Derfor udløste influenzaen i 2009 fatal træthedssygdom

De fleste kom sig hurtigt, men hos nogle ganske få fik influenzaen en tragisk bivirkning. De udviklede narkolepsi, hvor man resten af livet lider af overdreven træthed om dagen og får ødelagt et ellers sundt søvnmønster.

Nu har et internationalt forskerhold med danske Birgitte Rahbek Kornum i spidsen fundet en forklaring på, hvorfor influenzavaccinen udløste en kraftig stigning i antallet af narkolepsi-tilfælde, hvor især Sverige, Norge og Finland blev hårdt ramt. De opsigtsvækkende resultater er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.

Influenzavaccine gav autoimmun hjernesygdom

Forskerne har nemlig fundet ud af, at den influenzavirus H1N1, som ramte verden hårdt i 2009, under meget uheldige omstændigheder kan sætte en immunologisk reaktion i gang hos den influenzaramte, hvor immunforsvarets celler pludselig går til angreb mod søvnkernen i vores hjerne. Søvnkernen, der er på størrelse med en ært, styrer vores normale søvnmønster, så vi holder os vågne om dagen og sover tungt om natten. Uden den vil man udvikle træthedssygdommen narkolepsi.

»Vi har fundet ud af, at nogle få børn, der er kommet i kontakt med influenzavirus – enten naturligt eller i form af en vaccine – udvikler et meget uheldigt immunsvar mod virussen, som betyder, at søvnkernen i hjernen også bliver ramt. Ganske enkelt fordi en lille del fra influenzavirus minder meget om en lille del fra søvnkernen. Det er første gang man ser, at en udefrakommende og relativ harmløs virus kan fremkalde en autoimmun hjernesygdom hos mennesker,« siger forskningsleder Birgitte Rahbek Kornum fra Søvnlaboratoriet på Glostrup Hospital. Arbejdet er sket i tæt samarbejde med søvnforskere fra Stanford University, hvor Birgitte Rahbek Kornum havde et tre år langt forskerophold fra 2009-2012.

Nordisk vaccineskandale
For at forstå hvordan forskerne fik deres aktuelle gennembrud skal vi bladre tilbage til den voldsomme influenzaepidemi i 2009. For her valgte mange europæiske lande – dog ikke Danmark – at vaccinere store dele af befolkningen inklusiv børn. Især i Finland, hvor man har en stor tradition for at vaccinere mod influenza, stod børn i kø helt ud på gaden for at få en influenzavaccination.

Det betød, at 70 pct. af Finlands børn modtog en vaccination mod influenzavirus H1N1. Influenzaepidemien og vaccinationsprogrammet fik en dramatisk konsekvens. Finland oplevede pludselig en tifold stigning i antallet af narkolepsi-tilfælde. Helt præcist fra 5-10 tilfælde om året til 65 i 2010.

»Det var en voldsom stigning og en tragisk begivenhed for de børn, som fik sygdommen fra det, som burde være en fuldstændig harmløs vaccination mod en influenzavirus,« siger Birgitte Rahbek Kornum og fortsætter:

»Den tragiske begivenhed kunne man ikke have forudset komme, da man udviklede vaccinen. Fremadrettet kan man bruge vores nye viden til at undgå at noget lignende vil ske. For eksempel ved at sørge for, at der ikke er et sammenfald mellem den del af influenzavirussen, som man vaccinerer børnene med, og en del af søvnkernen i hjernen,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Både influenza og vaccine kan igangsætte uheldigt immunsvar

Forskerne bag undersøgelsen har en klar formodning om, at både den naturlige virus bag svinefluenzaen, H1N1, og vaccinen kan fremkalde narkolepsi hos børn under meget uheldige omstændigheder.

»I Kina observerede man også en øget forekomst af narkolepsi i forbindelse med svineinfluenzaen i 2009, og her vaccinerede man stort set ikke. Så vi har en klar overbevisning om, at det både er den naturlige virus H1N1 og vaccinen, som består af dele af H1N1-virus, der i sjældne tilfælde kan fremkalde narkolepsi,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Klogere på sygdommens væsen

I Danmark oplevede man en fordobling i antallet af narkolepsi-tilfælde i forbindelse med svineinfluenzaen i 2009. Det var ikke den samme voldsomme stigning som i de andre skandinaviske lande, og det kan ifølge Birgitte Rahbek Kornum dels skyldes, at Danmark ikke indledte et systematisk vaccination mod influenzaen og dels, at Danmark blev mindre ramt af svineinfluenzaen.

Udover at finde en forbindelse mellem svineinfluenza i 2009 og udviklingen af narkolepsi, er Birgitte Rahbek Kornum og hendes forskerkolleger også blevet klogere på træthedssygdommens væsen og natur. For selvom man længe har haft en mistanke om, at narkolepsi er en autoimmun sygdom, så har man aldrig fundet et reelt bevis for, at immunforsvaret vitterligt er indblandet i tilintetgørelsen af den lille søvnkerne, der er så vigtig for vores søvnmønster og trivsel.

Den virkelighed har søvnforskerne nu lavet om på. Hos hele 33 narkolepsi-patienter ud af 37 har de fundet nogle immunceller, der reagerer på søvnkernen i hjernen og som ikke findes hos raske kontroller. Immuncellerne er de såkaldte T-hjælper celler, som reagerer på en lille del af signalstoffet hypocretin, der sidder på overfladen af de 70.000 nerveceller, som udgør den ærtestore søvnkerne. Immunforsvarets T-hjælper celler er blandt andet kendt for at råbe vagt i gevær og tiltrække andre celler fra immunforsvaret, som så tilintetgør det, som T-hjælpercellerne genkender.

»Vi har som de første i verden fundet bevis for, at immunforsvaret er involveret i tilintetgørelsen af søvnkernen hos narkolepsipatienter. Vi mangler stadig at identificere de celler fra immunforsvaret, som dræber neuronerne i søvnkernen, men nu har vi fundet en vigtig brik, som vil gøre det fremadrettede opklaringsarbejde betydeligt lettere,« siger Birgitte Rahbek Kornum.

Lundbeckfonden har støttet Birgitte Rahbek Kornums forskning med 10 mio. kroner til at forske i, hvad det er for en del af immunforsvaret, der tager livet af søvnkernerne hos narkolepsi-patienter:

NÅR IMMUNFORSVARET ØDELÆGGER VORES SØVN

Ved tryk på afspil accepterer du cookies og sporing fra den eksterne video-leverandør.

Kontaktinfo:

Forskningsleder Birgitte Rahbek Kornum, telefon 38634541
Email: birgitte.kornum@regionh.dk