Middel mod halsbrand bremsede ikke COVID-19. Forsøg fortsætter, nu blot med større dosis

Da COVID-19 for alvor viste sit grimme ansigt i Europa i begyndelsen af 2020, opstod et akut behov for forskningsmidler til at undersøge en lang række aspekter af den hidtil ukendte virusvariant.

Lundbeckfonden reagerede hurtigt, og bevilgede i alt 30 mio. kr. til en række COVID-19-forskningsprojekter. Heriblandt 5 mio. kr. til at undersøge, om camostat mesylat - et gammelt japansk lægemiddel mod halsbrand og betændelse i bugspytkirtlen – kan bremse virusset?

Bag projektet stod to forskere fra Aarhus Universitetshospital: Lektor Mads Fuglsang Kjølby, Klinisk Farmakologisk Afd., og professor Ole Schmeltz Søgaard, Infektionsmedicinsk Afd.

Og selv om halsbrand og COVID-19 måske umiddelbart kan synes at have lige så lidt til fælles som tandpine og fodvorter, så er der alligevel god logik i at kigge nærmere på camostat mesylat som et muligt våben i kampen mod COVID-19, fortæller Mads Fuglsang Kjølby:

”Ole Schmeltz Søgaard og jeg fik ideen, da vi i marts 2020 læste en artikel i det videnskabelige tidsskrift Cell, hvor den tyske professor og virusekspert Stefan Pöhlmann påviste, at camostat mesylat kan bremse en såkaldt gammel variant af coronavirusset. Det er den variant, som tilbage i 2002-03 gav SARS i en lang række lande. Og fordi denne gamle variant er tæt beslægtet med SARS-CoV-2 – der er den coronavirus, som er selve årsagen til COVID-19 – var det oplagt at se nærmere på camostat mesylat. Det kunne jo være, at stoffet også hæmmer COVID-19, og det var det, vi søgte - og fik - forskningsmidler til at undersøge”.

Japansk lægemiddel mod halsbrand skal prøves på coronapatienter

Danske forskere står klar med forsøg, der skal inddrage sygehuse i alle regioner.

De to Aarhus-forskeres forsøg er nu afsluttet, og resultaterne er netop offentliggjort i form af en artikel i det videnskabelige tidsskrift EClinicalMedicine, der udgives af The Lancet.

Bundlinjen i den videnskabelige artikel er, at det ikke gik helt som Mads Fuglsang Kjølby og Ole Schmeltz Søgaard havde håbet. For da alle tal og målinger fra de 205 patienter, der deltog i det kliniske forsøg, var gjort op, var det ikke muligt med statistisk sikkerhed at påvise nogen positiv effekt af camostat mesylat, når det handler om at bekæmpe COVID-19:

Midlet forkortede ikke patienternes indlæggelsestid, og det havde heller ikke nogen effekt på sygdommens sværhedsgrad.

Alligevel har videnskaben langt fra skrottet camostat mesylat i kampen mod COVID-19, siger Ole Schmeltz Søgaard: ”Den dosis, vi brugte i vores forsøg, har muligvis været for lav. Og i et tysk og i et japansk forsøg er man derfor nu gået i gang med at teste stoffet mod COVID-19 i langt i højere dosis. Og vi er mange, som venter spændt på resultaterne af de forsøg”.

Patentet er udløbet

Det tyske og det japanske forsøg udføres af forskere fra henholdsvis Charité-Universitätsmedizin i Berlin og fra Ono Pharmaceuticals – det japanske lægemiddelfirma, der producerer camostat mesylat.

Og den bagvedliggende mekanisme, som gør det plausibelt at antage, at halsbrandsmedicinen ved den rette dosering kan vise sig at have en effekt mod COVID-19, handler populært sagt om en adgangsvej, forklarer Mads Fuglsang Kjølby:

”Det, Stefan Pöhlmann kunne vise i sin artikel i Cell, var nemlig, at camostat mesylat hæmmer coronavirusset i at bruge et bestemt protein til at trænge ind i cellerne. Nu er spørgsmålet så, om stoffet har samme hæmmende effekt i forhold til COVID-19, når dosis hæves langt over det niveau, vi opererede med i vores forsøg”.

I det dansk-ledede forsøg fik deltagerne - COVID-19-patienterne, der var indlagt på hospital - 600 milligram camostat mesylat i døgnet i en periode på fem dage.

Men den dosis kan altså hæves betragteligt, siger Mads Fuglsang Kjølby:

”Camostat mesylat er nøje undersøgt af de japanske lægemiddelmyndigheder, som er kendt for at være omhyggelige - og for at stille mindst lige så skrappe krav som tilsynsmyndighederne i Europa og USA. I de forsøg, Charité og Ono er i færd med at gennemføre, opereres der med en døgndosis på mellem 1.800- og 2.400 milligram”.

Skulle forskerne fra Charité og Ono finde ud af, at camostat mesylat kan hæmme COVID-19, vil midlet meget hurtigt kunne være på markedet, vurderer Mads Fuglsang Kjølby:

”For al dokumentation er i orden, og desuden er patentet udløbet, så midlet vil kunne fremstilles af medicinalvirksomheder overalt i verden”.

Venter på næste virus

Selv om hele verden i disse måneder koncentrerer kræfterne om at få hold på COVID-19, er forskere ikke i tvivl om, at vi kommer til at se andre lumske og modbydelige coronavirus- varianter de kommende år.

Derfor handler det om så detaljeret som muligt at forstå, hvordan sådanne varianter angriber og invaderer menneskers celler – for jo mere man ved om det, desto lettere er det alt andet lige at udvikle vacciner og andre former for medicinske bolværk.

Disse invasions- og angrebsmønstre har Mads Fuglsang Kjølby og Ole Schmeltz Søgaard – i samarbejde med Stefan Pöhlmann og en række andre kolleger fra Sverige, USA, Tyskland, Japan og Danmark – også arbejdet med at kortlægge.

Resultaterne af dette arbejde, der er foregået sideløbende med patientforsøgene, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift EBioMedicine.

Og endelig er de to Aarhus-forskere ved at gennemføre en afprøvning af camostat mesylate i forhold til ambulante COVID-19-patienter i Danmark. Det vil sige mennesker, der bliver testet positive, men heldigvis ikke er så dårlige, at de må indlægges på hospital.

”Spørgsmålet er, om denne patientgruppe tidligere i deres sygdomsforløb kan have glæde af det japanske halsbrandsmiddel – altså om midlet ser ud til at kunne mindske følgerne af COVID-19. Men det er et tilbud, som vi er i gang med at rulle ud, så vi har ikke nogen resultater endnu”, siger Ole Schmeltz Søgaard.

 

Information om forsøg med camostat mesylat

 

• I alt 205 patienter, der var indlagt på hospital med COVID-19, sagde ja til at deltage i det kliniske forsøg med camostat mesylat, som Mads Fuglsang Kjølby og Ole Schmeltz Søgaard stod i spidsen for. Forsøget er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift EClinicalMedicine.
• Der var tale om et såkaldt dobbelt-blind-forsøg.
• To ud af tre patienter fik camostat mesylat, mens den sidste tredjedel fik placebo, en ’kalktablet’. Hverken patienter eller læger vidste hvem, der fik hvad.
• Otte danske hospitaler – i Aalborg, Aarhus, Herning, Hillerød, Hjørring, Odense, Randers og Viborg – deltog i forsøget. Desuden deltog et svensk hospital, i Örebro.
• Bliver man smittet med COVID-19- og ønsker man at deltage i det camostat mesylat-forsøg rettet mod ambulante patienter, der nu går i gang - kan man finde flere oplysninger her: Camostat: Information om forskningsprojekt