Ny forskning hejser det røde flag: Leg ikke elektriker med din hjerne

Af
Henrik Larsen
Artikel

Dansk-italiensk forskerhold viser, at selv en svag elektrisk påvirkning af hjernen kan udløse uventede reaktioner.

Verden over eksperimenterer gør det selv-folk uden medicinsk baggrund med elektrisk hjernestimulering:

De monterer elektroder på hovedet, sætter jævnstrøm til udstyret, og håber at skærpe intellektet og derved eksempelvis blive bedre til at spille computerspil. Eller ved hjælp af elektricitet at kunne behandle alt fra depression til alvorlige neurologiske tilstande som Parkinsons sygdom.

Udstyret køber de ofte via nettet – eller bygger det efter anvisninger, som også ligger frit fremme i cyberspace. Og denne form for elektrisk hjemmebehandling – såkaldt transkranial stimulering, hvor man sender en svag strøm gennem kraniet og ind i hjernen – er ret udbredt, også i Danmark.

”Udstyret koster ikke alverden, så de fleste kan være med, men virkeligheden er bare, at der er mange grunde til at advare mod at lege elektriker med sin egen hjerne. For uden medicinsk baggrund og uden det rette måleudstyr har man ikke en jordisk chance for at måle, hvad der sker i hjernen, når man tilfører strøm. Og dermed heller ikke nogen mulighed for at kunne styre dosis”, siger Hartwig Siebner, neurolog og Lundbeckfonden-professor i præcisionsmedicin ved Københavns Universitet.

Sammen med italienske kolleger har Hartwig Siebner netop offentliggjort en undersøgelse af effekter af transkranial elektrisk hjernestimulering. Undersøgelsen bringes i det videnskabelige tidsskrift Human Brain Mapping, og den viser netop, at det kræver specialudstyr og specialviden at fastslå, hvad elektrisk påvirkning af hjernen egentlig kan forårsage.

Hartwig Siebner og hans kolleger gennemførte det eksperiment, som ligger til grund for forskningsartiklen, i et meget kontrolleret laboratoriemiljø. Her fik forsøgspersonerne to elektroder på hovedet, hvorefter forskerne gav dem en svag elektrisk stimulering i form af jævnstrøm med en spænding på to milliampere. Kort efter blev forsøgspersonernes hjerner skannet med en meget følsom MEG-skanner, der måler hjernens elektromagnetiske feltter. Disse felter afspejler hjernens aktivitet

Spændingen på to milliampere er standard ved videnskabelige forsøg med transkranial stimulering, idet denne strømstyrke er tilstrækkelig til at nå ind i hjernen – uden at fremkalde prikken eller andre former for ubehag.

”Lad helt være”

Da det dansk-italienske forskerhold skannede forsøgspersonernes hjerner, viste det sig, at strømmen forbigående dæmpede aktiviteten i det auditive cortex – det center i hjernen, som forarbejder vores lydopfattelse.

I virkeligheden var der tale om en kortvarig funktionsændring i det auditive cortex, fortæller professor Hartwig Siebner:

Vi kunne konstatere fænomenet hos 13 af 15 forsøgsdeltagere, når vi ved hjælp af hjerneskanneren målte deres reaktioner på en summelyd. Men hvorfor den elektriske stimulering skaber denne reaktion, har vi endnu ikke fundet ud af
Hartwig Siebner

Selv om den forbigående funktionsændring i sig selv må betegnes som uskadelig, så viser den noget helt centralt, siger Hartwig Siebner:

”Nemlig, at lægevidenskaben langt hen ad vejen endnu ikke har detaljeret viden om, hvad der egentlig sker, når hjernen påvirkes elektrisk. Og i forhold til de mange gør det selv-folk, som køber stimuleringsudstyr på nettet eller bygger det derhjemme, sender vores forsøg derfor et klart budskab: Lad helt være”.

Gode behandlingsmuligheder

Tanken om at foretage positive manipulationer af hjernens signalveje ved hjælp af elektrisk påvirkning optager mange forskere.

Professor Hartwig Siebner er en af dem, og han er slet ikke i tvivl om, at elektrisk påvirkning af hjernen rummer mange muligheder, blandt andet i relation til behandling af visse psykiatriske lidelser.

Men før metoden kan blive et reelt behandlingstilbud, er det nødvendigt at tegne et videnskabeligt funderet ’kort’, som viser, præcis hvor i hjernen man skal stimulere, for at fremkalde en specifik positiv reaktion.

Og dertil er man slet ikke nået endnu, siger Hartwig Siebner, der også er formand for Parkinsonforeningens forskningsråd og leder af Danish Research Center for Magnetic Resonance:

”Det her er så komplekst – og der er så mange ubekendte – at transkranial selvbehandling efter min vurdering må betegnes som problematisk”.