Danske forskere bringer nyt om overvældende søvntrang

Autoimmune sygdomme vil sige, at kroppen angriber sig selv – som det for eksempel sker ved gigt og psoriasis.

Men er det også tilfældet ved narkolepsi, hvor patienten rammes af en dyb og uimodståelig søvntrang, der går over i et søvnanfald?

Hypotesen om, at narkolepsi i virkeligheden er en autoimmun sygdom, har været undersøgt i nogle år – og nu begynder der at komme forskningsresultater, som synes at bekræfte, at det faktisk hænger sådan sammen.

Den første videnskabelige artikel, der synes at vise det, blev bragt i Nature i slutningen af 2018 – og et hold danske forskere har netop fulgt op med en artikel i Nature Communications.

Dette arbejde har været støttet af Lundbeckfonden og ledet af to Lundbeckfonden-fellows – lektor Birgitte Rahbek Kornum fra Institut for Neurovidenskab ved Københavns Universitet og professor Sine Reker Hadrup, Institut for Sundhedsteknologi på DTU.

Desuden har der deltaget forskere fra blandt andet Rigshospitalet (Dansk Center for Søvnmedicin) – og det samlede resultat synes at understøtte hypotesen om, at narkolepsi skal ses og forstås som en autoimmun sygdom, fortæller professor Sine Reker Hadrup:

Vi har som de første fundet ud af, at kroppen er i stand til at spore nogle særlige nerveceller, som spiller en central rolle i forbindelse med narkolepsi. Og når det er tilfældet, vil kroppen også være i stand til målrettet at angribe disse nerveceller via en autoimmun reaktion.

Sjælden sygdom

Man regner med, at narkolepsi rammer 20-50 ud af 100.000 personer. Det betyder, at et sted mellem 1.200 og 3.000 danskere må antages at lide af sygdommen.

Har man narkolepsi, vil de søvnanfald, man oplever, ofte vare nogle få minutter – men de kan godt vare længere. Den typiske behandling involverer medicin, som stimulerer centralnervesystemet.

Hos mennesker, der lider af narkolepsi, er en gruppe nerveceller i hjernen sat ud af funktion, fortæller Sine Reker Hadrup:

”Det er nogle nerveceller, som producerer stoffet hypocretin – og det er et signalstof, der regulerer vores søvn. I forhold til hypotesen om, at narkolepsi skyldes en autoimmun reaktion, ville vi derfor undersøge, om menneskets immunsystem kan lokalisere disse nerveceller. Og det undersøgte vi både hos mennesker, som lider af narkolepsi, og hos mennesker, der ikke har denne sygdom”.

Undersøgelsen viste, at immunsystemet hos de fleste patienter fra begge grupper var i stand til at finde de nerveceller, som laver søvn-signalstoffet hypocretin. Men samtidig kunne forskerne se, at immunsystemet hos narkolepsi-patienterne i særlig grad var i alarmberedskab, fortæller Sine Reker Hadrup:

”Så selv om vi endnu ikke véd, hvorfor nogle få mennesker udvikler narkolepsi, mens hovedparten ikke får denne søvnlidelse, så er der efterhånden virkelig mange ting, der taler for, at narkolepsi kan karakteriseres som en autoimmun sygdom”.