Derfor kan det hjælpe at give elektrochok

Skåret til benet er forklaringen, at elektrochok viser sig at påvirke et bestemt område i den forreste del af pandelappen – et område, som blandt andet har at gøre med at bearbejde følelsesmæssige informationer, som vedrører personens eget liv.

”Ved hjælp af avancerede hjerneskanningsmetoder kan vi måle, at den positive behandlingseffekt af elektrochok, der tit kan ses i forbindelse med dyb depression, hænger sammen med påvirkning af dette område i pandelappen”, forklarer professor i psykologi Kamilla Miskowiak, Københavns Universitet (KU) og Psykiatrisk Center København:

Det er velkendt, at dette område er aktivt, når der opstår negative og selvfokuserede tanker i forbindelse med svær depression. Vores undersøgelse viser, at elektrochok kan nedsætte denne aktivitet, og det er helt ny viden.

Kamilla Miskowiak har stået i spidsen for undersøgelsen, der netop er offentliggjort i det internationale videnskabstidsskrift European Neuropsychopharmacology. Forskerne bag arbejdet er en gruppe psykologer og psykiatere fra KU, Rigshospitalet samt fra University of Oxford, UK, og undersøgelsen er støttet af Lundbeckfonden. Den er udført på Psykiatrisk Center København, og den bygger på patientforsøg med elektrochok – en behandlingsmetode, der i fagkredse kaldes ECT.

Et af kendetegnene ved svær depression er en udtalt tendens til at opleve negative tanker, og hvordan elektrochok i en del tilfælde mere eller mindre kan sætte en stopper for det, har hidtil været noget af en gåde, fortæller Kamilla Miskowiak: ”Og for at finde svar gennemførte vi et forsøg, der rummede store udfordringer, fordi patienterne havde det virkelig skidt”.

Ud over at finde ud af, hvilket område i hjernen, ECT påvirker ved svær depression, lykkedes det forskergruppen at påvise noget andet og meget centralt, siger Kamilla Miskowiak: ”Nemlig at ændringer i hjernens neurobiologi også kan føre til forandringer i en persons psykologiske bearbejdning af følelsesmæssige påvirkninger”.

Hertil kommer, at forskerne nu har fået en bedre forståelse af den kombinerede effekt af elektrochok og antidepressiv medicin i forbindelse med behandling af svær depression, vurderer Kamilla Miskowiak:

”Det er velkendt, at ECT og antidepressiv medicin ofte virker godt som kombinationsbehandling. Hvorfor det er sådan, har vi hidtil ikke kunnet sige noget mere detaljeret om – men med den nye viden om hvor og hvordan ECT virker i hjernen i forbindelse med svær depression, er vi blevet klogere. Specifikt kunne vi se, at ECT virker i samme netværk i hjernen som antidepressiv medicin, men i andre dele af netværket. Med denne viden begynder det fx at blive muligt at forstå, hvorfor medicin, som hidtil ikke har haft effekt i et konkret behandlingsforløb pludselig virker, når patienten samtidig får elektrochok”.

Bedøvelse – men ingen strøm 

Det elektrochok-forsøg, der ligger bag den videnskabelige artikel, blev gennemført i perioden 2009-2015 på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. Det involverede i alt 27 voksne, som alle led af svær depression og var indlagt på psykiatrisk afdeling.

Da patienterne havde sagt ja til at være med, blev de individuelt kørt til behandling med elektrochok – og fik alle monteret de særlige ECT-elektroder på hovedet, inden de blev lagt i fuld bedøvelse, hvilket er standardprocedure.

Forsøget var imidlertid et lodtrækningsforsøg og tilrettelagt således, at 12 af patienterne ikke fik selve elektrochokket, fordi der ikke blev sat strøm til elektroderne – mens 15 af deltagerne fik behandlingen.

Hvem, der fik hvad, forblev dog en hemmelighed – i fuld overensstemmelse med reglerne for forsøget. Og deltagerne fik det heller ikke at vide, når de vågnede af narkosen.

Et døgn senere blev forsøgsdeltagerne så hjerneskannet – og mens de lå i MR-skanneren, fik de vist en række billeder, fortæller Kamilla Miskowiak:

”Nogle billeder var behagelige – for eksempel en romantisk situation eller et veldækket bord, der bugner af dejlig mad. Andre billeder var derimod ubehagelige – fx billeder af forbrændte børn. Endelig var der en kategori billeder, der kunne betegnes som neutrale.  Og mens deltagerne kiggede på billederne, kiggede vi så ind i deres hjerner med skanneren”.

Men hvad kunne Kamilla Miskowiak og hendes kolleger egentlig se, når de hjerneskannede forsøgsdeltagerne i denne situation?

For det første opdagede de som noget helt nyt:

At elektrochok påvirker det særlige område i pandelappen, hvor det i forvejen er kendt, at der opstår øget aktivitet, når deprimerede mennesker plages af negative tanker, som handler om dem selv.

Og mere specifikt kunne forskerne se:

At effekten af elektrochok i dette pandelaps-område er, at behandlingen nedsætter den hjerneaktivitet, der ledsager disse negative, depressive tanker.

Denne sidste opdagelse er i en vis forstand ’indirekte’, idet skanneren jo ikke kunne fortælle, hvad patienterne konkret tænkte, mens de så på de forskellige kategorier billeder.

Skanningerne viste imidlertid tydeligt:

At de 15 patienter, som dagen forinden havde fået elektrochok, havde mindre målbar aktivitet i det særlige pandelapsområde når de blev præsenteret for de ubehagelige billeder end tilfældet var hos de 12 patienter, som ved lodtrækning måtte nøjes med et placebo-elektrochok.

At få dybt deprimerede og hospitalsindlagte patienter til at deltage i et lodtrækningsbaseret forsøg, der indebar, at de måske ikke her-og-nu fik den behandling, de inderligt ønskede, var et dilemma, fortæller professor Kamilla Miskowiak:

”Det gjorde det svært at rekruttere deltagere, og det er grunden til, at det tog seks år at gennemføre forløbet. Men jeg er fuld af beundring for de patienter, der sagde ja til at være med for at hjælpe forskningen! Det er dem, vi kan takke for, at vi har fået denne nye viden om effekten af ECT ved svær depression”.

Alle patienter, der deltog i forsøget, fik umiddelbart efter et behandlingsforløb med ECT. De patienter, som gennem lodtrækning havnede i placebogruppen, måtte således ’kun’ vente to dage på at komme i elektrochok-behandling.

Det dansk-britiske forsøg beskæftiger sig ikke med de velkendte bivirkninger i form af fx hukommelses- og koncentrationsbesvær, der kan opstå efter et længerevarende behandlingsforløb med ECT.