Forskning skal belyse selvmordsforsøg blandt unge

Seniorforsker Trine Madsen fra Psykiatrisk Center København har fået en Ascending Investigator-forskningsbevilling fra Lundbeckfonden. Hendes projekt går ud på at forebygge selvmordsforsøg blandt unge.

Hvor mange unge danskere i alderen 15-19 år forsøger hvert år selvmord?

Det officielle tal siger omkring 1.000, heraf cirka 800 kvinder – og hvert år dør 15-20 danskere under 20 år som følge af selvmord.

Det reelle antal selvmordsforsøg blandt danskere i alderen 15-19 år antages imidlertid at være ”langt højere” end det officielle tal, der stammer fra Landspatientregisteret, fortæller seniorforsker Trine Madsen fra Psykiatrisk Center København.

Hun har netop fået en Ascending Investigator-bevilling på 4,9 millioner kr. fra Lundbeckfonden til at gennemføre et fireårigt forskningsprojekt, der skal forsøge at identificere risikofaktorer for selvmordsforsøg hos unge.

Der er flere grunde til, at forskere antager, at der er et stort mørketal når det gælder selvmordsforsøg blandt de 15-19-årige danskere, siger Trine Madsen:

”For det første bygger tallene fra Landspatientregisteret udelukkende på tilfælde, hvor en person i denne aldersgruppe er kommet i kontakt med hospitalssystemet i forbindelse med et selvmordsforsøg. Og desuden viser internationale studier, at det formentlig kun er et sted mellem 9- og 25 pct. af de unge, som har forsøgt selvmord, der efterfølgende får tilbudt hospitalsbehandling. Mange henvender sig aldrig til hospitalssystemet, og derfor bliver deres selvmordsforsøg heller ikke registreret”.

I en periode fra midt i 1990erne til cirka 2010 steg antallet af registrerede selvmordsforsøg blandt de 15 til 19-årige danskere støt. Siden 2010 er tallet for de unge mænds vedkommende faldet, mens det for de unge kvinders vedkommende har været stort set uændret.

Skal man prøve at forebygge selvmordsforsøg blandt særligt sårbare 15-19-årige, er der derfor behov for meget mere viden på dette felt, pointerer Trine Madsen:

”Mit mål er at beskrive disse sårbare unge bedre, så vi ud fra den viden i god tid kan gøre en indsats, som sigter mod at forebygge, at de senere forsøger selvmord”.

Ned i datamaterialet

 

Men hvordan skaffer man den viden, der skal til for at gøre dette? Hvordan finder og beskriver man sårbare unge, som har forsøgt selvmord – når deres forsøg ikke er specifikt dokumenteret i officielle sundhedsregistre?

Svaret er, at det kan man gøre ved at trække på informationer fra en lang række forskellige danske informationskilder, herunder diverse databaser med socioøkonomiske oplysninger kombineret med en helt unik dansk undersøgelse: Mor-Barn-Kohorten, også kendt under navnet ’Bedre Sundhed i Generationer’ (BSIG).

I alt 100.000 gravide blev i perioden 1996-2003 inviteret til at deltage i BSIG, der løbende har indsamlet mor-barn data – herunder informationer om barnets sundhed og trivsel.

Indsamlingen er blandt andet sket ved at mødrene har udfyldt et spørgeskema, da barnet var syv år – og ved at forældre og børn hver udfyldte et andet skema, da barnet fyldte 11.

Og når børnene bliver voksne, når de fylder 18, bliver de bedt om selv at svare på en række spørgsmål – herunder: Har du forsøgt at tage dit liv? Hvordan ser du på din egen krop? Hvilket forhold har du til alkohol og tobak?

Alle svar fra Mor-Barn-Kohorten ligger i anonymiseret form i en database, som forskere med særlig tilladelse kan få adgang til. Det betyder, at forskerne ikke kender identiteten på de unge og deres familier, der har leveret svarene – men alligevel kan forskerne via en særlig kode, som følger hver ung, indhente en række supplerende informationer fra andre danske registre.

Disse informationer, der ligeledes er anonymiseret, kan fx handle om: Den unges sociale baggrund – herunder familiens økonomiske situation; om hans eller hendes forældre har forsøgt selvmord eller har psykiatriske lidelser; den unges uddannelsesforløb og karakterer i skolen; den unges eventuelle hospitalsindlæggelser og anbringelser uden for hjemmet – og hans eller hendes medicinforbrug.

Ved at kombinere alle disse informationer håber Trine Madsen at kunne få en bedre forståelse af en række forhold, som tilsammen kan tegne et billede af sårbarhedsfaktorer hos de unge, der forsøger selvmord, fortæller hun:

”Enhver, der forsøger selvmord, befinder sig i en meget kritisk situation – og i en smertelig psykologisk tilstand. Her har man brug for professionel hjælp. Noget af det, vi gerne vil vide, er, om de unge, der fortæller de har forsøgt selvmord, men aldrig kom på hospitalet, fik andre former for hjælp? Fx hos en privatpraktiserende psykolog eller psykiater.”

”Samtidig vil vi gerne have et klarere billede af, hvor mange selvmordsforsøg, der egentlig er blandt de 15 til 19-årige danskere hvert år – og af hvilken hjælp hospitalssystemet giver, når en ung henvender sig på skadestuen eller bliver indlagt efter at have prøvet at tage sit eget liv”, siger Trine Madsen.