Lundbeckfonden til politikerne: Lav brede aftaler om strategisk forskning
Der skal være stabilitet omkring forskningsmidlerne, så store strategiske satsninger ikke udhuler universiteternes evne til også at tilvejebringe grundlæggende viden, skriver Lene Skole.
DEBAT: Politikerne skal tænke længere end nuværende valgperiode, når de lægger en strategisk retning for forskning. Det kræver bred politisk opbakning, skriver Lene Skole fra Lundbeckfonden.
Af Lene Skole
Administrerende direktør, Lundbeckfonden
Bred eller smal forskning?
Efter regeringen meldte ud, at den vil afsætte 750 millioner kroner fra coronakrigskassen til grøn forskning, har debatten om de offentlige forskningsmidler danset frem og tilbage mellem de to yderpunkter.
For koster det ikke på forskningsfriheden og bredden i dansk forskning, hvis politikerne begynder at kanalisere forskningsmidlerne ud i bestemte projekter?
Men står vi på den anden side ikke midt i en klimakrise, vi er nødt til at handle på?
Svarene er: Jo og jo.
Forskningsresultater kræver tid og ofte mere end fire år. Det betyder, at strategisk fokusering af dele af forskningsmidlerne både må og skal have bred politisk opbakning.
Grønt fokus er ikke urimeligt
Når det gælder forskning, er vi som samfund nødt til at tænke i længde, bredde og højde. Længden indebærer det langsigtede; bredden, at vi sikrer viden på mange områder; og højden, at vi stræber efter den bedste forskning, der kan påvirke fremtidens samfund positivt.
Det gør vi konkret ved at forske i store erkendte samfundsmæssige problemer – sundhed og sygdomme, klima, antibiotikaresistens, cyberterror og meget andet - men også ved at skabe ny grundlæggende viden, der øger vores indsigt bredt set.
Det er vel nærmest essensen af det at være politiker, at man gerne vil påvirke samfundet i en bestemt strategisk retning. Derfor er det hverken overraskende eller urimeligt, at politikerne gerne vil forfølge en særlig dagsorden og synes, at forskningen i nærmeste fremtid skal være grøn.
Men forskningskvaliteten og -friheden må vi aldrig gå på kompromis med.
Derfor er det afgørende, at politikerne ikke bestemmer, hvilke forskere eller projekter, der er bedre end andre.
Der skal være stabilitet omkring forskningsmidler
Forskningskvaliteten og -friheden er netop nogle af de principper, vi selv som forskningsfinansierende fond lægger stor vægt på.
Nok har vi defineret hjernen som vores primære fokusområde og uddeler cirka 400 millioner kroner om året til dansk hjerneforskning. Men vi beder dygtige forskere om at vurdere, hvem der kan levere forskning af højeste kvalitet og dermed bidrager afgørende til at styrke viden om hjernen og dens sygdomme.
Samtidig har vores strategi et tiårigt sigte, så vi er en troværdig samarbejdspartner. Politikerne skal tænke langsigtet, når de igangsætter strategiske satsninger og det betydeligt længere end deres egen valgperiode.
Forskningsresultater kræver tid og ofte mere end fire år. Det betyder, at strategisk fokusering af dele af forskningsmidlerne både må og skal have bred politisk opbakning.
Derudover skal der være stabilitet omkring forskningsmidlerne, så store strategiske satsninger ikke udhuler universiteternes evne til også at tilvejebringe grundlæggende viden. Ellers mister vi bredden og muligheden for at være parate til næste strategiske udfordring.
