Lundbeckfonden uddeler 80 mio. kr. til tre hjerneforsknings-professorer
Et af Danmarks største hjerneforskningsprogrammer uddeler i 2023 i alt 80 mio. kr. til projekter med potentiale til at ”fremme ny og banebrydende videnskab og grundforskning”.
Projekterne løber over i alt seks år. Der er tale om én bevilling på 40 mio. kr., og to bevillinger à 20 mio. kr.
Forskningsbevillingerne fordeles mellem tre internationalt anerkendte hjerneforskere og professorer – to fra Københavns Universitet og en fra Aalborg Universitet, fortæller Peter Thostrup, scientific programme director i Lundbeckfonden:
”Bevillingerne gør det muligt for modtagerne at undersøge en problematik inden for hjerneforskning ved at opbygge et videnskabeligt miljø med inddragelse af yngre forskere, der får lejlighed til at folde deres talent ud. De tre modtagere blev udvalgt blandt et felt på i alt 21 ansøgere, og deres projekter rummer virkelig spændende aspekter inden for hjerneforskning, som er Lundbeckfondens særlige fokusområde”, siger Peter Thostrup.
De tre modtagere af LF Professorships 2023
- Thomas Graven-Nielsen, professor og direktør for Center for Neuroplasticity and Pain (CNAP) ved Aalborg Universitet - modtager 40 mio. kr.
- Nanna MacAulay, neurofysiolog, professor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet - modtager 20 mio. kr.
- Dimitrios Stamou, specialist i nanopartikler og professor ved Kemisk Institut, Københavns Universitet – modtager 20 mio. kr.
Projekterne:
Kroniske smerter er en stor samfundsmæssig og økonomisk byrde, der rammer en ud af fem voksne, og generelt tilbydes en utilstrækkelige...
THOMAS GRAVEN-NIELSEN vil via sit projekt prøve at opnå en bedre forståelse af de kroniske smerter, der kan opstå i forbindelse med fysiske traumer, hvor hjernen i en vis forstand synes at tilpasse sig smerten – der kan ende med at blive kronisk. Ud over at udforske dette mønster vil Thomas Graven Nielsen anvende ikke-invasiv hjernestimulation (TMS) for at prøve at forebygge og lindre kroniske smerter. Ved TMS-behandling påvirkes hjernen udefra – gennem kranievæggen - med et magnetfelt, der fremkalder en ganske svag strøm i hjernevævet. TMS bruges eksperimentelt til at påvirke bestemte kredsløb i hjernen.
Hendes forskningsområde fokuserer på cerebrospinalvæsken (CSF), som omgiver pattedyrshjernen.
NANNA MACAULAY er specialist i de biologiske mekanismer, der styrer produktionen af hjernevæske (CSF) hos mennesker og andre pattedyr. Ved hydrocefalus, også kendt som ’vand i hovedet’, akkumuleres for meget CSF i hjernen - hvilket er farligt, fordi det skaber overtryk i kraniet. For at modvirke dette, skal der ske en bortledning af CSF. Her er lægerne i dag henvist til at hjælpe patienterne ved at indoperere en form for dræn – en løsning, der kan medføre mange komplikationer. Nana MacAulay vil gennem dyreforsøg prøve at få en dybere forståelse af bl.a. de netværk i hjernen, som styrer produktionen af CCSF – også i forbindelse med sygdom. Håbet er, at en sådan viden på sigt kan bane vej for udvikling af en medicinsk behandling af hydrocefalus.
Livet er en egenskab ved biologiske systemer, der opstår/udvikler sig fra deres molekylære forskellighed. Interessant nok kan selv...
DIMITRIOS STAMOU er specialist i nanopartikler. Han vil i sit projekt bruge nanopartikler til at undersøge funktionsmønsteret i naturligt forekommende pumpemolekyler. Hos mennesker og andre pattedyr sørger disse pumpemolekyler bl.a. for natrium-kalium transporten på tværs af cellevægge, og regulerer dermed også ion-koncentrationer i nerveceller. Pumpemolekylerne spiller en helt afgørende rolle for hjernens nervecellenetværk. Antagelsen har været, at pumpemolekylerne arbejder uafbrudt. Dimitrios Stamou har imidlertid udviklet en ultrasensitiv målemetode, der viser, at det ikke altid er tilfældet. Han vil ved hjælp af nanopartikler undersøge detaljer i pumpemolekylernes funktionsmønster. Håbet er, at man på den måde kan finde ud af, hvordan uregelmæssigheder i pumpemolekylernes funktionsmønster spiller ind ved fx neurodegenerative sygdomme. Og dermed også få ideer til nye former for medicin mod disse.
