Danske forskere aflurer centralt molekyle bag alzheimers

Af
Henrik Larsen
Alzheimers og 'sukkerdetektiver'

Opdagelsen kan føre til udvikling af en helt ny form for medicin mod den frygtede demenslidelse.

Forskere oplever jævnligt at finde en sjælden genetisk variant i forbindelse med en sygdom - uden at kunne sige om, og i givet fald hvordan, denne særlige variant egentlig er involveret i den pågældende lidelse.

Siglec-3 molekyle:

Et molekyle, som er med til at regulere de såkaldte gliaceller, der står for hjernens immunforsvar

Professor Henrik Clausen, leder af grundforskningscentret Copenhagen Center For Glycomics - Københavns Universitet.

Det er i sig selv frustrerende, men samtidig er det udfordrende:

For kan man forstå dette genetiske forhold, kan det muligvis give gode ideer til, hvordan man kan skræddersy nye former for medicin mod sygdommen.

Præcis den situation har forskere, der arbejder med alzheimers, oplevet gennem snart mange år i forhold til molekylet Siglec-3.

”Det er et molekyle, som er med til at regulere de såkaldte gliaceller, der står for hjernens immunforsvar”, forklarer professor Henrik Clausen, leder af grundforskningscentret Copenhagen Center For Glycomics (CCG) ved Københavns Universitet.

Man ved, at visse mutationer i Siglec-3 ofte forbindes med en arvelig version af alzheimers, der typisk findes hos yngre patienter, siger postdoc Christian Büll, CCG: ” Men hvordan denne sammenhæng ser ud, og hvordan Siglec 3-molekylet egentlig reguleres, har hidtil været ukendt. Her kan vi nu bidrage med helt ny viden”.

Christian Büll er førsteforfatter på en artikel, som forskere fra CCG netop har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Artiklen viser, hvordan de danske forskere i samarbejde med kolleger fra Holland og USA som de første har haft succes med at aflure Siglec-3.

”Og den viden, vi nu har, kan bruges til at prøve at udtænke medicin som sigter mod at forhindre, at visse mutationer i Siglec-3 kan bidrage til udvikling af alzheimers. Det er ikke noget, der er lige om hjørnet, men det er logisk at prøve at gå denne vej”, vurderer en anden af CCG-forskerne bag artiklen, lektor Yoshiki Narimatsu, der sammen med Henrik Clausen har været leder af studiet.

 

Et sukkerbibliotek

Hos mennesker og andre pattedyr har kroppens celler – også hjernecellerne – forskellige sukkerstoffer på overfladen. Dette ’sukkerovertræk’, som varierer i sammensætning fra celletype til celletype, har en række funktioner.

Det komplekse overtræk af sukkerstoffer er blandt andet involveret i reguleringen af immuncellerne, der har til opgave at bekæmpe sygdom.

De mange sukkerstoffer uden på vores celler kan også spille en rolle ved sygdomstilstande – blandt for den måde, kræftceller spreder sig på.

Og desuden kan overtrækket fungere som en slags velcro-kroge, som vira og sygdomsfremkaldende bakterier bruger til at identificere celler, de ønsker at hægte sig på og angribe.

Både når det handler om sygdomsforståelse og udvikling af nye former for behandling og medicin er det derfor af stor betydning at vide, hvilke bakterier, vira og immunregulerende molekyler, der binder sig til hvilke celler og hvilke sukkerarter.

At få disse oplysninger kræver en kæmpe biokemisk udredning – der kun kan lade sig gøre ved hjælp af et specialværktøj, som forskerne på CCG har udviklet via en bevilling fra Lundbeckfonden.

Specialværktøjet er et helt bibliotek af genmanipulerede humane celler, en slags ’sukkerdetektiver’, der i konkrete forsøg eksempelvis kan afsløre, hvordan Siglec-3 reguleres af bestemte sukkerarter på ydersiden af hjerneceller.

”Men biblioteket, som vi hele tiden udbygger, kan også bruges til at få gode ideer inden for mange andre sygdomme end alzheimers, fx autoimmune sygdomme og cancer”, siger professor Henrik Clausen.