Målet er at udvikle medicin mod anoreksi: Et stof, der kan øge glæden ved at spise

Birgitte Holst, professor ved Københavns Universitet, får støtte fra Lundbeckfonden til at undersøge, om man kan udvikle en medicinsk behandling mod anoreksi.

Psykiatere og psykologer vil uden tøven skrive under på, at anorexia nervosa – også kendt som nervøs spisevægring, eller blot anoreksi – er en af de virkelig hårde nysere blandt de psykiske lidelser.

For anoreksi, som i yderste konsekvens kan føre til døden, er meget krævende at behandle med samtaleterapi - og der findes ingen medicin mod denne lidelse, som fortrinsvis rammer unge kvinder i teenagealderen eller i de tidlige 20ere.

Men hvad nu, hvis man kunne manipulere det stof, der skaber vores sultfornemmelse – og på den måde nå frem til en medicinsk behandling af anoreksi. En behandling, der øger glæden ved mad, og samtidig dæmper den angst, som ledsager anoreksi?

Det er lige præcis et sådant præparat, Birgitte Holst prøver at udvikle.

Hun er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, og hun har netop modtaget en Ascending Investigator-forskningsbevilling fra Lundbeckfonden til at forfølge dette mål.

Det stof, Birgitte Holst arbejder med, er ghrelin – et såkaldt peptidhormon, som overvejende dannes i mavesækkens slimhinde hos mennesker og andre pattedyr.

Når vores mavesæk er ved at være tom, sørger ghrelin for, at der går et signal til det område i vores hjerne, der tager sig af den overordnede styring af blandt andet appetit, tørst og kropstemperatur.

”Mit mål er at udvikle en modificeret udgave af ghrelin, der kan bruges i forbindelse med behandling af anoreksi”, fortæller Birgitte Holst, som har forsket i ghrelin gennem de sidste 18 år:

”Ud over at skabe sultfornemmelse ved at aktivere bestemte områder i hjernen, har det nemlig vist sig, at ghrelin også kan aktivere glæden ved mad og dæmpe angst. Og det er nogle af disse funktioner, jeg arbejder med i forhold til at prøve at udvikle en medicinsk behandling mod anoreksi”.

Skal prøves i musemodeller

Men hvordan går man a la carte i de forskellige egenskaber, ghrelin har? Altså: Hvordan kan man arbejde målrettet med stoffet for at påvirke fx de receptorer i hjernen, som øger glæden ved mad – uden at ghrelins øvrige egenskaber aktiveres?

”Det kan man gøre ved hjælp af ghrelin-lignende molekyler, der hver især aktiverer en begrænset del af det samlede funktionsområde, ghrelin spænder over”, siger Birgitte Holst.

En af hendes samarbejdspartnere er den amerikanske læge og endokrinolog Cyril Bowers fra Tulane University i New Orleans.

Bowers har udviklet og syntetiseret en masse forskellige ghrelin-lignende molekyler, og ved hjælp af dem er det muligt at afprøve forskellige egenskaber af ghrelin i museforsøg. Og det er det, Birgitte Holst nu skal i gang med via sin Ascending Investigator-bevilling, fortæller hun:

”Allerførst skal vi udvikle de musemodeller, der skal bruges til at undersøge forskellige aspekter af ghrelin. Og når modellerne er på plads, kan vi begynde de egentlige dyreforsøg, hvor vi afprøver en række af de molekyler, Cyril Bowers har udviklet. Falder de forsøg ud, som vi håber, er det meningen, at vi senere vil ansøge om at få lov til at anvende nogle af disse molekyler til patientforsøg, der sigter mod at udvikle en medicinsk behandling rettet mod anoreksi. Men så langt er vi desværre endnu ikke kommet”, understreger Birgitte Holst.

Et af de spørgsmål, der kan synes at ligge lige for, når man taler om ghrelin i forbindelse med behandling af anoreksi, lyder: Når nu ghrelins hovedfunktion er at skabe sultfornemmelse, hvorfor giver man så ikke bare ekstra doser af dette peptidhormon til patienter med anoreksi. Altså øger deres sultfornemmelse i håb om at få dem til at spise?

Svaret er, at ghrelin spiller en mere kompleks rolle ved anoreksi, end man umiddelbart kunne antage – for når man måler ghrelin-inholdet i blodet hos anoreksi-patienter, er det nemlig højere end hos mennesker, der ikke lider af nervøs spisevægring.

Derfor er man så at sige nødt til at pille nogle af de specifikke sidevirkninger af ghrelin ud - og arbejde med dem i form af ghrelin-lignende molekyler - hvis man skal prøve at udvikle medicin mod anoreksi, forklarer professor Birgitte Holst:

”Kan man på den måde fx øge glæden ved at spise og dæmpe den angst, som ledsager anoreksi, vil meget være vundet. Mennesker med anoreksi er en gruppe, der er meget svær at behandle. Ofte er der tale om hjemmebehandling, hvor familien også inddrages – men situationen vil tit være en så stor belastning for alle, at sygdommen kan komme til at splitte en hel familie ad”.

Den Ascending Investigator-bevilling, Birgitte Holst har modtaget fra Lundbeckfonden, er på 4,9 millioner kr., der udbetales over fire år.