Håkan Ashina

Hjernerystelser går over, eller gør de nu også det?

Tit gør de, heldigvis - efter en kortere tid med hovedpine i kølvandet på den hændelse, der var årsag til hjernerystelsen. Fx fordi man væltede på cykel.

Hos op til en tredjedel af alle, der rammes af hjernerystelse, er hovedpinen imidlertid stadig en realitet tre måneder efter hændelsen – ofte ledsaget af kognitive vanskeligheder, søvnbesvær, lysfølsomhed, kvalme og angstlignende- eller depressive symptomer.

”Har man det sådan tre måneder efter en hjernerystelse, lider man af vedvarende posttraumatisk hovedpine – og det er en tilstand, som er svær at behandle”, fortæller Håkan Ashina.
Han er læge og ph.d.-studerende ved Dansk Hovedpinecenter og Afdeling for Hjerneskader på Rigshospitalet, og en af de fem modtagere af Lundbeckfondens Talent Prize 2021.

”Vanskelighederne ved at behandle vedvarende posttraumatisk hovedpine skyldes blandt andet, at lægerne først nu er ved at få en mere systematisk forståelse af sygdomsbilledet og de biologiske mekanismer, der ligger bag sygdommen”, fortæller Håkan Ashina.

Sammen med forskerkolleger på Dansk Hovedpinecenter har han set på ligheder mellem vedvarende posttraumatisk hovedpine og migræne: ”For selv om der er tale om to forskellige lidelser, så minder de alligevel på flere måder om hinanden”, fortæller Håkan Ashina.

Derfor besluttede forskerholdet på Dansk Hovedpinecenter at gennemføre et forsøg, hvor de ved hjælp af signalstoffet CGRP ville se, om det var muligt at fremkalde migrænelignende hovedpine hos mennesker, der lider af vedvarende posttraumatisk hovedpine.

CGRP er et signalstof i hjernen, som kan fremkalde migræne – og den viden har ført til udvikling af såkaldte CGRP-hæmmere. Det er moderne medicin med få bivirkninger, der kan hjælpe mange migrænepatienter med at slippe af med de invaliderende smerter – og dermed gøre det muligt for dem at leve et aktivt arbejds- og familieliv.

”Tanken bag vores forsøg var, at hvis CGRP kunne fremkalde migrænelignende hovedpine hos patienter med vedvarende posttraumatisk hovedpine, kunne disse patienter måske også have gavn af behandling med CGRP-hæmmere”, siger Håkan Ashina.

Da resultatet af forsøget var gjort op, viste det sig, at antagelsen bestemt havde noget på sig. 28 procent af deltagerne fik nemlig mindst halveret den månedlige forekomst af moderate til svære smerter som følge af vedvarende posttraumatisk hovedpine.

Resultatet ligger under den effektivitetsrate, man ser ved behandling med CGRP-hæmmere hos migrænepatienter. ”Men det kan skyldes, at behandlingsbehovet ved vedvarende posttraumatisk hovedpine er mere komplekst end ved migræne, fordi der også er en række andre symptomer involveret. Det er noget af det, jeg nu vil prøve at kigge nærmere på”, siger Håkan Ashina.