Tatyana Fedorova

Når en læge har fortalt en patient, at han eller hun lider af Parkinsons sygdom, vil patienten naturligt spørge: ”Hvordan bliver mit sygdomsforløb? Kommer det til at strække sig over mange år – og hvordan vil det påvirke mig psykisk og i forhold til min fysiske mobilitet?”.

Netop spørgsmål af den art har læger, der arbejder med Parkinsons, det lidt vanskeligt med. Der er nemlig endnu ikke udviklet nogen metode, som på basis af en Parkinsons-diagnose kan give en realistisk beskrivelse af det sygdomsforløb, den enkelte patient må forvente.

Det prøver Tatyana Fedorova at gøre noget ved. Hun er læge og ph.d.-studerende ved Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-center på Aarhus Universitetshospital - og hun er også en af de fem yngre forskere, som netop har fået en Lundbeckfonden Talent Prize 2021.

”Et centralt spørgsmål i min forskning er netop, om det er muligt at identificere et antal forskellige undertyper af Parkinsons - på basis af studier af de symptomer, et stort antal patienter oplever”, fortæller Tatyana Fedorova:

”Vi har i dag et helt batteri af forskellige skanningsmetoder, som kan bruges i forbindelse med Parkinsons. Men skal man fx følge sygdommens udvikling hos den enkelte patient, er det vigtigt, at man bruger den rigtige kombination af skanningsmetoder. Og her håber jeg  via min forskning at kunne være med til at skaffe ny viden, der kan forbedre forløbet for den enkelte patient”.

Noget af det, som komplicerer både behandlingen, diagnosticeringen og den medicinske forståelse af Parkinsons er, at sygdommen synes at kunne opstå og brede sig til resten af kroppen enten ’nedefra og op’, eller ’oppefra og ned’.

”Hypotesen er, at der er disse to større undertyper”, siger Tatyana Fedorova:

”I det første tilfælde opstår sygdommen i tarmsystemet, i det perifere nervesystem, og breder sig derfra til hjernen, hvor den angriber centralnervesystemet. I det andet tilfælde antages det at være lige omvendt”.

Begynder sygdommen nedefra, kan patienten opleve symptomer fra det perifere nervesystem i form af fx forstoppelse, blodtryksforstyrrelser og søvnforstyrrelser i en årrække, inden selve Parkinsons-diagnosen bliver stillet.

Tatyana Fedorova har, sammen med kolleger på Aarhus Universitetshospital, studeret søvnmønstre hos ny-diagnosticerede Parkinsons-patienter. Undersøgelserne er gennemført i et søvnlaboratorium, og forskergruppen kunne efterfølgende konstatere noget meget interessant:
De patienter, som havde store søvnforstyrrelser, havde også beskadigelser i det perifere nervesystem. Hvorimod nerveskaderne hos de patienter, som ikke oplevede udtalte søvnproblemer, var lokaliseret i centralnervesystemet – altså i hjernen, fortæller Tatyana Fedorova:

”Det er aldrig vist så klart før, og det underbygger hypotesen om, at sygdommen i nogle tilfælde opstår og udvikler sig ’nedefra og op’, mens den i andre tilfælde har et ’oppefra og ned’ forløb. Vi vil nu følge de to grupper patienter over en årrække for at se, hvordan nerveskaderne udvikler sig ved de to varianter af sygdommen. På den måde vil vi forhåbentlig både få informationer om, hvordan sygdommen må forventes at udvikle sig – og hvordan man kan prøve at sætte ind medicinsk ved at udvikle nye præparater”.