Philip Brainin

Et menneskehjerte slår i afslappet tilstand mellem 60 og 100 gange i minuttet: Det pumper blod ind, og derefter pumper det blod ud, og sådan holder det kroppen og hjernen kørende og i live.

Hos nogle mennesker er denne pumpefunktion imidlertid mere kompliceret end blot ’blod ind – blod ud’:

”Deres hjerte har nemlig en forsinket sammentrækning, en såkaldt post-systolisk kontraktion. Det betyder, at de to pumpefaser overlapper en smule – så når hjertet burde pumpe blod ind, er det stadig i færd med at tømme blod ud”, forklarer Philip Brainin.
Han er læge og postdoc ved ultralydslaboratoriet på Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev-Gentofte Hospital, og en af de fem yngre forskere, som netop er tildelt en Lundbeckfonden Talent Prize 2021.

For at studere denne forsinkelse, som hver gang den optræder kun varer brøkdele af et sekund, er man nødt til at foretage avancerede ultralydsskanninger af patienten, fortæller Philip Brainin:

”Det er skanninger af den type, jeg har arbejdet med, siden jeg blev færdig som læge i 2017. Og det, jeg kigger efter, er, om post-systolisk kontraktion har betydning for patientens hjertefunktion. Det undersøger jeg i forhold til mennesker, der har haft blodpropper i hjertet, eller hjertesvigt – og i forhold til mennesker, som ikke har kendte hjerteproblemer”.

Philip Brainin håber via resultaterne af disse undersøgelser på sigt at kunne udarbejde en slags risikoskema. Det vil sige et system til at vurdere hjertestatus hos patienter på basis af målinger af deres pumpefunktion, og samtidig et system, der kan give information om risikoen for hjerteproblemer – vel at mærke før de opstår, fortæller han:

”Hvis man på basis af ultralydsskanninger af hjertets pumpefunktion hos et stort antal patienter kan identificere nogle ’røde flag’ – altså risikomarkører – for senere hjertelidelser, kunne det have stor betydning. For så kunne man som læge forbedre diagnostikken og dermed også øge mulighederne for at sætte ind med behandling tidligere end i dag”.

Philip Brainin har haft travlt, siden han blev færdig som læge. I begyndelsen af 2019 forsvarede han sin ph.d.-afhandling om post-systolisk kontraktion, og senere samme år drog han på et forskningsstudie i Brasiliens Amazonas-jungle.

Her arbejdede han i to år sammen med danske og brasilianske kolleger med at undersøge sammenhænge mellem malaria og hjertesygdom. De arbejdede under vanskelige forhold med mobile ultralydsskannere langt ude i uvejsomme dele af Amazonas, og opbyggede successivt verdens første biobank, der via blodprøver og skanningsresultater kan belyse relationer mellem malaria og hjertelidelser.
”Det var et meget interessant og lærerigt ophold. Samme med min gruppe er jeg ved at analysere resultaterne af undersøgelserne fra Amazonas, og de vil også kunne sige noget mere generelt om sammenhænge mellem infektion, betændelse og udvikling af hjertekarsygdom”, fortæller Philip Brainin.
Sideløbende med disse analyser, som indgår i hans postdoc-projekt, skal han snart i gang med et klinisk uddannelsesforløb for at blive specialist i hjertesygdomme.