Mænds natlige tissetrang kan pege på demens
Det dokumenteres i videnskabelig undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Mange modne mænd i plus 60års-alderen sover elendigt, fordi en godartet prostataforstørrelse tvinger dem til med jævne mellemrum at stå op om natten for at tisse.
Denne uimodståelige vandladningstrang giver en sønderhakket søvn, som i sig selv er belastende.
Det allerværste er imidlertid, at det fragmenterede søvnmønster også synes at påføre denne gruppe nattissermænd en forhøjet risiko for at udvikle demens.
Det dokumenteres i en ny videnskabelig undersøgelse udført af forskere fra Aarhus Universitet og det amerikanske Stanford University. Undersøgelsen er bl.a. støttet af Lundbeckfonden, og arbejdet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift EClinicalMedicin.
”Skal man sige det meget kort, så kan vi i vores undersøgelse se, at denne gruppe mænd - målt inden for en tiårsperiode – statistisk har en 21 procent højere risiko for at udvikle demens end jævnaldrende mænd, som ikke har disse prostataproblemer”, siger Mette Nørgaard, professor ved Klinisk Epidemiologisk Afd. på Aarhus Universitet (AU)
Hun har stået i spidsen for den videnskabelige undersøgelse, der bygger på studier af helbredsoplysninger om i alt 1,4 millioner danske mænd; oplysninger, som forskerne har haft adgang til via bl.a. Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret.
Den nye viden peger samtidig på en mulig gevinst ved at have et skærpet fokus på søvnmønstre hos mænd, der er diagnosticeret med en godartet prostataforstørrelse, fortæller Mette Nørgaard:
”Det kan være i form af medicin, men det kan også dreje sig om forskellige øvelser - kognitiv adfærdsterapi - som også kan øge chancerne for at opnå en mere sammenhængende nattesøvn. Og endelig er der forskellige gode, helt nede på jorden-råd, som også kan hjælpe, fx klassikeren: Drik ikke for store mængder væske i timerne før sengetid”.
Hjernen vaskes
Inden for demensforskning har der længe været arbejdet med en hypotese, der taler om en mulig sammenhæng mellem vedvarende søvnforstyrrelser og en øget risiko for demens.
Krumtappen i hypotesen er hjernens ’vaskemaskine’, det glymfatiske system, som sørger for, at vores hjerne gennemskylles af hjernehindevæske, når vi sover.
Og senere, når denne væske løber ud af hjernen via nerver og lymfekar, skylles hjernens affaldsstoffer så med ud.
Hvis denne gennemskylning ikke fungerer tilfredsstillende, vil der ske en ophobning af affaldsstoffer i hjernen. Og det må igen antages at kunne føre til forskellige former for demens, siger hypotesen – som ofte henviser til Alzheimer’s som et muligt eksempel på dette, fordi der ved denne form for demens kan ses en ophobning i hjernen af bl.a. proteinfragmentet beta-amyloid.
Når man arbejder videnskabeligt med at udrede eventuelle sammenhænge mellem søvnforstyrrelser og demens, er man imidlertid udfordret rent metodisk – for hvordan skal man egentlig undersøge det?
Det er vanskeligt, og professor Mette Nørgaard og hendes kolleger tænkte da også en tid, inden de fik en ide, som forekom realistisk, fortæller hun:
”Det slog os, at det kunne være nyttigt at se på mænd, som døjer med en godartet prostataforstørrelse – for det giver nemlig en hyppig vandladningstrang døgnet rundt, og alt andet lige vil det også være forstyrrende for nattesøvnen. Og det blev så den vej, vi gik”.
Fulgte dem i årevis
For at gennemføre undersøgelsen, identificerede Mette Nørgaard og hendes kolleger via Landspatientregisteret først 297.000 mænd, som i perioden fra 1996-2016 havde været behandlet med operation eller med medicin for en godartet prostataforstørrelse på et dansk hospital.
Registeret gjorde det samtidig muligt at følge disse mænd i årene efter behandlingen og dermed se, om de hen ad vejen også kom i forbindelse med sundhedsvæsenet fordi de havde fået Alzheimer’s eller en anden form for demens, fortæller Mette Nørgaard:
”I gennemsnit fulgte vi ved hjælp af registerstudier hver af de 297.000 mænd i omkring syv år efter behandlingen for godartet prostataforstørrelse – i nogle tilfælde helt op til 22 år efter behandlingen var afsluttet. Som sammenligningsgrundlag havde vi sundhedsdata fra samme periode for 1,1 millioner danske mænd, der ikke havde været behandlet for en godartet prostataforstørrelse – og for begge grupper gjaldt, at 75 procent af mændene var plus 60 år”.
Det var disse sammenligninger, som også inddrog data fra bl.a. Lægemiddelstatistikregisteret, der efter mange og meget indviklede matematiske beregninger til sidst gjorde det muligt at konkludere, at forstørret prostata af den godartede slags statistisk set forøger risikoen for at udvikle demens med 21 procent. Samt at denne gruppe nattissermænd, der notorisk kæmper med søvnforstyrrelser, tilsvarende har en statistisk forhøjet risiko på 16 procent for at udvikle Alzheimer’s – hvis man alene fokuserer på denne form for demens.
Men kan man så sige, at der er årsagssammenhæng mellem forstørret prostata og demens?
”Det kan man ikke konkludere ud fra vores undersøgelse, for den kan ikke sige noget om biologiske sammenhænge”, siger professor Mette Nørgaard: ”Men tallene pointerer, som jeg ser det, vigtigheden af at hjælpe disse mænd til at få en så sammenhængende nattesøvn som muligt – ikke mindst for at beskytte dem bedst muligt mod at udvikle demens”.
Mette Nørgaard og hendes kolleger vil nu gå i gang med at undersøge eventuelle sammenhænge mellem demens og uregelmæssig nattesøvn hos kvinder.
Lige som hos mændene vil der være tale om en undersøgelse, som baserer sig på oplysninger fra bl.a. Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret.
Den gruppe kvinder, de vil kigge på, har søgt behandling for en såkaldt overaktiv blære, der døgnet rundt giver en stor vandladningstrang – og om natten tvinger dem til hyppigt at stå op for at tisse.
”Vi forventer, at denne gruppe kvinder også kan have en forøget risiko for demens”, siger professor Mette Nørgaard.
Den videnskabelige artikel – ’Sleep dispuption and Alzheimer’s disease risk: Inferences from men with benign prostatic hyperplasia’ bygger på sundhedsdata fra 1, 4 millioner danske mænd.
- Der er i analyserne af disse data korrigeret for en lang række faktorer, som ellers ville kunne mudre billedet, bl.a. uddannelsesniveau, hjerte-karlidelser og diabetes.
- Den videnskabelige artikels førsteforfatter, Mette Nørgaard, er - ud over at være professor ved Klinisk Epidemiologisk Afd. på Aahus Universitet – også ansat på Aarhus Universitetshospital.
- Forskningsprojektet har været finansieret af Lundbeckfonden, Aarhus Universitets Forskningsfond og National Institutes of Health (NIH), USA.
- Overaktiv blære, som giver en stærk vandladningstrang, kan konstateres hos mere end 10 procent af befolkningen – og rammer både mænd og kvinder.