Eske Willerslev får stor norsk videnskabspris for Lundbeckfonden-forskning i hjernesygdomme
Professor Eske Willerslev, leder af Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet, får den norske ’Olav Thon Stiftelsens Internasjonale Forskningspris’ 2021.
Prisen er personlig – altså ikke øremærket til forskning – og den er på runde 5 millioner norske kroner, hvilket svarer til cirka 3,6 millioner danske kroner.
Eske Willerslev, 49, hædres for ”enestående, vidtfavnende og original” forskning inden for human evolution.
Thon Stiftelsen lægger især vægt på Eske Willerslevs ledelse af internationale forskningssamarbejder, der skal søge at kortlægge den evolutionære oprindelse af en række hjernesygdomme.
Herunder psykiatriske lidelser som depression, skizofreni og ADHD – og neurologiske sygdomme som Alzheimers og Parkinsons.
Hjernesygdomme er Lundbeckfondens særlige fokusområde, og netop ønsket om at gennemføre en kortlægning af den genetiske oprindelse til hjernesygdomme var årsagen til, at fonden i 2018 bevilgede 60 millioner kroner til analyser af 5.000 arkæologiske prøver.
Der er tale om humant DNA fra skeletter, tænder og knoglerester fra Europa og det vestlige Asien.
Prøverne stammer typisk fra arkæologiske samlinger, og den ældste prøve, som er fundet i Sibirien, er over 30.000 år gammel.
Bevillingen er forankret i Lundbeck Foundation Geogenetics Centre.
Centret, der hører under Københavns Universitet, ledes af professor Eske Willerslev – og arbejdet med at DNA-analysere de 5.000 gamle prøver af menneskelig arvemasse har allerede resulteret i en række videnskabelige artikler i blandt andet Nature og Science.
Blandt de spørgsmål, forskerne søger svar på, er:
Hvor kommer hjernesygdomme som depression, skizofreni, ADHD, Parkinsons og Alzheimers fra – rent geografisk?
Hvornår og under hvilke miljømæssige forhold sneg de sig første gang ind i den humane arvemasse?
Og hvorfor er disse hjernesygdomme blevet hængende i det humane DNA, når de åbenlyst forårsager stor lidelse og gør livet besværligt for virkelig mange mennesker?
Arbejdet koordineres af Eske Willerslev i samarbejde med den øvrige projektledelse, der består af professor Thomas Werge, leder af Forskningsinstitut for Biologisk Psykiatri under Region Hovedstaden, og Rasmus Nielsen, som er professor i biostatistik på både KU og det amerikanske UC Berkeley.
Foruden DNA-forskere, biostatistikere og eksperter i biologisk psykiatri deltager en lang række andre faggrupper ofte i disse undersøgelser, heriblandt epidemiologer, retsmedicinere og proteinforskere.
Spørgsmålene om hjernesygdommenes genetiske oprindelse er væsentligt, når man arbejder med videnskabeligt at kortlægge disse lidelsers DNA-arkitektur i et forsøg på at udvikle nye behandlinger.
Men det er også et særdeles kompliceret forskningsfelt – blandt andet fordi der skal tages højde for mange usikkerhedsfaktorer, når man sammenligner nutidigt DNA med DNA, som har tusindvis af år på bagen.
Dette arbejde – som Eske Willerslev altså nu belønnes for af den norske Thon Stiftelse – er dog begyndt at give de første resultater.
De blev offentliggjort i en undersøgelse af vikinge-DNA, som eksperterne fra Lundbeckfoundation Geogenetics Centre i samarbejde med omkring 80 kolleger fra en lang række udenlandske forskningsinstitutioner kunne publicere i Nature i september 2020.
”Her kiggede vi for første gang efter psykiatriske risikovarianter i arkæologisk DNA, og den type undersøgelser af hjernesygdomme vil vi gennemføre mange flere af de kommende år”, siger professor Eske Willerslev.
Forskerne undersøgte i alt 442 skeletter fra vikingetiden og så blandt andet efter 100.000 genetiske risikovarianter, som i nutidigt DNA sættes i forbindelse med skizofreni.
I et par vikingeknoglefund fra det nuværende Norge forekom disse varianter med en hyppighed, som statistisk set overstiger, hvad man finder i DNA-prøver fra nutidige skandinaver.
Forskerne er forsigtige med at drage konklusioner ud fra dette fund, men det viser, at gammelt DNA rummer muligheder for at undersøge arkitekturen bag hjernesygdomme, pointerer Eske Willerslev:
”Det er et spørgsmål om at udvikle og raffinere undersøgelses- og analysemetoderne. Og det arbejder vi konstant med”.
- Olav Thon Stiftelsen er grundlagt af den norske forretningsmand af samme navn.
- Olav Thon, som fylder 98 i år, har tjent milliarder på blandt andet ejendomsmarkedet.
- I 2013, hvor han fyldte 90, overførte han næsten alle sine aktiver til stiftelsen, som i dag uddeler omkring 50 millioner norske kroner til bl.a. medicinsk forskning hvert år.