Debatindlæg

Den globale konkurrence kræver risikovillig kapital og innovativ dansk biotek

Christian Elling, Managing Partner, Lundbeckfonden BioCapital og Lene Skole, CEO, Lundbeckfonden.

Christian Elling & Lene Skole
Christian Elling, Managing Partner, Lundbeckfonden BioCapital og Lene Skole, CEO, Lundbeckfonden.

Af Lene Skole, CEO, Lundbeckfonden
Christian Elling, Managing Partner, Lundbeckfonden BioCapital

 

Fremtidens life science-virksomheder i Danmark kommer ikke af sig selv men skal udvikles. Rejsen er lang og forudsætter et gunstigt økosystem, der kan fostre nye innovative og levedygtige virksomheder. Udgangspunktet i Danmark er godt, men ikke godt nok. I hvert fald ikke i en global sammenhæng. For selvom vi i Danmark opfatter vores life science-sektor som en stor succes og ser mange muligheder, så mangler vi den kritiske masse, der er vigtig for et stærkt økosystem og for, at vi i fremtiden kan fastholde og udbygge vores life science-sektor i en global verden.

Et stærkt og innovativt økosystem for biotek kræver flere elementer: Dynamiske og nysgerrige forskermiljøer, der samarbejder godt på tværs af offentlige og private strukturer.  Adgang til betydelig risikovillig kapital fra danske og internationale investorer, der forstår samspillet mellem teknologi, forskning og forretning. Og højtuddannede talenter med relevant viden, erfaring og kompetencer. Det har vi ikke i tilstrækkelig grad i Danmark i dag, og derfor må vi løfte ambitionsniveauet.

Biotek er en central del af dansk life science som rugekasse for nye virksomheder. Det er en rugekasse med viden og ideer, der muligvis kan udvikle sig til innovation og nye lægemidler og med tiden vokse sig til nye store kommercielle life science-succeser, så lægemidler også i fremtiden er en af vores mest værdifulde eksportvarer.

Som direkte investor i dansk biotek ser vi mange lovende nystartede virksomheder, der har påbegyndt rejsen. Men rejsen er lang og risikabel og koster mange ressourcer. Og det er en udfordring for Danmark, der som et lille land aldrig vil kunne konkurrere med biotekindustriens mekka; USA.

Vi er derfor nødt til at være proaktive og opfindsomme for at finde vores niche i en global industri og tilbyde gunstige rammebetingelser, der kan tiltrække og fastholde de bedste virksomheder og talenter. Det kræver handling; særligt på tre områder.

1. Øget risikovillig kapital

Udvikling af nye lægemidler tager tid og koster penge. Mange penge. Og i Danmark er det kun nogle få aktører i den private sektor, der byder ind på disse svære og risikotunge investeringer.

I dag findes der 3-4 danske fonde, som investerer i biotek, og der er brug for flere. Vi må gøre det attraktivt for de store internationale investeringsfonde indenfor biotek at bidrage med kapital, kompetencer og indsigt, både tidligt i selskabernes liv, men også senere når der er brug for vækstkapital. Jo flere, jo bedre. For et dynamisk og sundt økosystem har mange forskellige investormuligheder. 

I Lundbeckfonden har vi frem mod 2030 afsat en investeringsramme på 4 mia. kr. til denne type spændende, men risikofyldte, investeringer. Vi har også etableret et særligt investeringsteam, BioCapital, der med kompetencer indenfor forskning, forretningsudvikling og ledelse kan arbejde tæt sammen med forskerne og deres teams. Desuden har vi etableret en særlig uddelingsramme, Frontier Grants, der kan støtte forskerne i at tænke kommercielt og identificere nye muligheder. For selv de dygtigste forskere har mange ting at lære, hvis de vil tage forskningen videre kommercielt.

Med disse konkrete initiativer ønsker vi at bidrage til et stærkere økosystem i Danmark, der kan fostre fremtidens life science-virksomheder og gøre det attraktivt at fastholde virksomheden i Danmark. For en base i Danmark er ikke givet. Særligt ikke når man bliver en del af en global industri, hvor markederne på den anden side af jordkloden er meget større.  

2. En stærk national talentagenda

Men kapital gør det ikke alene. Biotek er en ’people industry’, der kræver, at de rigtige mennesker arbejder sammen med viden, erfaring og kompetencer. Det handler om at udvikle viden og forskning til innovation, og det er helt essentielt, at vi kan tiltrække dygtige forskere, specialister og ledere til de nye virksomheder. Talentagendaen er derfor en forudsætning for et stærkt innovationsmiljø.

De fleste af os synes, at Danmark er et dejligt land at bo i. Men de højtuddannede internationale talenter indenfor bioteksektoren har gode alternativer. Der er også dejligt i USA og Schweiz, hvor der findes langt flere professionelle muligheder og lavere skatter. Så derfor må vi i Danmark gøre en ekstra indsats. 

Danmark har behov for en ambitiøs talentstrategi, der prioriterer udviklingen af unge talenter og etablerer et stærkt og smidigt samarbejde på tværs af offentlige og private forskningsinstitutioner og virksomheder.

Samtidig er det bydende nødvendigt at kunne tiltrække skarpe forskerhjerner og biotek-entreprenører med den rette viden og erfaring. Nogle talenter har vi heldigvis allerede i Danmark. Men vi har stærkt brug for internationale talenter, herunder også erfarne ledere, der med specifik viden, erfaring og kompetencer kan bidrage til udviklingen af det danske økosystem. Derfor skal det være lettere at tiltrække, flytte og fastholde de højtuddannede internationale ledere og forskningstalenter til Danmark. 

3. Bedre rammer for biotek startups

Lykkes vi i Danmark med at tiltrække forskere og andre biotektalenter, må vi også skabe de rette forudsætninger for, at miljøet kan vokse, modnes og udvikle sig. Kritisk masse er vigtig for et økosystem.

Det handler om mange forskellige og ofte lidt tekniske ting – bl.a. patentrettigheder, skat og immigrationsregler. Har vi f.eks. tilstrækkeligt fokus på at sikre patentrettigheder på det rigtige tidspunkt i de mest lovende forskningsprojekter, så vi ikke fraskriver os vigtige kommercielle muligheder på den lange bane? Og tilbyder vi de rette personlige incitamenter og skatteforhold? Det nytter jo ikke at forvente høje personlige skatteindbetalinger fra talenterne mange år før en risikofyldt biotekmulighed overhovedet har vist sit værd og potentiale. Og hvorfor hører vi i Danmark så mange dårlige historier om internationale forskere og andre højtuddannede talenter, der kommer i klemme med deres familier i vores immigrationssystem?

Der er brug for et grundigt eftersyn af rammebetingelserne for Danmarks bioteksystem. Der er mange ting, som vi er nødt til at gentænke og udvikle, før vi med troværdighed kan kalde os en førende life science-nation. Vi har potentialet og muligheden. Men har vi også den politiske vilje?
 

Debatindlægget blev bragt i Science Report den 9. april 2023.