Internationale talenter støder mod den danske mur
Jens Hjarsbech & Inge Berneke
Højtuddannede talenter møder alt for ofte benspænd af både arbejdsmæssig og privat karakter, når de flytter hertil og gerne vil bygge en langsigtet tilværelse i Danmark.
JENS HJARSBECH OG INGE BERNEKE
hhv. cheføkonom i Axcelfuture og Senior Vice President (SVP) i Lundbeckfonden
Danske virksomheder og universiteter er afhængige af viden og kompetencer udefra, hvis de skal fortsætte med at være konkurrencedygtige. Vi kender det helt konkret fra life science-industrien, hvor vi er dybt afhængige af den viden, der findes i udlandet.
Men højtuddannede talenter, der kommer hertil fra udlandet, møder alt for ofte benspænd af både arbejdsmæssig og privat karakter, når de flytter hertil og gerne vil bygge en langsigtet tilværelse i Danmark. Godt nok findes der en række erhvervsordninger, der fungerer fint, når bare medarbejderen og virksomheden passer ind i systemets ”kasser”. Derfor sætter antallet af udenlandske medarbejdere på det danske arbejdsmarked også løbende rekorder, om end kun 20 pct. kommer fra lande uden for EU.
Problemerne opstår, når reglerne for arbejds- og opholdstilladelse for personer uden for EU møder en virkelighed, der ikke passer ind i de normale kasser. Her bliver reglerne en hæmsko frem for at være en smidig adgang til Danmark til gavn for danske virksomheder og danske forskningsmiljøer.
Et eksempel er en amerikansk biotekprofil med erfaring fra verdens vigtigste life science-marked og topuddannelse fra en af verdens bedste universiteter. Hun kunne ikke få lov at engagere sig i udviklingen af nye danske biotekvirksomheder ved siden af sit faste arbejde uden nye arbejdstilladelser hver gang. Men da sagsbehandlingen var overstået, var mulighederne væk. Taberen er både biotekprofilen og den danske life science-sektor.
Ud over udfordringerne med de enkelte regler og ordninger har mange udlændinge i Danmark også dårlige oplevelser med selve sagsbehandlingen. Reglerne er for komplekse, og det kan være en vigtig årsag til, at myndighederne ikke opleves som mere samarbejdsvillige.
De komplekse regler er formentlig opstået, fordi enkelte virksomheder har udnyttet systemet, og ofte medfører det krav om politisk handling. Resultatet bliver desværre ofte flere regler og lappeløsninger, der skaber kompleksitet. Forståelsen for de negative sideeffekter af stramme regler og administration er ganske enkelt for lille. Reglerne er tydeligvis ikke designet til højtuddannede og højtbetalte udlændinge, der gerne vil bidrage aktivt til det danske samfund.
Der er derfor et stort behov for, at vi får gennemført et grundigt tjek af reglerne, så vi undgår, at de afskærer os fra de store positive effekter, der er for virksomheder, forskningsinstitutioner og samfund ved at kunne tiltrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.
Hvad er regningen for de stramme udlændingeregler, der begrænser danske virksomheder og universiteter i at tiltrække internationale talenter? Vi tror, den er høj.
DI har for nyligt beregnet, at de 14.600 højtuddannede udlændinge og deres medbragte familiemedlemmer, som kom til Danmark fra 2003 til 2020 og stadig var her ved starten af 2021, i gennemsnit bidrager med 183.000 kr. årligt til statskassen. Det er samlet set et årligt bidrag på knap 2,7 mia. kr. - vel at mærke efter at træk på de offentlige kasser for den højtuddannede og evt. familie er trukket fra.
Mange politikere er blevet opmærksomme på, at internationale eksperter, forskere og talenter yder et væsentligt bidrag til dansk økonomi og det danske samfund med nye ideer, ekspertise, økonomisk vækst og skatteindtægter. Men vi mangler broen fra erkendelse til handling. Udlændingepolitik er også erhvervspolitik, beskæftigelsespolitik, iværksætterpolitik, uddannelsespolitik osv.
Når der f.eks. laves nye iværksætter- eller life science-strategier, skal talentudfordringen derfor tænkes ind. Måske skal vi turde differentiere mere, ligesom det skal indgå, at hver stramning har en negativ økonomisk konsekvens, fordi vi som samfund går glip af den værdi, internationale, højtuddannede mennesker skaber, da de enten forlader landet, skræmmer andre fra at komme til landet, eller afholdes fra at bidrage så meget, som de ønsker.
Vi må anerkende, at udlændingepolitik og samspilsproblemer mellem arbejds- og opholdstilladelse skader det danske vidensamfund og vores konkurrenceevne. Derfor skal der være en helt anden fleksibilitet og mulighed for differentiering i reglerne, så vi ikke holder gevinsterne nede i forsøget på at undgå misbrug.
Vi skal turde udarbejde og administrere regler ud fra den enkeltes situation. Det kunne f.eks. være fri bevægelighed for personer fra OECD-lande ligesom med EU-borgere, mere lempelige regler for personer, der arbejder for virksomheder, der har bevist, at de overholder reglerne, eller regler der differentierer i forhold til f.eks. uddannelses- og lønforhold.
Og ja, det vil kræve lempelser, og så vil der blive råbt højt om slapperlinje og løftebrud. Men det handler jo ikke om at åbne ukritisk for masseindvandring. De modige politikere bør stille spørgsmålet: Hvad er regningen for de stramme udlændingeregler, der begrænser danske virksomheder og universiteter i at tiltrække internationale talenter? Vi tror, den er høj.
