Fem fremragende unge forskere får Lundbeckfonden fellowship
De er på jagt efter helt ny viden om kræftevolution, mavefornemmelser, cellers renovationssystem, blodpropper i hjernen og genvariationers indflydelse på proteiner. Med et Lundbeckfonden fellowship i ryggen kan de fem dedikerede forskningstalenter nu hellige sig koncentreret forskning de næste fem år.
Fem nye Lundbeckfonden fellows modtager onsdag aften et forskningsstipendium på 10 mio. kr. Det er 12. gang, Lundbeckfonden tildeler fellowships, og også denne gang er de udpegede unge, men veletablerede forskere på hver deres område.
”Vores fem nye fellows får en unik mulighed for at forske målrettet og koncentreret i en femårig periode, hvor de samtidig bygger en forskergruppe op og udvikler sig som forskningsledere. Deres forskning er vidt forskellig og spænder lige fra blodpropper i hjernen til kræftevolution og mavefornemmelser, men fælles for deres projekter er, at de har potentiale til at revolutionere vores forståelse af området,” siger Anne-Marie Engel, leder af talent & karriere programmer i Lundbeckfonden.
Amelie Stein
Adjunkt, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Amelie forsker i genvariationers effekt på proteiner. Selvom vi i dag kan sekventere et menneskes genom på ingen tid, så har hvert genom en række variationer, som vi ikke har nogen anelse om, hvad betyder. Amelie skal undersøge, hvilken indflydelse genvariationerne har på proteinerne i vores krop.
”Kun 1 procent af vores genom koder for proteiner, men proteiner udfører til gengæld langt de fleste funktioner i kroppen – fx transport af ilt i blodet – så det er en virkelig vigtig 1 procent, jeg studerer. Mit mål er at udvikle metoder, der kan forudsige, hvordan proteinvariationer påvirker cellen, og at kunne udpege dem, der forårsager sygdom,” siger hun.
Micah Allen
Lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
Micah forsker i mavefornemmelser. Hans teori er, at vores beslutninger sjældent er helt rationelle, men at vi i høj grad påvirkes af mavefornemmelser. Micah vil undersøge, om disse mavefornemmelser helt konkret hænger sammen med de signaler, som sendes fra vores indre organer til hjernen.
”Jeg skal bl.a. lave forsøg med beta-blokkere for at se, om folk træffer forskellige beslutninger, når hjertefrekvensen er henholdsvis høj eller lav. Jeg skal også studere patienter, der har fået fjernet mavesækken og dermed afbrudt vagusnerven, som normalt sender sensorisk information tilbage til hjernen fra kroppen. Det bliver virkelig interessant at se, om en lavere signalering fra krop til sind har en indvirkning på vores beslutninger,” siger han.
Nicolai Juul Birkbak
Lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
Nicolai forsker i cancer-evolution, altså hvad der præcist sker fra en almindelig celle bliver til en cancercelle, til den metastaserer, og patienten til sidst dør. Han skal prøve at forstå, hvilke faktorer der påvirker canceren, og hvordan cancergenomet ændrer sig gennem et behandlingsforløb.
”Ideelt set vil jeg gerne ende med at lave et cancer-kartotek, hvor læger kan slå cancertyper op og finde ud af, hvordan præcis den cancertype, de sidder med, med største sandsynlighed vil udvikle sig. Jeg drømmer om at finde cancers akilleshæl. Tænk, hvis man i fremtiden kunne gå til lægen, blive undersøgt, og så siger lægen ”Du kan tage det helt roligt – det er bare cancer!” siger han.
Lisa Frankel
Adjunkt, Kræftens Bekæmpelse
Lisa forsker i autofagi – en proces, man også kunne kalde for cellernes renovationssystem, fordi det er den, der sørger for, at cellerne kommer af med deres affaldsprodukter og samtidig genbruger visse bestanddele. Hun skal særligt undersøge, om autofagien også rydder op i cellernes ribosomer. Ribosomer er små proteinfabrikker inde i cellerne – det sted, hvor vores DNA oversættes til alle de proteiner, kroppen består af, og vi ved nærmest intet om, hvad der sker med ribosomerne, når de har udført deres opgave, er blevet gamle og ikke længere fungerer.
“Autofagi er nødvendig for at holde vores celler sunde og raske, og vi skal blive bedre til at forstå, hvorfor fejl i autofagi kan føre til udvikling af sygdomme som kræft.
Min hypotese er, at cellerne – som de gør med andre bestanddele – rydder op i ribosomerne ved hjælp af autofagi. Jeg skal undersøge hvordan denne oprydning fungerer og dens konsekvenser for cellernes produktion af proteiner. Jeg vil i sidste ende gerne forstå betydningen af dette for de basale cellefunktioner, der kan bidrage til kræftudvikling,” siger hun.
Christoffer Laustsen
Lektor, Institut for klinisk medicin, Aarhus Universitet
Christoffer forsker i blodpropper i hjernen. Når der opstår en blodprop i hjernen, sker der samtidig et skift i hjernecellernes stofskifte. Det skifte er helt afgørende for at forstå processerne i hjernen før, under og efter en blodprop, og med en ny scanningsteknik skal Christoffer studere det helt ned på cellulært niveau.
”Når der opstår en blodprop i hjernen, har man et meget begrænset tidsvindue, før en del af hjernen går til grunde. Derfor er det vigtigt at handle og behandle hurtigt, og det får vi nemmere ved, hvis vi forstår de grundlæggende mekanismer i hjernecellernes stofskifte.
Bliver vi bedre til at forstå, bliver vi bedre til at forudsige, og i sidste ende bliver vi bedre til at behandle og sikre, at så lidt af hjernen som muligt tager skade,” siger han.
