Rekord-dybt ned i den humane tarmflora
Et stort internationalt forskerhold har kigget på i hvor høj grad vores gener bestemmer sammensætningen af de bakterier, vi har i vores fordøjelsessystem. Resultatet overrasker. Prøver fra danske børn indgår i undersøgelsen.
Tager man en afføringsprøve fra Petersen, og sammenligner den med en tilsvarende prøve fra Poulsen og en fra Pallesen og en fra Piil, vil der tegne sig et billede af bakteriel mangfoldighed:
Der vil være bakteriearter, der går igen fra tarm til tarm – ligesom de fleste voksne mennesker også går rundt med nogenlunde lige mange tarmbakterier, omkring et kilo.
Men tarmfloraens sammensætning – hundredvis af forskellige bakteriearter, der også kaldes det humane mikrobiom – vil typisk være karakteriseret ved flere forskelle end ligheder fra person til person.
Hvorfor det er sådan, har videnskaben grublet over i snart et par årtier. Alt imens det humane mikrobiom er blevet undersøgt som en af de mulige regulerende faktorer bag alt fra fedme til cancer, diabetes og psykiatriske lidelser.
I et forsøg på at finde svar, begyndte et internationalt forskerhold med over 100 deltagere at analysere biologiske prøver fra 18.000 personer fra bl.a. Finland, Israel, USA, Canada, Sydkorea, Sverige og Danmark.
Det har resulteret i verdens til dato største og mest omfattende undersøgelse på dette felt – og den er netop er offentliggjort i det videnskabelige toptidsskrift Nature Genetics.
Prøverne spænder over alle aldersgrupper – lige fra små børn til gamle mennesker – og Danmark har leveret en del af børneprøverne.
Fra hver af de 18.000 personer havde forskerne både en DNA-profil i form af en blodprøve og en afføringsprøve.
Opgaven var herefter at undersøge, om genetikken – vores arvelige egenskaber – ser ud til at bestemme vores bakteriesammensætning i fordøjelsessystemet?
En række danske forskere har bidraget til arbejdet, heriblandt eksperter fra Københavns Universitet og fra Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital.
Desuden har Lundbeckfonden-forskere fra Dansk BørneAstma Center deltaget med analyser af prøver fra 380 børn i alderen fire til seks år, der er med i den såkaldte mor-barn-kohorte ’COPSAC 2010’.
Meget få gener slog ud
I hver eneste blodprøve sammenholdt forskerne over 2 millioner genetiske varianter med personens tarmbakterie-profil. Og da dette kæmpe arbejde var gennemført på samtlige 18.000 prøvesæt, var det muligt at se et større billede, fortæller Jakob Stokholm.
Han er seniorforsker ved Dansk BørneAstma Center, og han har sammen med blandt andre bioinformatiker Shiraz Shah analyseret prøverne fra de 380 danske børn.
For 31 af de genetiske varianter var det muligt at konstatere, at de er med til at påvirke bakteriesammensætningen i vores tarmsystem – heriblandt laktasegenet, der afgør, om vi kan tåle mælkeprodukter. Men ellers må man sige, at undersøgelsen viser, at påvirkninger fra mad og miljø i høj grad ser ud til at ligge bag sammensætningen af et menneskes tarmbakterieprofil
Når det gælder sygdomsudvikling hos børn, kan denne viden have en særlig betydning, fortæller han:
”Vi ved fra andre undersøgelser, at tidlige miljøpåvirkninger – herunder samvær med søskende, fødsel ved kejsersnit og maden – har en stor betydning for mikrobiomets udvikling hos børn. Så i forlængelse af den nye undersøgelse er det logisk at prøve at se nærmere på, hvordan gener og tarmbakterier eventuelt kan virke sammen i forbindelse med udvikling af astma og andre former for sygdom hos børn”.
Forskerholdet på Dansk BørneAstma Center bestod af: Shiraz Shah, Jonathan Thorsen, Jakob Stokholm og professor Hans Bisgaard, der leder COPSAC-undersøgelsen
Mere om COPSAC: www.copsac.com