Forskere aflurer kræftcellers vej gennem kroppens net
Internationalt forskerhold under dansk ledelse beskriver biologisk mekanisme, der er involveret i kræftcellers evne til at sprede sig.
Ni ud af ti kræftdødsfald skyldes metastasering – spredning af kræftceller til flere væv.
Altså at kræftceller, som oprindelig udviklede sig ét sted i patientens krop, spreder sig til andre områder og organer – og dér udvikler sig til sekundære kræftsvulster.
Kan man kan bremse denne spredning, øges patientens mulighed for at overvinde sygdommen markant – derfor arbejder cancerforskere verden over intenst på at forstå de biologiske mekanismer bag kræftcellers evne til at sprede sig.
Nu er det lykkedes et internationalt forskerhold under dansk ledelse at opdage en sådan mekanisme.
Det, forskerne har opdaget, er, at egenskaber knyttet til den såkaldte basalmembran har betydning for metastasering.
Disse egenskaber ser ud til at være afgørende for, hvor let kræftceller har mulighed for at sprede sig i en patients krop – og for hvilke organer og områder, de vil angribe.
Forskningsprojektet har været ledet af professor Janine Erler og postdoc Raphael Reuten, begge fra Biotech Research & Innovation Centre (BRIC), Københavns Universitet.
Og opdagelsen, der er støttet af Lundbeckfonden, er netop offentliggjort i det videnskabelige toptidsskrift Nature Materials.
Som et net
Hos mennesker og andre pattedyr ligger basalmembranen som et omkransende og støttende ’net’ rundt om kroppens blodårer og celler.
Og den nye opdagelse har med denne membrans hårdhedsgrad at gøre, forklarer professor Janine Erler:
”Vores forskningsprojekt viser, at jo blødere basalmembranen er, desto vanskeligere er det for kræftceller at slippe igennem den og sprede sig til andre steder og organer i patientens krop”.
Samtidig kunne forskerne ved hjælp af dyreforsøg vise, at basalmembranens hårdhedsgrad hænger tæt sammen med dens niveau af proteinet netrin-4, siger Janine Erler: ”Vi kunne påvise, at jo flere netrin-4 molekyler, der er til stede, jo blødere er basalmembranen”.
I dyreforsøgene kunne forskerne vise, at mus, som ved genetisk manipulation havde fået fjernet evnen til at producere netrin-4 protein, oplevede stor spredning af kræftceller.
Når forskerne gav disse mus indsprøjtninger med netrin-4, faldt cancerspredningen derimod markant.
For at vurdere betydningen af netrin-4 i forbindelse med cancerspredning hos mennesker, undersøgte forskerne biologiske prøver fra en lang række kræftpatienter.
Prøverne dækkede et stort geografisk område – og altså ikke kun Nordeuropa – og inkluderede patienter, der havde været i behandling for enten brystkræft, nyrekræft, hudkræft eller kræft i æggestokkene.
”Ved alle fire typer kunne vi konstatere, at overlevelsen statistisk set var bedst hos patienter med et højt niveau af netrin-4. Altså det samme, som vi kunne se i museforsøgene – og i øvrigt også kunne konstatere via matematiske modeller”, siger professor Janine Erler.
Mod nye behandlinger
Men når nu netrin-4 niveauet synes at spille en væsentlig rolle for cancercellers mulighed for at sprede sig, ville det måske være logisk at give kræftpatienter med et lavt niveau af dette protein et tilskud af det i form af en indsprøjtning?
Dette indgår i forskernes overvejelser, men er ikke lige om hjørnet – før det kan ske, er der nemlig en række andre spørgsmål, som må afklares.
Et af dem hænger sammen med, at man ikke uden videre kan antage, at den hæmmende effekt på kræftcellernes spredningsmuligheder, netrin-4 indsprøjtningerne gav i laboratoriemus, også vil indfinde sig hos mennesker.
Om netrin-4-behandlinger af cancerpatienter kan indføres, må derfor afvente en række yderligere undersøgelser.
Opdagelsen af netrin-4’s påvirkning af basalmembranen rummer efter alt at dømme også muligheder for at vurdere sprednings-risiko hos kræftpatienter, fortæller Janine Erler:
”De resultater, vi er kommet frem til, er ekstremt spændende – for de indikerer, at det måske er muligt at forudsige, hvilke organer en person vil opleve cellespredning til, hvis han eller hun får kræft. Altså at foretage en vurdering, der identificerer særligt udsatte steder i en persons organisme – før vedkommende overhovedet har udviklet kræft. Og information af den art vil afgjort kunne bruges til at forbedre kræftbehandling i fremtiden”.
Forskerne har endnu ikke en egentlig metode til at gennemføre sådanne risikovurderinger, men det er allerede i dag muligt via en celleprøve fra fx en persons nyrer at vise, hvor højt indholdet af netrin-4 er netop i dette organ.
Bag det videnskabelige studie i Nature Materials står forskere fra Danmark, Sverige, Tyskland, England og Belgien.