Demensforsker: Vi skubber demensen foran os ved at vælge den sunde vej

Når man graver dybt i tallene bag demens, viser det sig, at Alzheimers, Parkinsons sygdom og de andre demenslidelser rummer en række aspekter, som kan have en tendens til at blive overset.

Det er en af de centrale pointer fra Lundbeckfondens Brain Prize Meeting 2018, som fandt sted på Hindsgavl Slot i Middelfart i denne uge. En begivenhed, hvor vinderne af The Brain Prize – verdens største hjerneforskningspris på 1 million euro – holder en række forelæsninger, i dette tilfælde om Alzheimer-forskning. Og hvor over 100 hjerneforskere fra Europa og USA er samlet i Middelfart for at præsentere nye ideer til behandling af demenssygdomme.

Der er – ud over det rent behandlingsmæssige – imidlertid også en række andre aspekter af demens, som det er vigtigt at have fokus på, siger professor Carol Brayne, epidemiolog og leder af Cambridge Institute of Public Health i Storbritannien.

Carol Brayne, en af hovedtalerne ved konferencen, har i en lang periode gennemført befolkningsstudier med fokus på demens. Og en af hendes pointer er, at demens – langt hen ad vejen – er udtryk for et ”blandet sygdomsbillede i den ældre del af befolkningen”.

For når man taler om demens, så er alder en faktor, der ikke kan ignoreres, siger Carol Brayne:

”Risikoen for at udvikle demens stiger med levealderen, sådan er det. Er man fyldt 90 år, har man en 25 gange større risiko for at udvikle demens, end en person på 65 år.”

Risikofaktorer – som bruges aktivt
Der er en række risikofaktorer, når det handler om at udvikle demens. Og disse faktorer får man også indblik i, når man dykker dybt ned i befolkningsundersøgelser, fortæller Carol Brayne – som arbejder med flere store programmer, der kigger på helbredstilstanden hos borgere over 65 år.

Disse faktorer handler blandt andet om: diabetes, forhøjet blodtryk og overvægt ’midt i livet’, om depression og om rygning. Og kan man forholde sig fornuftigt og rationelt til disse faktorer – altså: modvirke dem, så godt det lader sig gøre – vil man statistisk set øge sine muligheder for at undvige demenslidelser.

Det er der i den vestlige verden en øget opmærksomhed på, og på den baggrund – viser befolkningsundersøgelser – holder relativt store befolkningsgrupper i disse år demenssygdomme stangen, forklarer Carol Brayne.

Det betyder dog ikke, at disse borgere – som altså bevidst prøver at vælge en sundere vej – aldrig løber ind i en demensproblematik. Men den vil ofte komme på et relativt sent tidspunkt i livet. Og dermed kan man sige, at demens i en vis udstrækning bliver udskudt, siger hun.

Aldersfaktoren
Når man ser på demens i tal, er situationen aktuelt, at cirka 400.000 danskere har demens helt inde på livet – fordi de har et familiemedlem, der lider af en demenssygdom.

Og det går kun den forkerte vej, viser tal fra Nationalt Videnscenter for Demens: I 2030 forventes omkring 123.000 danskere over 60 år at være demente, mens det tilsvarende tal i 2040 kan være steget til næsten 150.000. Hvilket – logisk – også vil øge antallet af pårørende.

Denne situation har desuden en tæt sammenhæng med, at den gennemsnitlige levealder – også globalt set – er dramatisk for opadgående. For fremskriver man den nuværende udvikling til 2050, vil 30 procent af verdens befolkning til den tid være over 60 år, siger Carol Brayne:

”Og hvis vi stadig bliver ældre, uden at gøre noget ekstra ved det i forhold til demens, vil de demensrelaterede problemer stige.”