Simon Mark Dahl Baunwall

Visse naturligt forekommende bakterier skal konstant holdes i skak. 
En af dem er Clostridium difficile (C. difficile) – en bakterie, som mange mennesker har i fordøjelsessystemet, hvor den sædvanligvis lever ret upåagtet som et af mange medlemmer af tarmfloraen.

Er man svækket – fx fordi man har cancer, nyresygdom eller en kronisk tarmlidelse – kan C. difficile imidlertid hurtigt forvandle sig til en led og direkte livstruende modstander.
Det kan ske, hvis man får en skrap antibiotikakur – eksempelvis mod lungebetændelse eller urinvejsinfektion:

Kuren vil nemlig også slå mange tarmbakterier ihjel, men ikke i nævneværdig grad påvirke C. difficile. Og i den ændrede bakteriesammensætning, som nu kendetegner tarmfloraen, får C. difficile dermed pludselig mulighed for virkelig at sprede sig!

”Når bakterien har spredt sig tilstrækkeligt, laver den en infektion, som i første omgang giver voldsom diarré - og på lidt længere sigt kan angribe og nedbryde tarmene. Det kan man dø af, og C. difficile har slået mange i forvejen svækkede patienter ihjel”, siger Simon Mark Dahl Baunwall.

Han er læge på Aarhus Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet – og han er en af de fem yngre forskere, som modtager en Lundbeckfonden Talent Prize 2021.

Simon Mark Dahl Baunwall får prisen for sin forskning inden for fæcestransplantation – en behandling, læger kan bruge til at reparere tarmfloraen hos en svækket patient ved at give ham eller hende en portion tarmbakterier fra en rask donor.

Disse bakterier breder sig, og ender med at kolonisere – og genoprette - modtagerens tarmflora. Og derfor er det en behandlingsmetode, som læger er fascineret af, men også i nogen udstrækning er tilbageholdende med at anvende, fortæller Simon Mark Dahl Baunwall:

”For vil man bruge den, er det nødvendigt at sikre sig, at man ikke får uønskede og i værste fald sygdomsfremkaldende mikroorganismer ’med over’ hos modtageren. Men hvis man kan opbygge et system med en meget høj grad af kontrol og sikkerhed, åbner der sig nogle interessante muligheder for behandling af C. difficile-infektioner (CDI, red.). Og det er sådan et system, jeg har været med til at udvikle sammen med kolleger på Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital. Det er et system, som i høj grad opererer med samme sikkerhedsprocedurer, som man kender fra blodbankerne”.

Hvert år diagnosticeres 3.500-4.000 nye tilfælde af CDI i Danmark – typisk hos ældre og i forvejen svækkede mennesker – og cirka 1.000 af disse patienter oplever tilbagevendende infektioner, som lægerne ikke kan få has på.

Det er især patienter i denne gruppe, som tilbydes den ’cocktail’ af tarmbakterier, Simon Mark Dahl Baunwall og hans kolleger i Aarhus har udviklet - og løbende fremstiller på basis af afføringsprøver fra et korps af blåstemplede donorer:

”Donorerne er screenet for risikofaktorer, som knytter sig til omkring 200 forskellige lidelser og tilstande – på den måde nedsætter man i høj grad risikoen for at overføre sygdomme. Det er en væsentlig del af det sikkerhedsapparat, der ligger bag hele systemet”, fortæller Simon Mark Dahl Baunwall:

”Hertil kommer, at tarmbakterierne gives til patienterne på bestemte, standardiserede måder. I de fleste tilfælde er der tale om særlige kapsler, som man sluger - og de opløses først, når de er kommet helt ned i modtagerens tarmsystem, hvor mikroorganismerne fra donoren skal virke”.

Fæcestransplantationen er så effektiv, at over 90 procent af de patienter, der får den, slipper af med infektionen og overlever - fordi deres tarmflora nu er normaliseret, og C. difficile ikke længere har frit spillerum.

”Derfor får vi også mange forespørgsler fra hospitaler rundt om i landet, som gerne vil bruge vores kapsler til patientbehandling. Vi siger ikke nej, vi kan levere det antal kapsler, der er brug for”, fortæller Simon Mark Dahl Baunwall.