Forskningen har brug for mere end en procent
Danmarks nye forskningsminister bør navigere efter et enkelt valgsprog, mener Lundbeckfondens adm. direktør Lene Skole. Læs her hendes debatindlæg, som det blev bragt i Politiken i dag.
Af Lene Skole, adm. direktør i Lundbeckfonden
Danmark har fået en ny uddannelses- og forskningsminister, og hun vil i den kommende tid blive bestormet med henvendelser fra mennesker, organisationer og institutioner, der alle har ønsker til hendes virke. Jeg vil blot bede hende navigere efter et enkelt valgsprog, som hjerneforsker og formidler Peter Lund Madsen vist kan krediteres for: ”viden skal redde verden!”
Jeg håber, Ane Halsboe-Jørgensen abonnerer på det verdenssyn og er enig med mig i, at forskning og innovation er fundamentet for al ny viden og for alle de nye ideer, som potentielt skal redde verden – fra klimakatastrofer, antibiotikaresistens osv.
Men jeg bliver bekymret, når jeg læser aftalepapiret for den nye regering og kan konstatere, at det slet ikke indeholder ordet ”innovation”, og at forskning kun tildeles fire linjer, der umiddelbart giver indtryk af, at den nye regering fortsætter i den tidligere regerings fodspor og primært sigter efter, at de offentlige investeringer i forskning lander på mindst en procent af BNP. Rækker fantasien og ambitionerne virkelig ikke længere? Jeg klynger mig til håbet om, at vi kan tillægge ordet ”mindst” stor betydning, og at den nye regering således vil bruge Barcelona-målsætningen på en procent som springbræt og ikke som en sovepude.
En ny rapport fra DEA har netop belyst, at statens andel af de samlede offentlige FoU-bevillinger er faldet siden 2009, og at målet om at fastholde en procent af BNP kun er nået, fordi andre offentlige aktører (kommuner, regioner osv) har øget deres bevillinger. Den udvikling er vi nødt til at vende!
Flere aktører – senest alliancen mellem DI, Dansk Metal, Ingeniørforeningen IDA og Akademiet for de tekniske videnskaber ATV – har da også opfordret til at være mere ambitiøse på forskningsområdet, så vi ikke sakker bagud ift. lande som Tyskland, Sverige og Finland, der har langt mere ambitiøse målsætninger. Det opråb kan jeg kun tilslutte mig, og jeg håber, at den nye regering – og ikke mindst den nye forskningsminister – vil lytte. Og handle.
