Gladest for bøf eller pasta? - Det er i høj grad medfødt

Forskere analyserede spisevaner og genetiske profiler hos 280.000 vesteuropæere. For at finde ud af, om vores gener er med til at bestemme: Om vi fortrækker proteiner, kulhydrater eller fedt?
 

Det er frokosttid, medarbejderne går i kantinen.

Der serveres buffet, og der er alt muligt at vælge imellem.

Men i stedet for at tage lidt fra alle fade, skåle og gryder, fylder hovedparten af de ansatte tallerkenen på en måde, som ikke ændrer sig ret meget fra dag til dag:

En gruppe går målrettet efter kulhydrater - fx groft brød eller retter med et stort indhold af ris og kartofler, ofte fra buffetens vegetariske sektion.

En anden gruppe har hovedfokus på proteiner, især animalske proteiner fra kød og fisk – mens en sidste gruppe foretrækker en generelt fedtrig kost.

Spørgsmålet er om – og i givet fald i hvor høj grad - disse præferencer er medfødte. Altså styres af gener?

Det har forskere længe ønsket at kunne besvare.

Ikke mindst i håb om bedre at kunne forstå og på sigt måske også kunne forebygge og behandle den globale overvægt – som nu har nået et så alvorligt niveau, at 40 procent af verdens befolkning ud fra kliniske kriterier kan betegnes som overvægtige, mens 13 procent af alle voksne på kloden lever med svær overvægt.

 

En international forskergruppe med deltagere fra universiteter og hospitaler i USA, Storbritannien og Danmark besluttede at undersøge spørgsmålet om præferencerne, og har offentliggjort deres fund i det videnskabelige tidsskrift Nature Human Behaviour.

 ”Og det projekt kom der interessant ny viden ud af”, siger en af de danske deltagere, Tune H. Pers.

Han er lektor og Lundbeckfonden-fellow ved NNF Center for Metabolismeforskning på Københavns Universitet (KU), og specialist i den meget komplekse genetik, som er involveret i fedme.

 

For at prøve at få styr på eventuelle sammenhænge mellem genetik og valget af en kost med hovedvægt på enten kulhydrater, proteiner eller fedt, analyserede den internationale forskergruppe kostskemaer fra 280.000 vesteuropæere, fortæller Tune H. Pers:

”Der var blandt andet tale om personer, som har afgivet oplysninger om deres forbrug af 200 gængse fødevarer til UK Biobank. Denne forskningsdatabase har også genetiske profiler fra de pågældende, og ved at sammenholde den enkeltes fødevarepræferencer med informationer fra hans eller hendes DNA, tegnede der sig et mønster. Og da disse tal blev yderligere analyseret, var det muligt at identificere 26 genetiske områder, som på en eller anden måde er med til at definere et menneskes præference for henholdsvis fedt, proteiner eller kulhydrater”, siger Tune H. Pers.

Men hvor stor en rolle spiller disse områder?

”Man skal ikke forestille sig en slags tænd-sluk-knap, for så absolut virker disse genetiske regioner ikke – men man kan måle, at de medvirker”, siger Tune H. Pers:

”For mennesker, som eksempelvis har en forkærlighed for at vælge kulhydratholdig kost, vil alle have en særlig aktivitet i en bestemt række af de totalt 26 genetiske områder, vi kunne identificere. Men forskellige miljøfaktorer vil også kunne påvirke, hvordan disse fødevarepræferencer udspiller sig. Så slutresultatet – den enkeltes valg – vil være en blanding af arv og miljø”.

Tune H. Pers kunne i 2020 – sammen med to kolleger fra Metabolismecentret på KU – vise, at 700 genetiske varianter, som er associeret med forskellige aspekter af fedme, primært er aktive i hjernen.

”Det samme gør sig gældende for de 26 præference-regioner, vi nu har fundet”, siger Tune H. Pers:

”På sigt vil den viden forhåbentlig kunne føre til udvikling af ny medicin og en bedre forståelse af, hvorfor nogle mennesker udvikler svær overvægt – men det er ikke lige om hjørnet. Før vi kommer dertil, er der først en hel masse basalbiologiske spørgsmål, vi skal have svar på”.

Læs også: