fbpx

Vil lave system der advarer mod fødselsdepression

Forskningsprojekt støttet af Lundbeckfonden skal analysere sundhedsdata fra 2,8 millioner danske mødre. Målet er at udvikle en slags ’rød advarselslampe’, som kan fange fødselsdepressioner i opløbet.

10-15 procent af alle nybagte mødre havner i en depressiv tilstand i tiden efter fødslen – de får en fødselsdepression.

Disse depressioner er en alvorlig belastning for både mor og barn – blandt andet fordi depressionen hæmmer og i værste fald kan skævvride tilknytningen mellem de to, hvilket er en trussel mod barnets aktuelle velbefindende og psykologiske udvikling. Derfor er der god fornuft i at prøve at forhindre fødselsdepressioner.

Om det kan lade sig gøre, ved vi om nogle år, når seniorforsker Trine Munk-Olsen fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet har gennemført et projekt, som snart går i gang med støtte fra Lundbeckfonden.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med iPSYCH, Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning – og det handler om at udvikle en risikomodel, forklarer Trine Munk-Olsen:

”Risikomodeller er et kendt redskab inden for forebyggelse af blandt andet kræft, hjertekarlidelser og diabetes – og modellerne virker, når det handler om at identificere og i god tid tilbyde forebyggelse og hjælp til mennesker, som i særlig grad kan være i risiko for at udvikle bestemte somatiske sygdomme. Inden for psykiatrien, som fødselsdepressioner hører under, er man ikke kommet så langt med at udvikle risikomodeller, der er anvendelige i klinisk praksis. Men når det gælder fødselsdepressioner, så tror jeg, at det er muligt. Og det er det udviklingsarbejde, jeg sammen med en række kolleger nu skal i gang med”, siger Trine Munk Olsen, der har fået en Ascending Investigator-bevilling på fem millioner kroner fra Lundbeckfonden.

Et bjerg af data
Når det eksempelvis gælder kræft, er det velkendt, at alkohol, tobak og en alt for fed og fiberfattig kost er blandt de livsstilsfaktorer, som sammen med genetisk disposition statistisk set øger cancer-risikoen.

Taler man om fødselsdepressioner, bliver det straks sværere at være ligeså konkret, forklarer Trine Munk-Olsen:

”Rent genetisk kan en sårbarhed hos moderen spille ind – det viser fx et nyt studie, som jeg har været med til at udføre, men overordnet mangler der megen viden om faktorer, der i øvrigt kan tænkes at ligge bag fødselsdepression”.

Forskernes hypotese er, at en række faktorer hos moderen kan spille ind, herunder: Alder, langvarig brug af psykofarmaka, tidligere livstraumer og depressionsproblemer, svangerskabsforgiftning, fødsel før termin, familiestruktur og socio-økonomisk status.

Vanskeligheden består i at fastslå, hvordan disse – og andre – faktorer skal vægtes som risikofaktorer, når det handler om udvikling af fødselsdepression. For en sådan vægtning er nødvendig, hvis man i lighed med en række somatiske sygdomme som fx cancer og diabetes skal blive i stand til at udarbejde en risikomodel for fødselsdepressioner.

For at nå dertil må forskerne se på et hav af data fra forskellige danske registre, som alle er bundet op til CPR-systemet. Det drejer sig blandt andet om Det Medicinske Fødselsregister, Det Psykiatriske Centralregister, iPSYCH’s data og Landspatientregisteret, fortæller Trine Munk-Olsen:

”Vi skal se på data fra før og under kvinders graviditetsforløb og fra tiden omkring fødslen. I alt har vi adgang til den type informationer fra 2,8 millioner danske kvinder, der har født mindst et barn. Det er unikt og skyldes, at vi herhjemme rent lovgivningsmæssigt er i en situation, hvor forskere kan få adgang til anonymiserede sundhedsdata, og dermed kan vi følge anonyme mødre på tværs af mange CPR-baserede helbredsregistre. Ved at bruge den mulighed håber vi at kunne indkredse særligt betydningsfulde faktorer bag fødselsdepressioner, som så tilsammen kan tegne en risikoprofil”.

Opmærksomme sundhedsplejersker
Sundhedsplejerskerne er en af de faggrupper i sundhedssektoren, som her i landet har tættest kontakt til gravide og til nybagte mødre – og tit vil det være sundhedsplejersken, der først observerer tegn på, at en nybagt mor er ved at udvikle en fødselsdepression.

Det ligger i ordningen, at sundhedsplejersken ved det besøg i hjemmet, der aflægges når barnet er to cirka måneder gammelt, blandt andet har fokus på opsporing af fødselsdepression. Og er mistanken om fødselsdepression vakt, kan sundhedsplejersken spørge moderen, om hun vil udfylde et særligt spørgeskema, Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS), forklarer Trine Munk-Olsen:

”EPDS kan identificere symptomer på fødselsdepression og dermed betyde, at moderen henvises til videre udredning hos egen læge – og på den måde er det et godt værktøj. Tanken med vores risikomodel er at lave et supplerende værktøj, der gør det muligt at sætte ind med relevant støtte inden man kan tale om en egentlig fødselsdepression”.

Og en sådan risikomodel vil forhåbentlig også kunne anvendes allerede i graviditetsfasen, siger Trine Munk-Olsen:

”Vi når ikke frem til en risikomodel, som med 100 procents sikkerhed kan sige, at denne kvinde vil udvikle en fødselsdepression. Men jeg er overbevist om, at vi kan opnå en model, som vil være effektiv i forhold til at udpege de kvinder, der er i højrisikogruppen”.

Fakta

  • Det er videnskabeligt anerkendt, at også fædre kan få fødselsdepressioner. Fædrene er ikke på nuværende tidspunkt med i Trine Munk-Olsens projekt – men det kan ske i en senere fase.
  • En del af det materiale, Trine Munk-Olsen arbejder med, stammer fra HOPE. Det er et internationalt dataindsamlingsprojekt baseret på Edinburgh Postnatal Depression Scale. Trine Munk-Olsen og projektkoordinator Katja Ingstrup, begge Aarhus Universitet, står for den danske del af HOPE. Ønsker man som mor at være med i HOPE, kan man læse om projektet på www.hope.au.dk
  • 0,1 procent af alle kvinder, der føder, får en fødselspsykose. Fødselspsykoserne er ikke omfattet af forsøget på at udvikle en risikomodel til forebyggelse af fødselsdepressioner.

Nyheder

Seks hjerneprofessorer får 232 mio. kr.
10. december 2019
Danske læger vil give spædbørn bakterier i håb om at kunne forebygge astma
14. november 2019
Lundbeckfonden tildeler rekordstort antal fellowships
6. november 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge