Kender du landets dygtigste lærer?

Du husker måske den lærer, der fik de matematiske ligninger til at gå op eller fik de tyske verber til at hænge fast i hukommelsen. Nu kan du indstille din kandidat til Politikens Undervisningspris 2018, en pris der hædrer nogle af landets bedste undervisere i folkeskolen, gymnasiet og erhvervsskolerne.

Fra tirsdag den 6. marts til og med den 4. april kan elever, forældre, rektorer, skoleledere, kolleger og alle andre kan indstille deres kandidat til prisen, der er et samarbejde mellem Politiken og Lundbeckfonden. Kandidaten kan både være en enkeltperson eller et lærerteam.

Det er to faglige paneler, der finder frem til vinderne af priserne i de tre kategorier, og de bliver hyldet ved en prisoverrækkelse i Politikens Hus. Udover æren får vinderen i hver kategori 75.000 kr. og derudover uddeles seks særpriser af hver 25.000 kr.

Læs mere og indstil din kandidat her

Nyheder

Danske forskere bringer nyt om overvældende søvntrang 
19. februar 2019
Hidtil største studie knytter såkaldt kattelort-parasit til skizofreni
2. februar 2019
Forskere finder sammenhænge mellem psykiatriske lidelser og begivenheder i fostertilstanden
28. januar 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge