Danske forskere: Vi kan masseproducere en sjælden og central immuncelle
Teknologien forventes i løbet af en ”overskuelig” årrække at kunne anvendes ved bl.a. kræftbehandling.
To forskere fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet (AU) har gjort en opdagelse, som kan rumme spændende muligheder inden for immunterapi:
De har udviklet en særlig dyrkningsmetode, der i laboratoriet gør det muligt at masseproducere en sjælden type immunceller, som naturligt forekommer i menneskets blod.
Opdagelsen er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift eLIFE.
Disse immunceller, pDC’er, har et stort potentiale, når det handler om at udvikle nye former for immunterapi der kan bruges i forbindelse med behandling af kræft og livstruende virusinfektioner.
Problemet er bare, at det er svært at skaffe pDC’er nok, fordi cellerne kun udgør cirka 0,1 procent af vores blod.
”Og det er lige der, vores metode kommer på banen. I artiklen i eLIFE viser vi, at dyrkningsmetoden kan bruges til at producere store mængder fuldt funktionelle pDC’er i laboratoriet. Mange har tidligere prøvet at gøre det her, men vi er de første, som har succes med det”, siger de to forskere, professor Martin Roelsgaard Jakobsen og lektor Rasmus O. Bak, der begge er Lundbeckfonden Fellows.
Er med til at styre
Men hvad er pDC’ernes arbejdsopgaver i vores immunforsvar – og hvorfor er disse immunceller så interessante for forskere, som gerne vil udvikle nye former for immunterapi?
De har flere betydningsfulde funktioner, forklarer Rasmus O. Bak:
”For det første er de med til at sikre, at det humane immunsystem arbejder effektivt – og at det slår bl.a. virusangreb og infektioner ned. Det skyldes, at pDC’erne er storproducenter af stoffet interferon, som spiller en vigtig rolle for immunforsvaret”.
Når det gælder pDC’ernes potentiale i forbindelse med kroppens bekæmpelse af sygdomme, ”så ved vi, at de har en afgørende rolle ved bl.a. SARS-CoV-2”, siger Martin Roelsgaard Jakobsen: ”Og ved forskellige kræfttyper kan man se, at når der er mange pDC’er i tumorerne, øger det patientens chancer for at overleve. Så perspektiverne for at bruge pDC’erne til diverse behandlinger er store”, understreger han.
Nu skal der laves mange!
Et helt centralt element i den dyrkningsmetode, Martin Roelsgaard Jakobsen og Rasmus O. Bak har udviklet, er en vækstblanding af proteinstoffer, mennesket i forvejen har – tilsat syntetiske molekyler og et skvæt C-vitamin.
Vækstblandingen bruges til at få humane blodstamceller – dvs. særlige celler, som laver alle komponenter i vores blod - til at producere pDC’er på livet løs.
Det var ikke nemt, men efter en lang række forsøg og justeringer lykkedes det, fortæller Rasmus O. Bak:
”Skal man sige det meget overordnet, får vækstblandingen blodstamcellerne til at producere langt flere pDC’er, end de biologisk er programmeret til”.
Og metoden er virkelig i stand til at igangsætte en masseproduktion af de eftertragtede immunceller, viser den videnskabelige artikel:
For ved hjælp af vækstblandingen kan man få et par hundrede tusinde blodstamceller til at producere mere end 500 millioner pDC’er.
I sig selv siger disse tal måske ikke så meget, men skulle man udvinde den samme mængde pDC’er af humant blod, ville det kræve en form for ’filtrering’ af mindst 150 liter!
”Så vi kan godt stå på mål for, at metoden er effektiv – det er masseproduktion”, understreger Martin Roelsgaard Jakobsen.
Nye behandlinger
De to Aarhus-forskere er nu gået i gang med en række laboratorieforsøg, der på sigt skal bane vej for en klinisk afprøvning af pDC’er – altså forsøg, hvor patienter behandles med immuncellerne.
Hvornår sådanne kliniske forsøg kan begynde, tør Martin Roelsgaard Jakobsen og Rasmus O. Bak ikke komme med noget mere præcist bud på - men det bliver inden for en ”overskuelig” årrække, vurderer de.
I første omgang er tanken at tage blodstamceller fra fx en cancerpatient, og ved hjælp af vækstblandingen stimulere disse celler til at producere det ønskede antal pDC’er.
Det skal ske i et farmaceutisk laboratorium med strenge regler for renhed og kvalitet, og patienten skal derefter have disse immunceller sprøjtet ind i blodet. På den måde vil man give hans eller hendes immunforsvar et ordentligt spark bagi – med egenproducerede immunceller, fortæller Rasmus O. Bak: ”Tanken er at få immunforsvaret til at iværksætte et frontalangreb på alle syge celler”.
Endelig overvejer forskerne, hvordan de ved hjælp af gen-manipulationsteknikken CRISPR/Cas kan tilføre immuncellerne egenskaber, som fremmer deres naturlige evne til at bekæmpe sygdom.
”Det er vi allerede i gang med at kigge på”, siger de.
- Forkortelsen pDC står for: plasmacytoide dendritiske celler.
- De humane blodstamceller, de to forskere ved hjælp af vækstblandingen har påvirket til at masseproducere pDC’er, stammer fra anonyme donorer.
- Immunterapi baseret på pDC-immunceller vil efter de to forskeres vurdering på sigt kunne bruges i forbindelse med behandling af en bred vifte af sygdomme. Herunder også autoimmune sygdomme, fx gigt.
- Ud over Lundbeckfonden har bl.a. Danmarks Frie Forskningsfond støttet Rasmus O. Bak og Martin Roelsgaard Jakobsens forskningsprojekt.