Japansk lægemiddel mod halsbrand skal prøves på coronapatienter
Danske forskere står klar med forsøg, der skal inddrage sygehuse i alle regioner.
Et japansk lægemiddel – camostat mesylate – er på vej mod Danmark, hvor det efter planen skal afprøves på i alt 180 corona-patienter indlagt på sygehuse rundt om i landet.
Kommer de nødvendige tilladelser fra danske myndigheder på plads i løbet af weekenden, kan forsøget gå i gang i næste uge. Allerede om tre-fire måneder vil man vide, om camostat mesylate som antaget kan bremse corona-virusets hærgen hos mennesker, der er smittet – og har udviklet selve sygdomstilstanden, Covid 19.
Har midlet denne effekt, vil det antagelig kunne redde nogle Covid 19-patienter fra at blive så livsfarligt syge af coronavirus, at de må lægges i respirator. Hvilket igen vil reducere corona-dødeligheden.
Bag forsøget står en gruppe forskere fra Aarhus Universitetshospital: Lektor Mads Fuglsang Kjølby, Klinisk Farmakologisk Afd., og lektor Ole Schmeltz Søgaard, Infektionsmedicinsk Afd.
Forskerne har fået en hastebevilling på 5 mio. kr. fra Lundbeckfonden for at gennemføre forsøget med camostat mesylate. Præparatet produceres i Japan, og er godkendt som receptpligtigt middel mod halsbrand og betændelse i bugspytkirtlen af den japanske lægemiddelstyrelse.
Umiddelbart kan det måske undre, at forskere rækker ud efter et middel mod halsbrand for at prøve at stikke en kæp i hjulet på corona. Men der er en logik.
Det japanske lægemiddel har nemlig i udenlandske forsøg vist sig at kunne bremse en gammel version af coronaviruset, forklarer Mads Fuglsang Kjølby og Ole Schmeltz Søgaard:
”Den gamle version var den, som gav SARS i en lang række lande tilbage i 2002-03. Og fordi denne gamle version er tæt beslægtet med SARS-CoV-2 – altså den coronavirus, som er selve årsagen til Covid 19 – giver det god mening at teste camostat mesylate i den nuværende situation”.
De to forskere har derfor søgt Den Videnskabsetiske Komite og Lægemiddelstyrelsen om lov til umiddelbart at gå i gang med forsøget – som vil involvere corona-afdelinger på hospitaler i samtlige danske regioner.
”Hospitalerne er klar, det nødvendige databehandlingssystem er etableret, og det hele kan gå i gang 31. marts. Nu venter vi bare på selve lægemidlet, der er på vej fra Japan – og på de danske myndigheders tilladelse”, siger Mads Fuglsang Kjølby og Ole Schmeltz Søgaard.
Strenge japanske krav
Men hvor sikkert er det at bruge camostat mesylate i kampen mod coronavirus?
”Rent farmakologisk er der ingen grund til betænkeligheder”, siger Mads Fuglsang Kjølby:
”Lægemiddelmyndighederne i Japan er meget omhyggelige og stiller ofte endnu strengere krav, end myndighederne i Europa og USA. Midlet er derfor undersøgt nøje, og det må anvendes i doser på 600 mg i døgnet i op til et år. Og den dosering vil vi holde os inden for i forbindelse med vores forsøg”.
Camostat mesylate har været testet mod den gamle version af coronavirus i både celleforsøg og i dyreforsøg, hvor midlet blev givet til corona-inficerede mus.
”I begge typer forsøg viste midlet sig at kunne bremse udviklingen af sygdom. Og i museforsøgene kunne man se, at det gav en markant reduceret dødelighed. Hvis camostat mesylate har en tilsvarende effekt på Covid 19, vil det betyde, at patienterne får bedre mulighed for at modstå virusinfektionen og dermed afkorte sygdomsforløbet”, pointerer forskerne.
Virker camostat mesylat som antaget, vil det skabe stor efterspørgsel – men det vil ikke være noget problem, vurderer Mads Kjølby:
”Vi vil ikke blive afhængige af at kunne importere det fra Japan. Stoffet vil kunne fremstilles herhjemme, og det er ikke beskyttet af patenter”.
De 180 danske coronapatienter, der skal deltage i forsøget, vil være frivillige. Deltagerne vil få at vide, at det er et lodtrækningsforsøg, hvor en tredjedel vil få et uvirksomt middel – et placebo – og to tredjedele vil få aktivstoffet (camostat mesylate). Hverken læger eller patienter ved altså, hvem der får hvad. Patienterne får fem dages behandling – og følges derefter i en måned. Deltagerne vil få tilbuddet om at deltage, når de indlægges på sygehus efter at være blevet testet positive for coronavirus. Ved at sammenligne de to grupper vil forskerne hen ad vejen kunne se, om stoffet kan dæmpe sygdommens forløb. Når 180 patienter kan evalueres, brydes koden – hvilket betyder, at lægerne nu ved, hvilke patienter der fik henholdsvis aktivstoffet og placebo. På dette tidspunkt kan man sige, om midlet er virksomt.