Debatindlæg

Lundbeckfonden vil have større mangfoldighed blandt støttemodtagere og prisvindere

Diversity

En rapport over kønsfordelingen blandt Lundbeckfondens støttemodtagere og prisvindere blev startskuddet til, at fonden nu – som en af de første fonde i Danmark – får en mangfoldighedspolitik og vil arbejde mere strategisk med diversitet.

Mænd og kvinder har næsten præcis samme succesrate, når de søger støtte hos Lundbeckfonden. Til gengæld er der langt flere mænd, der modtager fondens priser end kvinder. Det er nogle af konklusionerne i en ny Gender balance report over årene 2011-17, som Lundbeckfonden har produceret.

”Da jeg gik i gang med at læse rapporten, var det med en vis ængstelse. Debatten om kvinder i forskning og underrepræsentation inden for STEM-fagene især fylder jo en del i disse år, og da vi ikke har arbejdet særlig strategisk med mangfoldighed før, frygtede jeg nok, at fx kønsbalancen var meget skæv. Men jeg blev positivt overrasket – det stod ikke så slemt til, som jeg havde frygtet,” siger Lene Skole, der er adm. direktør i Lundbeckfonden.

”Mænds og kvinders succesrate er eksempelvis næsten ens, når de søger hos os, men vi kan også se, at kvinder generelt søger om og får færre penge. Vi kan jo ikke bestemme, hvem der søger hos os og hvilke beløb de søger om, men vi kan sikre os, at alle føler sig lige velkomne, og det gør vi bedst ved at sørge for, at vores bedømmelsesprocesser fremmer mangfoldighed, og jeg synes, at vi har et rigtigt godt udgangspunkt, når vi nu sætter konkrete handlinger bag ordene,” siger hun.

Bedre end de offentlige fonde
”Det er ikke for at negligere, at rapporten også peger på en række forbedringspunkter, men grundlæggende kom det bag på mig, at vi – uden at have gjort det store – klarer os noget bedre end de fleste sammenlignelige bevillingsorganer, fx de offentlige fonde,” siger Lene Skole.

Mænd får samlet set flere bevillinger end kvinder fra de offentlige forsknings- og innovationsfonde. Cirka hver femte bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond har en kvindelig hovedbevillingshaver, mens ca. hver tredje bevillingsmodtager hos Danmarks Frie Forskningsfond og i Innovationsfondens talentprogram i 2017 var en kvinde.

Ny mangfoldighedspolitik og bedømmerpaneler
Lundbeckfonden tager nu sine procedurer op til revision og vil arbejde mere aktivt for at sikre større mangfoldighed. I første omgang har fonden ændret sammensætningen af sine bedømmerpaneler, så Grants & Prizes-panelet nu består af 50/50 mænd og kvinder, mens Talentpanelet består af 60 procent mænd og 40 procent kvinder.

Desuden har fondens bestyrelse netop godkendt en mangfoldighedspolitik, og dermed er Lundbeckfonden en af de første danske fonde, der får sådan en.

Alle opslag om støtteprogrammer og prisnomineringer vil desuden fremadrettet blive sprogligt analyseret og tilrettet for at undgå bevidste og ubevidste bias, inden de offentliggøres.

En række ømme punkter
Gender balance-rapporten peger på flere områder med plads til forbedringer. Mest tydeligt er det på fondens prisuddelinger. 77,8 procent af talentpriserne er givet til mænd, det samme gælder 85,7 procent for den Yngre Forskerpris og 91,7 for The Brain Prize.

”Som moderne fond kan vi ikke have siddende på os, at vores priser har så markant kønsmæssig slagside. Ja, der findes gode, plausible forklaringer på, hvorfor det er sådan: fx er mænd langt bedre til at bede andre om at indstille dem til priser, ligesom kvinderne er mere beskedne, når de skal søge om støttebeløb og derfor gennemsnitligt får mindre beløb end mændene. Men vi må ikke bare acceptere, at det er sådan. Vi er nødt til at ændre de indgroede mønstre,” siger Lene Skole.

”Så vi synes, det er tid til at handle, så vi når endnu tættere på en ligelig kønsbalance og større diversitet i det hele taget. Vi ser en stor styrke i mangfoldigheden, og det skal vores daglige arbejde afspejle i højere grad,”

”Vi er ikke firstmovers på dette område, og vi har stadig lang vej til fuld mangfoldighed. Fx fokuserer vi primært på køn her til at starte med, fordi vi kan se et åbenlyst og let realiserbart potentiale, men vi vil også arbejde med mangfoldighed i bredere forstand. Nu har vi taget de første vigtige skridt, og jeg tror på, at vi med en øget bevidsthed og nye arbejdsgange kan nå langt,” siger Lene Skole.

Fakta om den nye mangfoldighedspolitik – sådan gjorde vi
Lundbeckfondens mangfoldighedspolitik er blevet udviklet for at sikre støtte til de største talenter og for at anerkende, at mangfoldighed fører til bedre og mere innovativ forskning.

Vi ønsker en effektiv og tidssvarende mangfoldighedspolitik og har derfor bedt en række mangfoldigheds- og kønseksperter læse og kommentere politikken. Følgende eksperter har kommenteret den:

• Lektor Mathias Wullum Nielsen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet),
• Lektor Hilda Rømer Christensen (Sociologisk Institut, Københavns Universitet)
• Teamleder Eva Sophia Myers (Gender Equality Team, Syddansk Universitet)
• Selvstændig antropolog og stifter af Move the Elephant for Inclusiveness Tinna C. Nielsen