Studier af ’hjernens tis’ skal afsløre den skurkerolle betændelse ser ud til at spille ved depression og psykose

Enhver garvet kriminalbetjent kender situationen: Der foregår noget destruktivt i miljøet - og der er også nogle mistænkte, som i forskellige sammenhænge dukker op, når man undersøger sagerne.

Problemet er blot, at der mangler beviser – og så længe de ikke er tilvejebragt, er det svært at gribe ind.

Omtrent samme situation står psykiatrien i, når det handler om at forstå, hvordan en række forskellige betændelsestilstande i mange tilfælde synes at indgå i det samlede billede af såvel depression som psykose:

Man ved fx fra danske og internationale studier, at alvorlige infektioner – bl.a. infektioner i blodbanen – øger risikoen for at udvikle depression. Samtidig ved man, at menneskets immunsystem, der bekæmper infektioner, også kan påvirke hjernen og dermed øge risikoen for psykiatriske lidelser. Og desuden er det kendt, at der er et genetisk overlap mellem immun-gener og en række risikogener for psykiatriske lidelser.

”Men de nærmere sammenhænge er langtfra kortlagt. Derfor er det logisk at undersøge om – og i givet fald hvordan - en række forskellige betændelsestilstande, der rammer mennesker, mere specifikt kan spille ind ved psykisk sygdom”, siger Michael Eriksen Benros, professor og forskningsleder ved Psykiatrisk Center København og Immunologisk Institut ved Københavns Universitet.

Han står i spidsen for en videnskabelig undersøgelse, der skal søge at skaffe en række af disse svar. Projektet finansieres hovedsageligt af en forskningsbevilling fra Lundbeckfonden, og de første resultater vil komme ud i løbet af et til to år.

Men allerede nu er der en såkaldt biobank, som rummer en samling biologiske prøver, helbredsinformationer og baggrundsoplysninger fra 340 frivillige forsøgspersoner – og når alle disse mange informationer er analyseret, vil de tilsammen tegne et billede af, hvordan menneskets psyke kan reagere, når kroppen og hjernen udsættes for infektionsangreb.

Hjernen skylles

Blandt det biologiske materiale, der analyseres, spiller ikke mindst CSF-prøver en central rolle.

CSF (cerebrospinal fluid) er den internationale betegnelse for den væske, som gennemskyller hjernen. På lægmandsdansk hedder den bare hjernevæske, men den har også et populærnavn, ’hjernens tis’, og det er ikke hentet ud af det blå:

For når væsken gennemskyller og renser hjernen – og det sker blandt andet, når vi sover - tager den en lang række affaldsstoffer med ud. Analyserer man dem, får man et biokemisk øjebliksbillede med mange interessante oplysninger – fx om igangværende infektioner, og om hvor kraftigt kroppen reagerer på disse betændelsestilstande ved at mobilisere immunforsvaret.

”Derfor spiller analyser af hjernevæsken hos de 340 forsøgspersoner en kernerolle i den biobank, vi er ved at opbygge”, siger professor Michael Eriksen Benros, og tilføjer:

”Den bliver den første af sin slags i verden. Vi gør nemlig noget, som ikke tidligere er gennemført, fordi vi sammenligner hjernevæskeprøver fra tre lige store grupper, som aldersmæssigt, socialt og på en række andre områder ligner hinanden meget. Det gør vi i det første højkvalitetsstudie på området. Deltagerne er alle i alderen 18-50 år, og den første gruppe består af personer som for nylig – og for første gang – er diagnosticeret med depression. Den anden gruppe består af personer, som er diagnosticeret med psykose – og endelig har vi en kontrolgruppe, hvor deltagerne hverken har en depressions- eller psykose-diagnose”.

Der er tidligere – også i udlandet - lavet studier af sammenhænge mellem infektioner og psykiske lidelser. Disse studier har et stykke ad vejen været bygget op som det igangværende danske - men slet ikke været så omfattende, og kun i meget få tilfælde arbejdet med CSF, fortæller Michael Eriksen Benros:

”Vi har villet have en rask kontrolgruppe i håb om tydeligt at kunne se, om der er særkender ved betændelsesreaktioner, som optræder i forbindelse med psykiske lidelser. Og når vi har valgt at arbejde med hjernevæske frem for blodprøver, har det også en forklaring. For selv om blodprøver kan fortælle meget, har de helt klart deres begrænsninger, når vi taler om studier af forhold i hjernen – tit kan der nemlig hentes flere informationer fra hjernevæske”.

Årsagen til det er blod-hjerne-barrieren. Det er en tæt membran, som hos mennesket og andre pattedyr skal sikre et konstant biokemisk miljø i hjernen, og derfor forhindrer den de allerfleste stoffer i at passere ind i hjernen via blodbanen. Hvad der rent biokemisk sker i hjernen, vil derfor alt andet lige ofte være mere detaljeret afspejlet i en hjernevæskeprøve end i en blodprøve, forklarer Michael Eriksen Benros.

Samtidig er der imidlertid forskellige forskningsresultater, som tyder på, at blod-hjerne-barrieren hos patienter med depression og psykose ser ud til at være lettere gennemtrængelig for ude fra kommende stoffer, end den er hos raske.

”Hvordan det nærmere hænger sammen – og hvilken betydning, det kan have – er et andet tema, vi håber at blive klogere på”, siger Michael Eriksen Benros.
 

Der tages en prøve

De 340 frivillige forsøgspersoner, som deltager i undersøgelsen af sammenhænge mellem betændelsestilstande og psykiske lidelser, skal alle afgive nogle få milliliter hjernevæske. Hvilket i sig selv er udramatisk, fortæller Michael Eriksen Benros:

”Det er en rutineundersøgelse, som bruges inden for neurologien, og den er hurtigt overstået. Personen lægger sig på en briks i en bestemt stilling, der gives en lokalbedøvelse - og ved hjælp af en lille kanyle, som sættes mellem to ryghvirvler, kan man så tappe væsken”.

Hjernevæsken bliver analyseret for en række markører, herunder: Hvor mange immunceller den indeholder? Og om der er der spor af infektioner, og hvilke?

Derudover interviewes alle deltagere om kostvaner, motion, rygning og forbrug af alkohol og euforiserende stoffer – og gennemgår kognitive test, psykiatriske test og en neurologisk undersøgelse. Desuden DNA-testes de, og får undersøgt deres tarmbakterieflora.

Endelig har forskerne – med registertilladelser og alle deltagernes individuelle samtykke i ryggen – adgang til en række anonymiserede oplysninger om den enkelte i forskellige danske sundhedsregistre.

Når alt dette – sammen med de informationer, der kommer frem ved analyser af hjernevæske-prøverne – er systematiseret, skulle biobanken meget gerne være en realitet, fortæller professor Michael Eriksen Benros:

”Så bør vi kunne få en bedre forståelse af genetiske forhold, som styrer vores immunsystem - og hvordan immunsystemet kan spille ind og påvirke psykiske lidelser i forbindelse med infektioner. En sådan viden vil forhåbentlig kunne hjælpe os med at stille mere præcise diagnoser og forbedre behandlingen af depression og psykose”.

Hvor mange procent af alle patienter med depression og psykose, der påvirkes af betændelsestilstande, tør forskergruppen bag biobanken ikke give noget bud på.

Et andet spørgsmål, som indtil videre også er uafklaret, handler om hvornår i et sygdomsforløb en infektion typisk udøver sin negative indflydelse:

Kan infektionen være en egentlig udløsende faktor, hvis man i for vejen er disponeret for eksempelvis depression?

Eller vil den typisk, når den optræder, ’bare’ forværre en eksisterende tilstand?

”Det er nogle af de mange andre spørgsmål, som også skal undersøges”, siger Michael Eriksen Benros.

 

Fakta

Michael Eriksen Benros har i en lang årrække forsket i immunsystemets påvirkning i forbindelse med psykiske lidelser. Han sidder i bestyrelsen for Immunologisektionen i både World Psychiatric Association og European College of Neuropsychopharmacology (ECNP).

Den biobank, Michael Eriksen Benros er ved at etablere, skal i de kommende år gradvist udbygges. Der skal gennemføres flere patientundersøgelser, og der skal ses på en række nye spørgsmål i forbindelse med immunsystemets og andre biologiske systemers påvirkning af psykiske lidelser.

En del af den metodik, der anvendes ved opbygning af den nye biobank, er beskrevet i to videnskabelige artikler:  www.ncbi.nlm.nih.gov og A study protocol - PubMed (nih.gov)