fbpx

Lundbeckfonden tildeler rekordstort antal fellowships

10 lovende forskningstalenter kan fra i dag kalde sig Lundbeckfonden Fellows. De får hver 10 mio. kr. at forske for over de kommende fem år, og dermed har Lundbeckfonden uddelt sit største fellows-program nogensinde.

Det er 13. gang, Lundbeckfonden tildeler fellowships, og også denne gang er de udpegede yngre, men veletablerede forskere på hver deres område.

”Vores fellowship-program handler om at styrke og udvikle talentet. Vi vil gerne give de mest lovende forskere fra den yngre generation, der er lige på nippet til at starte deres egen forskergruppe og i gang med at udvikle sig som forskningsledere, friheden til at etablere deres egen forskningsinteresse, som måske kan danne grundlaget for resten af karrieren,” siger Jan Egebjerg, der er forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

”I år har vi haft mulighed for at udvide programmet, så vi når op på 10 fellowships, og projekterne strækker sig lige fra immunterapi mod kræft til kommunikationen fra tarm til hjerne. Men fælles for de ti projekter er, at de har potentiale til at ændre vores forståelse af hver deres område ret markant,” siger han.

De ti fellows er:

Elisabeth Rexen Ulven, Assistant professor in medicinal chemistry, Department of Drug Design and Pharmacology, University of Copenhagen
Omkring en tredjedel af alle lægemidler på markedet fungerer ved at aktivere eller blokere for såkaldte GPCR-receptorer. Mennesket har omkring 400 forskellige af disse receptorer, som sidder på overfladen af celler overalt i kroppen. Elisabeth vil gennem sin forskning udvikle molekyler, der virker på den gruppe af GPCR-receptorer, der har betydning for bl.a betændelses- og appetitregulering. Målet er at finde ud af, om receptorerne kan være mål for nye lægemidler.

Læs portræt
Se video:

Thomas Qvistgaard Jepps, Assistant Professor, Department of Biomedical Sciences, University of Copenhagen.
Thomas skal forske i, hvad der går galt, når mennesker udvikler forhøjet blodtryk, og hvordan man kan forbedre behandlingen for de patienter, hvor den normale behandling ikke virker. Han har i sin forskning vist, at sammentrækningen af blodårerne reguleres af proteiner fordelt på overfladen af de muskelceller, der styrer blodårernes diameter. Han vil undersøge, hvordan den mekanisme bidrager til forhøjet blodtryk og om en ændret fordeling af proteinerne på muskelcellerne kan forbedre de nuværende behandlinger.

Læs portræt
Se video: LINK

Cordelia Imig, Assistant Professor, Department of Neuroscience, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen
Cordelia skal forske i, hvordan kommunikationen fra tarmsystemet til hjernen er med til at opretholde vores sundhed. Fejl i udvekslingen af signaler er måske medvirkende til udvikling af en række alvorlige sygdomme, og hun vil fokusere på en særlig undergruppe af celler i tarmsystemets signaleringsberedskab – de såkaldte enterokromaffinceller, der frigiver signalstoffer som serotonin. Målet er at forstå mekanismerne bag frigivelsen af signalstofferne, og hvordan de overføres til nervesystemet, for at finde ud af, hvordan en række sygdomme påvirkes af signalering i tarmen.

Læs portræt
Se video:

Daniel Hargbøl Madsen, Junior Research Group Leader, National Center for Cancer Immune Therapy, Department of Oncology, Herlev Hospital
Daniel vil undersøge, hvorfor immunterapi mod kræft hos nogle patienter virker optimalt og slår samtlige kræftceller ihjel, mens den i andre tilfælde har ingen eller meget begrænset virkning. En tumor består af både kræftceller, raske celler og bindevæv, og Daniels tese er, at de raske celler og bindevævet i visse tilfælde forhindrer immunterapien i at virke. Målet med hans forskning er at identificere de mekanismer, der står i vejen for immunterapien, for derved at kunne forbedre kræftbehandlingen.

Læs portræt
Se video:

Marco Donia, Staff Oncologist and Junior Research Group Leader, National Center for Cancer Immune Therapy, Herlev and Gentofte Hospital, and Associate Professor, Institute for Clinical Medicine, University of Copenhagen

Marco skal forske i, hvordan immunterapi mod kræft kan få en højere succesrate. Immunterapi handler om at styrke og aktivere kroppens eget immunsystem, så det bedst muligt kan genkende og angribe kræftceller, men det er meget forskelligt, hvor godt behandlingen virker på den enkelte patient. Immunceller dræber kræftceller ved at frigive en række stoffer – nogle er toksiske for kræftcellerne, mens andre er stimulerende. Marcos forskning skal identificere og undersøge effekten af de stoffer, der stimulerer kræftcellerne og forsøge at mindske deres effekt.

Læs portræt
Se video:

Catharina Lerche, Senior Scientist, Department of Dermatology, Copenhagen University Hospital, Bispebjerg and Frederiksberg
En ny analysemetode til at afsløre fusk i fødevarebranchen har vist sig hurtigt og sikkert at kunne forbedre diagnosticeringen af flere typer kræft. Det har vist sig, at specielt sammensætningen af fedtstoffer er forskellig mellem kræftceller og normale celler, og Catharina skal i sit forskningsprojekt undersøge, om metoden også kan benyttes til diagnosticeringen af forskellige hudkræftformer. Metoden, Catharina benytter, hedder REIMS og er en form for massespektrometri, hvor sammensætningen af bl.a. fedtceller fra meget små hudkræfttumorer hurtigt kan bestemmes.

Læs portræt
Se video:

Tor Biering-Sørensen, Associate Professor, Department of Biomedical Sciences, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen and Research Director, Cardiovascular Non-Invasive Imaging Research Laboratory, Department of Cardiology, Herlev and Gentofte Hospital
Tor skal undersøge, om man kan undgå hjertesygdom ved at tilbyde forebyggende behandling til ældre, der har særlig risiko for at udvikle hjertelidelser. Han er ekspert i nye hjertemålingsmetoder – fx såkaldt echocardiographic – og han vil undersøge, om metoden kan benyttes til at forudsige hjertesygdomme som hjertesvigt, blodpropper og farlige former for hjertearytmi. Tor vil som en del af studiet undersøge, om det giver mening at tilbyde alle plus 65-årige danskere, som allerede har fået konstateret forhøjet blodtryk eller diabetes, en avanceret ultralydsskanning af hjertet og sætte ind med forebyggende behandling, hvis det er påkrævet.

Læs portræt
Se video:

Joanna Kalucka, Assistant Professor, Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) and Department of Biomedicine, Aarhus University
Joanna skal forske i endotelceller. Det er celler, der danner indersiden af vores blodkar, og som spiller en væsentlig rolle, når vores blodkar påvirkes ifm fedme. Fedme medfører en række følgesygdomme som type 2 diabetes, hjerte-kar-lidelser og forøget risiko for visse kræftformer, og Joanna vil undersøge, hvordan ændringer i endotelcellerne kan lede til betændelsestilstande i forbindelse med fedme. En bedre forståelse af endotelceller kan forhåbentlig inspirere til udvikling af nye former for behandling af følgesygdomme i forbindelse med fedme.

Læs portræt
Se video:

Lasse Sommer Kristensen, Assistant Professor, Department of Molecular Biology and Genetics, Aarhus University
RNA kan være lineært eller cirkulært, og det cirkulære RNA formodes at have betydning for udviklingen af kræft. Lasse skal undersøge kræftceller fra forskellige former for blodkræft og lymfekræft for at se, hvad der er af cirkulært RNA i disse celler i forhold til i raske celler. Målet er at få en bedre forståelse af, hvad der går galt inde i kræftcellerne på det molekylære niveau, så vi forhåbentlig kan blive bedre til at stille præcise diagnoser og afdække rollen af cirkulært RNA i udviklingen af de forskellige kræftformer.

Læs portræt
Se video:

Tore Bjerregaard Stage, Associate Professor, Clinical Pharmacology and Pharmacy, Department of Public Health, University of Southern Denmark
Tore skal forske i præcisionsmedicin – altså hvordan man kan skræddersy behandling til hver enkelt patient, så medicinen virker bedst muligt. Han vil undersøge, hvordan ændringen af blodsukkeret i forbindelse med behandling af diabetes kan påvirke omsætningen af andre lægemidler, diabetespatienten bliver behandlet med. Han skal undersøge, om patienter, som netop har fået diagnosticeret type 2 diabetes, omsætter f.eks. blodfortyndende medicin hurtigere, efter behandlingen mod diabetes er startet. På længere sigt vil hans resultater forhåbentlig kunne bidrage til en mere præcis dosering af medicin for at få den optimale effekt med så begrænsede bivirkninger som muligt.

Læs portræt
Se video:

For yderligere oplysninger kontakt:

Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden, tlf. 39128009 eller je@lundbeckfonden.com

Pernille Thorborg Jasper, pressechef i Lundbeckfonden, tlf. 2118 9132 eller ptj@lundbeckfonden.com

Nyheder

Feberkramper hos småbørn undersøges til bunds
1. november 2019
Lundbeckfonden støtter 20 erfarne forskere med 100 mio. kr.
24. oktober 2019
Ny viden om hvordan vi ældes sikrer ung professor Lundbeckfondens Yngre Forskerpris
23. oktober 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge