Lars husker pi med 10.000 decimaler
Den danske hukommelsesatlet Lars Christiansen har netop slået verdensrekorden i Pi Everest, hvor man skal huske 10.000 decimaler. Han kan memorere massivt lange talrækker og hele kortspil. Men hvad sker der egentlig inde i en hjerne, der arbejder med at træne hukommelsen på den måde?
Emden, Tyskland, marts 2023:
Ansigtet er begravet i hænderne. Lars Christiansen sidder ved, hvad der ligner et eksamensbord med hvad der ligner en eksaminator og en censor på den anden side.
”7-1-4-1-2”, messer kvinden på tysk.
Et par sekunder senere svarer Lars Christiansen.
”1-1-9-3-0. 2-3-3-9-0.”.
Kvindens sidemand gør ingen indsigelser, og hun fortsætter sin opremsning.
Den danske hukommelsesatlet Lars Christiansen er i fuld gang med at slå verdensrekorden i Pi Everest, en disciplin, der går ud på at huske pi med 10.000 decimaler.
Hver gang kvinden læser fem tal højt, skal Lars Christiansen sige de foregående og efterfølgende fem, så derfor har han måttet lære sig 2000 talrækker af fem hver og altså også i hvilken rækkefølge, de falder. I alt skal han 50 gange finde naboerne til de tilfældigt udvalgte steder i de 10.000 decimaler.
Valby 2023:
Lars Christiansen startede sin karriere som hukommelsesatlet ved et tilfælde i 2013, da han sad og så tv.
”Jeg så et tysk talkshow, hvor to gæster sad og memorerede talrækker bestående af hundredvis af 0- og 1-taller i vilkårlig rækkefølge. Jeg var fascineret og tænkte ”Hvordan i alverden kan det lade sig gøre?”, så jeg købte en bog om hukommelsestræning og gik i gang med at øve de forskellige teknikker”, fortæller Lars Christiansen.
Han kastede sig over både at huske rækkefølgen på et spil blandede kort og i at huske talrækker.
”Så får man langsomt udviklet det hen ad vejen. Det er ligesom, når du træner op til at løbe 100 meter. Du træner hurtigere og hurtigere og mere og mere, lige på grænsen til, at du ikke kan længere. Presser dig selv til lidt mere hver gang. På den måde bliver du hele tiden bedre og hurtigere”, forklarer Lars Christiansen.
En lille test: Lars får stukket tallene ”8-4-0-3-1” ud. Han kigger ud i luften et par sekunder.
”De findes ikke i den rækkefølge i pi”, konstaterer han så - ganske korrekt.
Men hvordan ved han det, og hvordan kan han svare så hurtigt?
”Jeg har koblet et billede på de tre første og sidste tal i hver blok af fem. 840 er en hestehvisker, der trækker en hest i benene. 031 er en Mercedes Smart. Og der er ikke et billede af en hest og en Smart ved siden af hinanden i mit system, så derfor heller ikke noget 8-4-0-3-1”, siger Lars Christiansen.
For at huske de 10.000 decimaler har Lars Christiansen således 2000 punkter i hovedet, som han sætter op på en rute, som han kan gå inde i hovedet så han møder dem i den rigtige rækkefølge. De tusindevis af billeder sidder faste steder på den kilometerlange gåtur, som han kan finde frem, når han genkalder dem.
”Min pi-rute starter i køleskabet i mit gamle hjem i Brøndby. Derfra går jeg hen til kogepladen, til døren i køkkenet, soveværelset, en gang rundt om huset. Stationen, min læge i Vallensbæk, fordi Hvidovre Hospital, forbi Valby Station og så slutter den ved Nørrebro Station i København”, fortæller Lars Christiansen.
Ind i Lars’ hjerne
Men hvad foregår der egentlig inde i Lars Christiansens hovede, når han memorerer de mange talrækker? Det har professor, psykolog og hjerneforsker ved Københavns Universitet, Kamilla Miskowiak, en forklaring på.
”Størstedelen af den information man som menneske lagrer i hjernen er enten visuel eller verbal. Under indlæringen aktiveres frontallappen, mere præcist det dorsolaterale præfontale cortex. Det er populært sagt hjernens dirigent, der styrer hele biksen og er involveret i at lagre billeder og ord i distribuerede neurale netværk i blandt andet temporallapperne, der sidder i højre og venstre side af hjernen tæt på tindingerne, og i områder af occipitallappen, bagerst i hovedet”, siger Kamilla Miskowiak.
Det smarte ved at bruge billeder sammen med tal i indlæringsprocessen er, at man lagrer informationen i begge disse neurale netværk.
”De verbale informationer lagres fortrinsvist i venstre side af hjernen, mens de billedlige lagres i et delvist overlappende, men mere højresidigt netværk. Og ved at bruge memoteknikker, hvor man kombinerer de to, får man lagret informationen i begge netværk, og det gør igen, at man lettere og hurtigere kan få adgang til tingene”, siger Kamilla Miskowiak.
Hukommelsesatleter som Lars Christiansen har gang i flere dele af hjernen samtidig. Det ved vi fra hjerneskanningsstudier af skakeksperter, som også udmærker sig ved at kunne huske et enormt antal træk og konstellationer af skakbrikker, fortæller professoren.
”Man har inden for kognitionspsykologien sammenlignet hjernen med en computer. Hvis vi bruger den analogi, så bruger Lars ikke kun frontallappen som processor, men også sine RAM i form af arbejdshukommelsen, altså den funktion, som understøtter at kunne holde talrækkerne i bevidstheden, når han reciterer decimalerne. Frontallappen bruges også til at hente talrækkerne frem fra lageret, nemlig de såkaldt temporale og occipitale netværk. Parietallappen, som er involveret i opmærksomhed, hjælper også til, for hans præstation kræver også stor koncentration”, forklarer Kamilla Miskowiak.
Træner patienter med samme teknik
Kamilla Miskowiak og hendes forskerteam bruger samme teknikker, når hun træner med patienter i psykiatrien, der har hukommelsesproblemer. Omkring halvdelen af patienter med depression og bipolar lidelse har nemlig vanskeligt ved at huske og koncentrere sig som del af deres sygdom – også i perioder, hvor de ellers er stabile.
”Vi forsker i nye behandlingsmetoder for kognitive vanskeligheder såsom hukommelsesbesvær, fordi dårlig hukommelse går hårdt ud over livskvaliteten og evnen til at fungere i dagligdagen og på arbejdet. Undersøgelser har vist, at hukommelsesbesvær er forbundet med dårligere arbejdsfunktion hos disse patienter og med risiko for psykiatrisk hospitalsindlæggelse i et nyt studie af disse patientgrupper”, siger Kamilla Miskowiak.
Skanninger har også vist, at patienter med depression og personer med bipolar lidelse med hukommelsesbesvær svært ved at aktivere frontallappen under indlæring af ny information.
”Omvendt viste det sig, at frontallapsaktiviteten blev styrket efter kognitiv træning, og at det var forbundet med gavnlig effekt af behandlingen”, siger Kamilla Miskowiak.
Hun lægger en tegning på bordet. På den står en grædende bøf med et rødløg i hånden ved siden af en lige så trist kartoffelven på en estragon-mark under en himmel med en æggeblomme, en klat smør og en citronskive som små sole, mens mælk regner ned fra en sky.
”Det er opskriften på bearnaisesovs fortalt i billeder. Patienten skal kigge på billedet i et par minutter og så selv lave en lille historie for at huske de forskellige ingredienser. Herefter prøver de selv at lave sådant et billede for deres indre øje med en anden række ting på en indkøbsliste.”, siger Kamilla Miskowiak.
Og tegningen er bare ét eksempel på et simpelt, men effektivt værktøj til at træne hjernen.
”Disse patienter rammes især på den verbale indlæring, så man bruger deres ofte intakte visuelle evner til at forbedre hukommelsen for eksempelvis ting, man skal huske at få med sig hjem fra turen i supermarkedet”, siger Kamilla Miskowiak.
”Jeg er hjerter konge, James Bond er klør knægt”
Lars Christiansen griber et spil blandede kort og bruger et minuts tid på at kigge det godt igennem. Så lægger han et andet spil kort i samme rækkefølge uden at kigge i det første - det hele tager i alt knap fem minutter.
”Alle kortene har et billede i mit hoved. Jeg selv er hjerter konge, James Bond er klør knægt. Ruder konge er en løve, mens spar dame er min veninde Anja. Så jeg møder James Bond, og en løve vil spise Anja, når jeg laver historien inde i hovedet”, forklarer Lars Christiansen.
Historierne og ruterne glider for det meste nemt nok.
”Det sværeste er at få lært de teknikker, der skal til. Men når først de er der, så er det ikke så svært. Med pi tager jeg turen fra Brøndby til København. Selvfølgelig er 2000 punkter mange, og det tager tid at få dem banket ind. Men har du dine billeder på plads, kan du lære det på et par døgn og så bare øve dem derfra”, siger Lars Christiansen.
Han er stolt over og glad for sin rekord, men betegner sig ikke som noget specielt.
”Det er supersimpelt at lære det, men mange tror, at det er helt vanvittigt svært og forveksler det med lynende intelligens. Men jeg er altså sådan en, der glemmer, hvad folk hedder, hvor mine nøgler er, og hvad jeg har spist til aftensmad i går. Og lad os nu være ærlige: Det er jo bare en hobby og kan ikke bruges til så meget at huske 10.000 tal. Det ville nok give mere mening at kunne kongerækken”, siger en smilende Lars Christiansen.
Han mener selv, at han i kraft af sin træning ville være hurtigere end gennemsnittet til at lære eksempelvis et fremmedsprog, men han oplever ikke en forsamling genier, når han er til hukommelsesmesterskaber.
”Jeg er ret sikker på, at de kognitivt set ligger over gennemsnittet, men jeg tror, det er træningen, der er det afgørende, uden at jeg har forstand på hjerneforskning”, siger Lars Christiansen.
Han overvejer at træne sig op til en udvidet pi-disciplin, hvor deltageren skal huske tal – samtidig med, at han jonglerer med tre bolde.
”Det er bare fordi, at det simpelthen lyder morsomt, så det kunne være sjovt at prøve”, siger Lars Christiansen.
Sjov er et nøgleord
Kamilla Miskowiak er enig i, at træningen er langt størstedelen af Lars Christiansens kunnen, men siger, at der også ligger mere bag.
”Træningen er selvfølgelig det vigtigste, men alle, der lærer noget svært, hvad enten det er musikere eller videnskabsfolk, skal have en kæmpe viljestyrke og dedikation. Det kræver en vis intelligens at have den vedholdenhed og at kunne behovsudsætte, når man træner så mange tusind timer, som der skal til for at opnå sublime præstationer”, siger professoren.
Og det er bestemt ikke spildte kræfter at træne sin hukommelse, uanset om det er kongerækken eller 10.000 decimaler af pi, fastslår hun.
”Der er mange negative effekter ved dårlig hukommelse i form af forringet evne til at fungere i hverdagen og den stress, der følger med, og det giver god mening at træne kognitivt - også for raske. Motion er godt, også for hjernen, der har godt af at blive udfordret”, siger Kamilla Miskowiak.
Hun peger på et andet nøgleord i indlæringen – nemlig ”sjovt”.
- Når Lars Christiansen kan lære de her teknikker, så er det også fordi, han synes, at det er sjovt. Og hvis man selv vil træne hjernen, så er det netop en god ide at finde på noget, man kan lide, hvad enten et der sudoku, krydsord eller pi med 10.000 decimaler”, siger Kamilla Miskowiak.
Også mens man jonglerer:
”Det er jo bare endnu en kognitiv udfordring, fordi han dermed skal dele opmærksomheden mellem talrækker og bolde. Det er meget svært, men måske ikke meget anderledes rent hjernemæssigt end at synge og spille klaver på samme tid. Når du jonglerer, aktiverer du en motorisk indlæring, der styres af lillehjernen, samtidig med, at frontallappen, parietallappen og de neurale netværk aktiveres under arbejdshukommelse, opmærksomhed og genkaldelse af talrækkerne. Det er helt sikkert også en nyttig om end lidt ekstraordinær form for hjernetræning”, siger Kamilla Miskowiak.
Verdensrekorden er hjemme
Tilbage i Emden i Tyskland i starten af marts læser kvinden bag eksamensbordet højt for sidste gang:
”9-5-0-6-8”.
Lars Christiansen tager sig god tid. Næsten 30 sekunder bruger han på at trække de to blokke frem ud af hovedet, så falder svaret:
”8-6-3-6-0. 0-0-6-4-2”.
”Det var det!”, siger kvinden og kigger spændt på tidtageren, der kan konstatere, at med tiden 13 minutter og 38 sekunder, har Lars Christiansen hakket 55 sekunder af den gamle verdensrekord, og der lyder klapsalver fra den håndfuld mennesker, der er i lokalet.
Da rekorden var hjemme, var det hverken sejrscheck eller adrenalinsus, der fyldte i Lars Jørgensens hoved.
- Jeg er en ret afdæmpet mand, så jeg tog hjem på mit hotel og så en fodboldkamp i fjernsynet. Og der er ikke pengepræmier i den her sportsgren, så jeg måtte nøjes med den her, siger han og klapper pokalen med ”Pi” på emblemet.”
Du åbnede ikke en flaske champagne eller snuppede en stor tysk fadøl?
- Nej, men dagen efter, da alle konkurrencerne var forbi, var vi en flok, der tog ud at spise. Og der fik jeg vist et eller andet at drikke til maden. Men jeg kan faktisk ikke huske hvad, haha.”
- Verdensrekordholder i Pi Everest
- Arbejder som jobkonsulent i København
- Holder foredrag om og coacher i hukommelsestræning
- Næste mål er at jonglere og huske tal på samme tid
Læs mere om Lars