Fedme sidder i hjernen

Hvorfor udvikler nogle mennesker fedme, mens andre tilsyneladende ubesværet opretholder en såkaldt normalvægt livet igennem?

Spørgsmålet optager forskere verden over, og der er en lang række bud på, hvad ’motoren’ bag fedmeudvikling egentlig er, fortæller Tune H. Pers, lektor og Lundbeckfonden-fellow ved NNF Center for Metabolismeforskning ved Københavns Universitet (KU):

Nogle teorier peger fx på forklaringer knyttet til tarmsystemet og tarmsystemets bakterieflora, mens andre lægger vægt på processer, som fedtcellerne tager sig af. Hver især kan disse teorier sagtens rumme nogle værdifulde svar, men de giver ikke noget mere sammenhængende billede af den biokemiske signalering, som styrer udvikling af fedme. Og det er denne biologiske signalering, vi nu kan tegne et omrids af.

Det sker i en forskningsartikel, som han sammen med to kolleger fra Metabolismecentret, Pascal N. Timshel og Jonathan J. Thompson, netop har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift eLife.

”Og skal man sige det kort, så viser vi, at fedme sidder i hjernen. De forsøg, der ligger bag vores arbejde, peger meget tydeligt på, at genetikken for fedme primært er hjemmehørende i hjernen”, siger Tune H. Pers.

Grasserende fedme 

Behovet for at identificere centrale biologiske mekanismer bag fedme kan aflæses på badevægten i de fleste lande kloden over. Og der er tale om en udvikling, som vedvarende går den forkerte vej

Procenten af overvægtige stiger

Tal fra WHO viser, at procentdelen af overvægtige og direkte fede blandt verdens befolkning bare er steget og steget siden 1975. I dag er 13 procent af alle voksne på kloden således klinisk set fede, mens cirka 40 procent ud fra en klinisk vurdering kan betegnes som overvægtige; for Danmarks vedkommende ligger disse to procentsatser på cirka 17 og 51.

”Der er tale om en grasserende fedme, og skal videnskaben have en mulighed for at tilbyde effektive behandlinger og forebyggelse, er det nødvendigt at forstå de genetiske faktorer bag udvikling af fedme og overvægt”, understreger Tune H. Pers.

Forskningsartiklen i eLife beskæftiger sig med 700 genetiske varianter, der i en række internationale undersøgelser af hele menneskets arvemasse har vist sig at være associeret med fedme.

At disse 700 genetiske varianter på en eller anden måde er med til at styre udvikling af fedme og overvægt, er der ingen tvivl om. Ligesom der heller ikke er tvivl om, at tendensen til at udvikle fedme i høj grad er arvelig hos mennesker, fortæller Tune H. Pers:

”Hidtil har man bare ikke kunnet sige noget om, hvor i kroppen – altså i hvilke celle- og vævstyper – de 700 genetiske varianter er aktive hos mennesker. Det satte vi os for at undersøge, og det gjorde vi ved at se på resultater fra museforsøg. Mus og mennesker, der begge er pattedyr, har nemlig så mange basale biologiske træk til fælles, at man udmærket kan gennemføre en sådan kortlægning af kroppens celletyper på basis af museforsøg”.

I hjernen

Ved hjælp af en særlig teknik, der kan følge signaleringen i alle celle- og vævstyper hos pattedyr, kiggede Tune H. Pers og hans kolleger på samtlige 700 genetiske varianter associeret med fedme hos mennesker.

Hvor den gængse opfattelse inden for fedmeforskning ofte er, at fedme-genetikken er knyttet til fedtvæv, havde KU-forskerne en forventning om også at finde en stor aktivitet i hjernen, fortæller Tune H. Pers:

”Men det bemærkelsesværdige var, at alle de 700 genetiske varianter udelukkende var aktive i hjernen – og ingen andre steder i kroppen”.

Forskerne kunne fx se, at nogle af varianterne sendte biokemiske signaler fra hypothalamus – et hjerneområde, hvor der er forskellige celletyper, som man ved kan påvirke fedme.
Hovedparten af de 700 genetiske varianter viste sig imidlertid at sende biokemiske signaler fra hjerneområder, som har med hukommelse og evnen til at tage beslutninger at gøre – eller fra områder, som integrerer sanseindtryk.

Spørger man Tune H. Pers, om man kan man bruge disse opdagelser til udvikling af medicin eller anden form for behandling af fedme, lyder hans vurdering:

Ikke umiddelbart. For selvom vi nu ved, at de 700 fedmerelaterede genetiske varianter er aktive i pattedyrs hjerne – og ikke i resten af kroppen – mangler vi stadig at forstå det samlede billede af deres aktivitet. Men nu véd vi, hvor i hjernen, vi skal søge efter flere svar.

Fakta

• Den videnskabelige artikel: ’Genetic mapping of etiologic brain cell types for obesity’ er skrevet af Pascal N Timshel, Jonathan J. Thompson og Tune H. Pers, alle fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, KU. Artiklen kan hentes på: www.elifesciences.org
  Projektet er finansieret af Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.

 

• WHO’s definitioner for hhv. normalvægt, overvægt og fedme angives i Body Mass Index (BMI). Normalvægt svarer til et BMI på 18,5-24,9. Overvægt svarer til et BMI på 25,0-29,9.
  Fedme svarer til et BMI på 30 eller derover.