Forskere håber at dreje på et af hjernens hukommelseshåndtag

Danske hjerneforskere håber at kunne stimulere et af de håndtag i hjernen, der kan hjælpe med at bedre hukommelsen hos patienter, der som følge af tidligere eller nuværende depression har hukommelsesbesvær.

Forskerne, der kommer fra Københavns Universitet, Region Hovedstadens Psykiatri og Rigshospitalet har med hjerneskanninger påvist, at ikke-medicinerede patienter med depression har mellem 7-10 procent færre velfungerende såkaldte serotonin 4-receptorer i hjernen.

Serotonin 4-receptorer er signalmodtagere, der blandt andet sidder i hippocampus, og som spiller en stor rolle i, hvordan hukommelsen fungerer.

- Forsøget viste markant forskel på raske og syge personers hjerner. Forsøget viste også, at patienter med depression, der har et lavere niveau af velfungerende serotonin 4-receptorer, ganske enkelt husker dårligere sammenlignet med patienter med højere niveauer, siger Vibe Frøkjær, der er overlæge og forsker ved Regions Hovedstadens Psykiatri, Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet og ved Københavns Universitet.

Opdagelsen, der er udkommet i det ansete tidsskrift JAMA Psychiatry, giver forhåbninger om, at man kan dreje på et vigtigt håndtag, der kan hjælpe patienter med hukommelsesproblemer, hvis man kan finde en måde at stimulere receptoren på.

- Det er tydeligt, at serotonin 4-receptoren har en stor betydning for at få hukommelsen til at fungere sundt. Så hvis man kan støtte funktionen i receptoren, så kan det have en gavnlig effekt på hukommelsen, siger Vibe Frøkjær.

Det håb er forankret i konkrete resultater, fortæller hun.

- Dyrestudier viser, at stimulerer man disse receptorer, så ligner effekten af det, den man får af at give antidepressive eller angstdæmpende lægemidler, og forsøg på raske mennesker har vist, at stimulering kan støtte kognitive evner. Håbet er selvfølgelig, at gør vi det hos mennesker med sygdomme som rammer hukommelsen, styrker vi de kognitive funktioner som eksempelvis hukommelsen, siger Vibe Frøkjær.

 

Lavt niveau af receptorer kan være arveligt

Der er stadig mange tågede felter omkring serotonin 4-receptorer og depression. Eksempelvis ved man ikke med sikkerhed, om man bliver deprimeret, fordi receptoren ikke fungerer optimalt eller, om den ikke fungerer, fordi man er deprimeret.

Men skanningsforsøg har også vist, at mængden af receptorer kan være arveligt betinget, og at antallet er velfungerende receptorer er lavere hos personer fra familier, hvor depression forekommer hyppigere.

Vibe Frøkjær finder et billede af tre skannede hjerner frem. Alle tre har to lysende nyreformede punkter i højre og venstre side nær midten. Men der er stor forskel på lysstyrken i felterne i de tre hjerner.

- Vi kan ikke se selve serotonin 4-receptorerne på billeder, men vi kan se et signal fra de bindinger, de laver til vores sporstoffer. Og billedet her viser, at jo flere nære familiemedlemmer en person har med depression, des lavere er serotonin-4 receptor-bindingen. Der er færre serotonin-4 receptorer tilgængelige for binding og dermed mindre lys i de her områder, siger Vibe Frøkjær.

 

Kan måske forebygge og hjælpe andre

Lykkedes det at stimulere serotonin 4-receptorerne kan det hjælpe depressionsramte på flere måder. Ikke bare kan patienter få bedret hukommelsen og dermed livskvaliteten.

- Serotonin 4-receptorer kan også have stor betydning for hjernens evne til at tillade adgang til glæde og for eksempel lyst til mad, motion og sex, som aktiverer hjernens belønningssystem, hvor de sidder med stor tæthed i centrale dele af hjernens belønningssystem. Det kan være enormt invaliderende ikke at have adgang til lyst og motivation, og det kan have en selvforstærkende effekt på depressioner, siger Vibe Frøkjær.

Hun mener, at det også det måske kan forebygge depressive tilbagefald at kunne skrue på serotonin 4-receptorerne.

- Det kan være meget vigtigt for langtidsprognosen. Der er ofte ved depression stor risiko for tilbagefald. Det kan eksempelvis være svært at komme tilbage i arbejde efter en depression, især hvis man har hukommelsesproblemer, og det kan være meget hæmmende og udløse en ny depression, at man har svært ved at fungere. At afhjælpe hukommelsesproblemer kan derfor medvirke til at forhindre tilbagefald, siger Vibe Frøkjær.

Forskergruppen håber at kunne lave et studie, der kan teste effekten af medicinsk stimulering af serotonin 4-receptorer og finde ud af om det på sigt kan få en plads i behandlingen måske for patienter, der er særligt hårdt ramt på hukommelsen.

Forskningen er støttet af Lundbeckfonden via en bevilling til Lundbeck Foundation Centre for Integrated Molecular Brain Imaging (CIMBI).