Viagras aktivstof skal blotlægge migræne

Sædvanligvis gives stoffet sildenafil – hovedkomponenten i Viagra – mod erektiv dysfunktion. På folkedansk: mod rejsningsbesvær.

Men sildenafil har imidlertid også andre kreative anvendelsesmuligheder, og stoffet indgår nu i et forsøg, der handler om migræne. Bag forsøget, der støttes af Lundbeckfonden, står Dansk Hovedpinecenter, som hører under Rigshospitalet Glostrup. Deltagerne er en række frivillige – kvinder såvel som mænd – der lider af migrænehovedpine og er villige til at indtage sildenafil og stoffet CGRP, hvorefter de bliver hjerneskannet. CGRP er et lille protein, der findes naturligt i kroppen. Det er involveret i signalformidling mellem nerveceller, og fælles for sildenafil og CGRP er, at de kan udløse migræneanfald. Hvilket videnskaben har vidst gennem en årrække.

På Dansk Hovedpinecenter håber man, at forsøget kan bringe ny viden om nogle meget små blodkar, der ligger omkring menneskets hjernehinder, fortæller læge og ph.d.-studerende Casper Emil Christensen:

”Hypotesen er, at disse små blodkar kan spille en central rolle i forbindelse med udvikling af et migræneanfald, og hvordan denne del af menneskets biologi mere detaljeret hænger sammen, er vi altså nu i gang med at undersøge ved hjælp af sildenafil og CGRP”.

En tur i skanneren

Forud er gået et forberedende studie, hvor Casper Emil Christensen sammen med danske og hollandske kolleger undersøgte virkningen af de to stoffer hos forsøgspersoner, der ikke led af migræne. Når disse raske forsøgspersoner havde fået stofferne – sildenafil på den ene forsøgsdag, CGRP på den anden – blev de MR-skannet, blandt andet ved hjælp af den kraftige 7 Tesla MR-skanner, der står på Hvidovre Hospital. Resultaterne af disse skanninger er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Headache and Pain, og de viste noget meget interessant, fortæller Casper Emil Christensen:

”På skanningerne kunne vi nemlig se, hvordan både sildenafil og CGRP fik de små blodkar omkring hjernehinden til at udvide sig. Når vi nu gentager forsøget – men altså hos mennesker, der rent faktisk lider af migrænehovedpine – sker det i håb om, at skanningerne vil afsløre reaktioner, som er specifikke for denne patientgruppe. I bedste fald en form for biologisk ’fingeraftryk’ for migræne”.

Og et sådant ’fingeraftryk’ er der hårdt brug for, understreger han:

”Sagen er nemlig, at vi som læger i nogle tilfælde godt kan komme i tvivl, om en patient har migræne i klinisk forstand – eller om de dundrende smerter, han eller hun oplever, i virkeligheden stammer fra en anden form for hovedpine.”

Et sådant ’fingeraftryk’ vil også kunne være nyttigt i forbindelse med udvikling af nye behandlingsformer mod migræne, herunder ny medicin, siger Casper Emil Christensen:

”Men om vi finder et ’fingeraftryk’, det ved vi først, når vi har analyseret de mange hjerneskanninger. Og det kommer til at tage en rum tid”.