Dokumentar: Vejen ud af migrænemørket
25-årige Malene har migræne – ligesom hundredtusinder af andre unge. Hun har det bare værre end de fleste. Nu kan forsøg med antistofbehandling blive hendes redning. Mød Malene og følg hendes vej ud af mørket i ny mini-dokumentar og på Instagram.
Malene Madsen har haft migræne så længe, hun kan huske. Sygdommen har haft voldsomme konsekvenser for hendes liv. Og hun er ikke alene. Faktisk er der 1 milliard mennesker verden over, der lider af migræne. Alligevel føler hun sig ofte alene, ensom og isoleret bag mørklægningsgardinerne hjemme i lejligheden i Vanløse, også selvom hendes kæreste, Christian, er der for hende.
Har haft migræne siden barndommen.
Sygdommen gør, at hun ikke kan leve som andre unge kvinder. Hun kan ikke gå til fester, rejse eller passe sine studier. Hun tør næsten heller ikke drømme om at få børn en dag, eller gennemføre en uddannelse. Det er ikke foreneligt, når man er lagt ned af migræneanfald og spændingshovedpine 15-20 dage om måneden. Hun har tidligere måttet droppe ud af gymnasiet og en anden videregående uddannelse på grund af sin migræne. Samtidig har det været svært at opretholde venskaber, fordi hun ofte må melde afbud til sociale arrangementer.
Alt det kan ny migrænebehandling nu lave om på. Se mini-dokumentaren ”Malene og mørket”:
Følg med i videodagbog
Virker behandlingen? Kan Malene fortsætte med at få den? Kommer hun nogensinde ud at rejse? Malene fører videodagbog, som du kan følge med i på Instagram. Her trækker Malene gardinerne fra og giver et indblik i sit liv med migræne og drømmen om en smertefri fremtid.
Migræne er stadig et mysterium
Migræne rammer 1 ud af 7. For halvdelen starter sygdommen allerede tidligt i livet. Mange får kun anfald en gang imellem og kan klare sig med hovedpinepiller, men sådan er det ikke, når man er ramt af kronisk migræne og spændingshovedpine som Malene.
Migræne kan give bankende hovedpine, kvalme, opkast og overfølsomhed overfor fx lys og lyd. Sygdommen rammer flere kvinder end mænd, og for mange kan anfaldene ofte være forbundet med hormonelle udsving ved menstruation.
Før 1979 blev migræne anset som en uforklarlig psykiatrisk lidelse, men i dag er sygdommen anerkendt som en neurologisk sygdom. Forskere har gjort store gennembrud siden da, men selvom der er kommet nye behandlinger til, som er målrettet migræneanfald, er migrænemysteriet slet ikke løst endnu.
Migrænegennembrud udløser The Brain Prize
The Brain Prize er verdens største hjerneforskningspris, den er dansk og stiftet af Lundbeckfonden i 2011. Prisen går hvert år til banebrydende hjerneforskning, der har forandret vores forståelse af hjernen og hjernesygdomme.
I 2021 går prisen for første gang til hjerneforskere fra Norden, den danske professor Jes Olesen fra Rigshospitalet og den svenske professor Lars Edvinsson, Rigshospitalet og Lunds Universitet. De modtager prisen sammen med to andre professorer i neurologi, Peter Goadsby fra Kings College i London og Michael Moskowitz, Harvard Medical School, Boston.
De har forsket i migræne og andre hovedpinesygdomme i mere end 40 år og opdaget betydningen af et signalstof, peptider (CGRP), der kan udløse migræneanfald. Opdagelsen har ført til udviklingen af en helt ny klasse af medicin, der kan behandle og helt forebygge migræne med ganske få bivirkninger. Og det har ført til videre forskning i nye mulige behandlingsmål for udvikling af medicin, der kan hjælpe de mange millioner migrænekronikere verden over.
Vinderne får samlet 10 mio. kr., og prisoverrækkelsen finder i år sted i København den 25. oktober – under overværelse af bl.a. H.K.H. Kronprins Frederik og Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen.
