Hjernesygdomme koster samfundet mindst 39 mia. kroner

Det viser en detaljeret kortlægning af hjernesygdomme i Danmark, der er den første af sin art og netop offentliggjort. ”Det er et meget vigtigt studie, der understreger vigtigheden af at styrke forskningen i hjernesygdomme,” siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

I takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger i store dele af verden, øges forekomsten af en række hjernesygdomme, der typisk viser sig i de ældre år – herunder Alzheimers og andre demenslidelser. Men også ungdomssegmentet er ramt med en stor stigning i psykiatriske sygdomme.

Det belaster sundhedssystemet og sætter samtidig den danske velfærdsmodel under pres. Men hvor hårdt belaster hjernesygdommene egentlig det danske sundhedsvæsen? Både målt på antallet af patienter og målt i kroner i form af bl.a. omkostninger til behandlinger og tabt arbejdsfortjeneste?

Lundbeckfonden støtter

Lundbeckfonden – der i 2019 støttede dansk hjerneforskning med cirka 400 mio. kroner – har støttet projektet med tre mio. kroner.

Det er nogle af de spørgsmål, som forskningsprojektet afdækker. Det er Lundbeckfonden, der står bag ideen til forskningsprojektet, men fonden har ikke haft nogen rolle i udførelsen. Det har til gengæld forskere ved Aarhus Universitet (AU) og Aarhus Universitetshospital (AUH), der har designet og gennemført den første kortlægning af omkostninger til patienter med hjernesygdomme i Danmark. Forskerholdet fra Aarhus, ledet af overlæge og klinisk lektor Christian Fynbo Christiansen, har netop publiceret forskningsprojektet i det anerkendte internationale videnskabstidsskrift BMJ Open.

Hver femte dansker ramt

Forskningsprojektet kortlægger, hvad forskerne har defineret som de 25 væsentligste sygdomme i hjernen, herunder psykiatriske lidelser, demenssygdomme, hjernetumorer, søvnforstyrrelser, stress, depression, hjernerystelse og slagtilfælde/stroke. Stof- og alkoholmisbrug er også inkluderet.

”Det karakteristiske for sygdommene er, at de alle i en eller anden forstand involverer hjernen,” fortæller Christian Fynbo Christiansen.

Han tilføjer, at man sikkert vil kunne pege på enkelte andre lidelser, som også falder ind under denne definition, men at de 25 er valgt, fordi de tegner hovedparten af hjernesygdommene og den belastning, de udgør.

Omkostningsanalysen er et registerbaseret kohortestudie, hvor forskerne har fulgt alle danske patienter diagnosticeret med hjernesygdomme i perioden 1995-2014.

Omkostningsanalysen viser blandt andet:

• Hver femte dansker i løbet af undersøgelsesperioden blev ramt af en hjernesygdom, hvoraf de hyppigste var hjernerystelser, stress, slagtilfælde og depression.
• Mennesker, der rammes af en hjernesygdom, i løbet af det første år efter de har fået diagnosen statistisk set har en fem gange så stor overdødelighed som resten af befolkningen.
• Den direkte omkostning til at behandle patienter med hjernesygdomme i Danmark årligt udgør godt 39 milliarder kroner.
• De indirekte omkostninger ved hjernesygdomme i Danmark, især i form af produktivitetstab, årligt skønnes at ligge på mindst 84 milliarder kroner.

De reelle udgifter er højere

Forskerholdet påpeger, at tallene kun medtager omkostninger fra patienter, der har været i kontakt med hospitalsvæsnet. Studiet omfatter dermed ikke patienter, der alene er blevet behandlet af deres praktiserende læge. Andre igen bliver aldrig diagnosticeret med en hjernesygdom. Så de reelle tal for både antal patienter med en hjernesygdom og medfølgende omkostninger for samfundet vil højst sandsynligt være betydeligt højere.

Samlet viser kortlægningen, at hjernesygdomme – ud over de personlige omkostninger – også udgør en stor samfundsmæssig udfordring, siger Jan Egebjerg:

”Hjernesygdommene sætter den danske velfærdsmodel under pres, de har enorme konsekvenser for patienter og pårørende – og problemet bliver kun større med en aldrende befolkning. Derfor skal vi styrke hjerneforskningen, så Danmark bliver blandt de førende hjerneforskningsnationer i verden.”

For at nå dertil, er det nødvendigt, at dansk erhvervsliv og de danske universiteter i endnu højere grad indgår samarbejdsløsninger, vurderer Jan Egebjerg:

”Den type samarbejder er der ikke så stor tradition for i Danmark. Det betyder desværre, at vi går glip af innovative sundhedsløsninger og nye healthcare-virksomheder, også inden for behandling af hjernesygdomm