Danske forskere leverer beviset: Kejsersnit kan lede til astma og allergi
At blive født ved kejsersnit ændrer tarmfloraen hos det nyfødte barn. Og kejsersnit viser sig at kunne udløse sygdomme. Disse sygdomme bør dog i vid udstrækning kunne forebygges med gavnlige bakterier. Det mener et hold danske forskere på baggrund af nye resultater – og de har nu en sådan cocktail af gavnlige tarmbakterier på tegnebrættet.
Kejsersnit redder ofte liv – både barnets og moderens – men kejsersnit kan også have en bagside.
Forskere har længe kunnet konstatere, at ’kejserbørn’ oftere udvikler astma og allergi end børn, der er født vaginalt.
Teorien er, at ’kejserbørn’ ikke får den naturlige podning af bakterier fra moderen, som en vaginal fødsel giver – og at det kan give dem en ændret tarmflora, der gør dem sårbare over astma og allergi og andre sygdomme med relation til immunsystemet.
Det er vanskeligt at påvise videnskabeligt, at en ændret tarmflora som følge af fødsel ved kejsersnit rent faktisk øger risikoen for at udvikle bl.a. astma og allergi – men det er nu lykkedes for et hold forskere fra Dansk BørneAstma Center, Københavns Universitet, DTU og det amerikanske Rutgers University.
Deres projekt, som har været støttet af Lundbeckfonden, er netop offentliggjort i det højt rangerede videnskabelige tidsskrift Science Translational Medicine.
Jakob Stokholm, som er Senior researcher ved Dansk BørneAstma Center og førsteforfatter på den videnskabelige artikel siger:
”Skal man sige det kort, så viser vi, at børn født ved kejsersnit har op til to en halv gange højere risiko for at udvikle astma end børn, der er kommet til verden ved vaginal fødsel”
Undersøgelsen viser også, at ’kejserbørn’ har en markant forøget risiko for at udvikle allergi sammenlignet med børn, som er født vaginalt.
Stadig flere kejsersnit
I den rige del af verden stiger brugen af kejsersnit, og sådan har det været i en årrække.
I Danmark fødes nu cirka 20 procent af alle børn ved kejsersnit – mens det tilsvarende tal er lidt over 30 procent i Nordamerika og over 40 procent i Latinamerika (The Lancet, 2018). Hvilket i alle tilfælde er over anbefalingen fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der vurderer, at maksimalt 15 procent af alle fødsler bør ende med kejsersnit.
Lundbeckfonden har gennem årene støttet COPSAC med 86 millioner kr.
For at undersøge sammenhænge mellem kejsersnit og astma og allergi, analyserede det dansk-amerikanske forskerhold data fra mor-barn-kohorten COPSAC2010.
Denne undersøgelse, der er gennemført af forskere fra Dansk BørneAstma Center, følger 700 danske børn født i perioden 2009-2011.
Forskerne har jævnligt indsamlet prøver fra børnene – heriblandt af tarmbakterier, hud og bakteriesammensætningen i børnenes luftveje.
Og det er nogle af disse prøver, der ligger til grund for den nye påvisning af sammenhænge mellem fødsel ved kejsersnit og udvikling af astma og allergi.
Forebyggelse er mulig
Ved at analysere sammensætningen af tarmbakterierne fra de børn i COPSAC10-undersøgelsen, der var født vaginalt – og det var 78 procent – med tarmbakterierne fra de 22 procent, som var kommet til verden ved kejsersnit, opdagede forskerne noget meget interessant, fortæller Jakob Stokholm:
”Vi kunne nemlig se, at en del af ’kejserbørnene’ – der altså alle kom til verden med en noget ændret tarmbakterieflora sammenlignet med de vaginalt fødte børn – faktisk rettede sig i løbet af det første leveår. De fik en helt normal tarmflora, og da vi senere – på et tidspunkt, da børnene var seks år – kiggede på helbredet hos netop disse ’kejserbørn’, kunne vi konstatere, at de ikke havde større forekomst af astma og allergi end de COPSAC10-børn, som var født vaginalt. Hvorimod de kejserbørn, som ikke formåede at normalisere deres tarmflora i løbet af det første leveår, på sigt havde en markant forøget risiko for at udvikle astma”.
Hvorfor nogle ’kejserbørn’ fik opbygget en helt normal tarmflora i løbet af det første år, kan forskerne ikke sige med 100 procents sikkerhed. Men meget tyder på, at tilstedeværelse af søskende i hjemmet rummer en del af forklaringen. Hypotesen er nemlig, at større søskende uden at vide det overfører gavnlige bakterier til deres lillebror eller lillesøster når de rører ved ham eller hende, fx i forbindelse med leg.
At det er muligt at opbygge en normal tarmflora, selv om man er født ved kejsersnit – og dermed eliminere en overrisiko for udvikling af astma og allergi – er en meget vigtig opdagelse, understreger Jakob Stokholm: ”For den peger nemlig i retning af behandling af børn født ved kejsersnit – fx med probiotika, hvor man giver bakterier, som er gavnlige for tarmsystemet”.
Professor Søren J. Sørensen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet har haft ansvaret for at karakterisere indholdet af bakterier i de prøver, der ligger til grund for den videnskabelige artikel i Science Translational Medicine – og han er helt enig i dette forebyggelsesperspektiv:
”Det er meget opmuntrende, at det tyder på, at man på længere sigt relativt let kan forebygge nogle typer astma ved at give børnene et probiotika-produkt, der indeholder de bakterier, som deres tarmflora mangler, inden de er et år”.
Arbejdet med at prøve at udvikle et sådant probiotika-produkt er allerede på tegnebrættet, fortæller Jakob Stokholm.
Betydningen af de bakterier, et barn modtager fra sin mor i forbindelse med en vaginal fødsel, bliver også undersøgt i udenlandske studier. I et kommende svensk studie vil man således give børn født ved kejsersnit både vaginale bakterier og tarmbakterier fra deres mor for at se, om det kan have sygdomsforebyggende effekt.
Et andet studie, som hollandske og finske forskere netop har afsluttet, indebar, at ’kejserbørn’ fik tarmbakterier fra deres mor. Disse bakterier var rørt ud i modermælk.
COPSAC, der er en klinisk forskningsenhed, står for: Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood. Forskningen udføres ved Dansk BørneAstma Center, der hører under Herlev og Gentofte Hospital – og ledes af professor Hans Bisgaard.