Nye konkrete løsningsforslag styrker vilkår for tiltrækning og fastholdelse af internationale højtuddannede
Tænketanken Axcelfuture afdækker i en ny hvidbog uhensigtsmæssige barrierer, som internationale højtuddannede talenter og specialister, der kommer uden for EU, møder, når de vil bo og arbejde i Danmark. En række nye konkrete løsningsforslag anviser justeringer af den eksisterende lovgivning, der vil fjerne disse forhindringer.
Mens det går godt med at tiltrække højtuddannede til Danmark fra EU, kniber det for danske virksomheder og universiteter at tiltrække højtuddannede talenter og specialister fra resten af verden. Dermed svækkes virksomhedernes udvikling og globale konkurrenceevne, og de risikerer at miste terræn i forhold til udlandet.
Med en række justeringer af den eksisterende lovgivning vil nogle af de væsentligste lovgivningsmæssige og praktiske barrierer, der i dag forhindrer højtuddannede talenter og specialister fra lande uden for EU i at komme til Danmark, enkelt kunne fjernes.
Det fremgår af en ny hvidbog og analyse af barrierer for tiltrækning af internationale talenter og højtuddannede, som er udarbejdet af tænketanken Axcelfuture for Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.
Uhensigtsmæssige barrierer
Analysen peger på en række uhensigtsmæssige barrierer i den eksisterende danske lovgivning, som internationale talenter og specialister uden for EU i praksis møder, når de vil bo og arbejde i Danmark.
”Vi har sat arbejdet i gang med at kortlægge barrierer og finde løsningsforslag for at gå konstruktivt ind i dialogen om, hvordan det danske erhvervsliv og dansk forskning skal klare sig i den stigende globale konkurrence”, siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO Novo Nordisk Fonden.
Med analysen som udgangspunkt har Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Axcelfuture derfor bedt advokatfirmaet Kromann Reumert om at udforme nogle konkrete juridiske løsningsforslag til mulige justeringer i den eksisterende lovgivning.
Simple greb
”Den gode nyhed er, at det ikke er nødvendigt at omkalfatre den eksisterende lovgivning. Kromann Reumerts arbejde viser, at lovgivningen med relativt simple greb kan justeres, så vi står bedre”, siger Lene Skole, CEO Lundbeckfonden.
Eksempler på barrierer er reglerne for bibeskæftigelse, som begrænser udenlandske højtuddannedes muligheder for at bidrage med viden og færdigheder på det danske arbejdsmarked, eller den såkaldte ’koncernregel’, som forhindrer udenlandske ægtefæller i at arbejde i samme koncern uden særlig godkendelse. Tilladelser, det kan tage tid og være ressourcekrævende for de danske virksomheder og universiteter og de internationale ansøgere at opnå, og som derfor får flere til at opgive eller helt at afstå fra at søge.
Den nye hvidbog og de medfølgende løsningsforslag lanceres senere i dag på en konference på Christiansborg, hvor repræsentanter fra Axcelfuture og Kromann Reumert præsenterer hovedkonklusionerne fra analysen sammen med en politisk diskussion. Materialet findes her (hos Axcelfuture.dk).
