fbpx

Når strålebehandling ikke virker

Sofie Nyholm Henrichsen, 24, studerer medicin ved Aalborg Universitet. Hun er en af de fem danske medicinstuderende, som i 2020 bliver sendt til USA via Lundbeckfondens DARE-Fellowship program (Danish-American Research Exchange).

Sofie skal studere og forske ved Stanford University – et af USA’s bedste universiteter.
Hendes forskning handler om behandling af endetarmskræft, hvor patienten ofte får en kombination af kemoterapi og strålebehandling, inden det kræftramte væv fjernes ved operation.

Kemoterapien understøtter strålebehandlingen, og får strålebehandlingen til at virke maksimalt, fortæller Sofie Nyholm Henrichsen: ”Men sådan er det desværre ikke for alle patienter. Et sted mellem 15- og 20 procent af patienter med endetarmskræft er nemlig stråleresistente. De reagerer ikke på strålebehandlingen, og spørgsmålet er, hvad der ligger bag denne resistens”.

Mere specifikt skal Sofie Nyholm Henrichsen undersøge, om der er en genetisk baggrund for, at flertallet af patienter med endetarmskræft reagerer positivt på den ’cocktail’ af kemo og stråler, lægerne giver dem – mens et mindretal på 15-20 procent altså ikke reagerer?

På Stanford University skal Sofie Nyholm Henrichsen forske i kræftspecialisten Maximilian Diehns laboratorium – han bliver hendes amerikanske vejleder, og hun har selv en hel del af undersøgelsesmaterialet med:

”Jeg har fået lov at låne cirka 360 prøver af tumorvæv fra danske patienter, der er blevet behandlet for endetarmskræft. Prøverne er indsamlet på hospitaler landet over, og vævet er fikseret i formalin og indstøbt i paraffin – og den enkelte prøve er blot 4/1000 af en millimeter tyk”, fortæller Sofie Nyholm Henrichsen.

Prøverne er unikke, fordi de – i anonymiseret form – ledsages af en række behandlingsoplysninger om den enkelte patient, siger Sofie Nyholm Henrichsen: ”Siden 2001 har vi i Danmark opbevaret vævsprøver fra alle patienter, der er blevet behandlet for endetarmskræft, og det er fra denne samling, jeg har lånt de 360 prøver. Den type databaser har de ikke i USA, og det gør materialet interessant for kræftforskerne ved Stanford”.

Ultratynde skiver af de danske vævsprøver skal DNA-sekventeres ved Stanford University, og derefter skal Sofie Nyholm Henrichsen i samarbejde med amerikanske kolleger prøve at finde ud af, om resistensen mod stråleterapi hos visse tarmkræftpatienter har en genetisk forklaring. Det sker blandt andet ved at holde det danske tumorvæv op mod et ’batteri’ af cancerrelaterede gener, som Maximilian Diehn har sammensat.

Sofie Nyholm Henrichsen vil i løbet af projektet også få råd og vejledning af sin danske mentor – Ursula Falkmer, der er professor i kræftbehandling ved AAU og ved Aalborg Universitetshospital.

Nyheder

Maude er blevet den stereotype migræne-patient – men det er ikke helt virkelighedsdækkende
31. juli 2020
Urgammelt DNA kaster en ’videnskabelig håndgranat’ ind i diskussionen om menneskets ankomst til Amerika
23. juli 2020
Danske forskere kortlægger central sygdomsmekanisme – og beskriver et helt nyt protein
20. juli 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge