Det er let straks at affærdige en dristig ide, der afviger markant fra konventionelle betragtninger. Fx ved at betegne den som ”ganske urealistisk”, ”langt ude i hampen” eller nedgøre den med et: ”Hør nu! Det kan jo ikke lade sig gøre”.

Men en sådan skråsikkerhed kan give bagslag. For hvad nu, hvis ideen – trods sin anderledeshed – efterfølgende viser sig at være helt rigtig?

Lundbeckfonden er meget opmærksom på ikke pr. rygmarv at sige nej til at støtte dristige ideer, og har af samme grund etableret forskningsprogrammet LF Experiment.

Dette program har netop uddelt sine 2020-bevillinger på i alt 57 millioner kr.
Pengene går til 29 forskere ved danske universiteter, der hver støttes med omkring 2 millioner kr., som udbetales over to år.

Bevillingen gør det muligt for den enkelte modtager at arbejde med den dristige hypotese, han eller hun ønsker at afprøve – for derigennem at skaffe ny grundviden eller udvikle nye former for behandling, der her og nu eller på sigt vil gavne det neurovidenskabelige område.
Og de emner, 2020-modtagerne af LF Experiment-bevillingerne vil forske i, spænder vidt: Lige fra undersøgelse af ilttilførslen til lysfølsomme celler i øjet til udvikling af nye metoder, der kan analysere væv og proteiner.

De projekter, som får støtte via LF Experiment, kan betegnes som højrisiko-projekter, fortæller Jan Egebjerg, Lundbeckfondens forskningsdirektør:

”Det vil sige projekter, som meget ofte viser sig ikke at munde ud i det, forskeren oprindelig havde forestillet sig – men den risiko er vi villige til at tage. Hvis blot nogle få af disse projekter lykkes, kan det skabe banebrydende ny viden, der har potentiale til at udvide vores forståelse inden for neurovidenskab”, siger Jan Egebjerg.

De 29 forskere, der fik støtte – 11 kvinder og 18 mænd – er alle tilknyttet et dansk universitet og har minimum en Ph.d.-grad inden for deres forskningsfelt.
De blev valgt blandt 200 ansøgninger (62 fra kvinder og 138 fra mænd).

Ud over den risikovillighed, der kendetegner LF Experiment, har programmet også en særlig udvælgelsesprocedure, som på flere punkter adskiller sig fra den gængse bedømmelse ved tildeling af forskningsstøtte, siger Jan Egebjerg:

”For det første bedømmes ansøgningerne anonymt. Bedømmerne skal altså alene forholde sig til den ide eller hypotese, den enkelte ansøger fremlægger i sin skriftlige ansøgning – hvem der står bag projektet, aner bedømmerne ikke. Heller ikke hvilket køn eller stilling, ansøgeren har. Og hertil kommer så systemet med ’decisive votes’ – en slags trumfkort – som også er helt specielt for LF Experiment”.

Dette trumfkort giver hver bedømmer mulighed for at vælge én ansøger, som denne bedømmer mener SKAL støttes – uanset hvad de andre bedømmere i sidste ende måtte vise sig at mene om det pågældende projekt, fortæller forskningsdirektør Jan Egebjerg:

”Den normale behandlingsprocedure, hvor der søges konsensus, kan frasortere de mest dristige ansøgninger. Trumfkortet skal være med til at sikre, at særligt dristige projekter, som bedømmerne er uenige om, får en chance. Af de 29 projekter, som endte med at få støtte, blev de 11 faktisk valgt på grund af trumfkortsystemet”.

De 29 bevillingsmodtagere kommer fra følgende universiteter:

• Københavns Universitet (12).
• Aarhus Universitet (8).
• Danmarks Tekniske Universitet (4).
• Syddansk Universitet (3).
• Amager og Hvidovre Hospital (1).
• Aarhus Universitetshospital (1).