Tenna Henriksen

En enkelt blodprøve kan vise, om der er kræftceller tilbage i tarmen allerede to måneder efter en operation og eventuelt kemobehandling for tyktarmskræft. Dermed ved lægen, at der stadig er kræft i kroppen, og at der er brug for en scanning for at finde ud af, hvor kræften sidder, så den kan fjernes i tide.
Det fortæller postdoc Tenna Henriksen, Afdelingen for Molekylær Medicin på Aarhus Universitet, som er modtager af en af Lundbeckfondens Talent Prizes 2023. Hun siger:
”Helt basalt handler min forskning om at finde spor af tarmkræft efter, at patienten med tarmkræft er blevet opereret. Der er tale om at identificere bittesmå molekylære DNA-spor i blodprøven, som er et tegn på, at kræften er ved at vende tilbage.”  

De afgørende DNA-spor, som Tenna Henriksen måler på, kaldes cirkulerende tumor-DNA eller ctDNA. Hendes hidtidige forskning har været afgørende, fordi hun i studier har påvist ctDNA i blodet måneder før, at tilbagefaldet blev opdaget i det nuværende overvågningsprogram. 

Derudover har hun bidraget til at udvikle brugbare arbejdsgange i laboratoriet, optimere dataanalyser og fortolke resultaterne. Så hvis metoden viser sig at virke og kan implementeres på hospitalerne, er det Tenna Henriksens håb, at hendes forskning vil føre til en mere målrettet tarmkræftbehandling og bedre overlevelse for den enkelte patient.

Vigtigt at kunne skelne

Et problem med tarmkræftbehandlingen i dag er, at man overvåger alle tarmkræftpatienter på samme måde efter endt behandling:

”Selve kræftbehandlingen omfatter typisk operation, og hvis kræftlægen klinisk vurderer, at der er høj risiko for tilbagefald, får patienten også tilbudt kemoterapi. Derefter får alle patienter tilbud om to scanninger dels et år efter operationen, da det er her vi ser de fleste tilbagefald, og dels tre år efter operationen,” siger Tenna Henriksen. 

Samlet set ved man, at 20 til 30 procent af alle de patienter, som er opereret for tyktarmskræft, får et tilbagefald, og udfordringen er at påvise tilbagefaldet på det rette tidspunkt: 
”Det afgørende er at finde de patienter, der er i høj risiko for tilbagefald og derfor skal behandles anderledes end dem, der er i lav risiko for tilbagefald. Når vi finder dem i højrisikogruppen, kan vi begynde at scanne dem oftere og forhåbentligt tidligt nok til at sætte ind med en effektiv behandling,” siger Tenna Henriksen. 

Til gengæld kan patienter i lav risiko for tilbagefald blive sparet for scanninger, og samtidig kan vi undgå at bruge samfundets ressourcer på unødvendige undersøgelser, påpeger hun. 

”Den ensartede behandling af patienter med tyktarmskræft betyder, at op til 80 procent af vores ressourcer går til patienter, som ikke har behovet, siger Tenna Henriksen. 

Hun forklarer, at der også er et andet behandlingsperspektiv ved tidlige blodprøver med ctDNA umiddelbart efter operation, hvilket er et forskningsområde i rivende udvikling internationalt set:
”Vi forestiller os, at flere patienter med tyktarmskræft kan klare sig med operation alene, hvis vi ikke kan finde ctDNA i deres blodprøve. Omvendt er der en gruppe, som i dag ikke får kemoterapi, og som måske kunne have gavn af at få det, hvis vi finder ctDNA hos dem. Netop denne sidste gruppe patienter, har vi selv et studie i gang med,” siger Tenna Henriksen, som betegner sig selv som lidt af en nørd med hang til at gå ned i de mindste detaljer.
Alligevel er det vigtigt for Tenna Henriksen, at der er et håndgribeligt perspektiv ved at forske i molekylær medicin, også uden for laboratoriet.

”Jeg har hele tiden ønsket, at den kræftforskning, jeg laver, skal gøre en forskel for patienterne og kunne gennemføres i praksis, ” siger Tenna Henriksen. Og det er netop dette, der måske ser ud til at lykkes med et større lodtrækningsforsøg, hvor de sidste af en større gruppe tarmkræftpatienter netop er blevet inddraget (Se faktaboksen).