Historie

Fonden blev grundlagt i 1954 af Grete Lundbeck, der var en visionær forretningskvinde og enke efter grundlæggeren af H. Lundbeck A/S, Hans Lundbeck. Over årene donerede hun de aktier, hun havde arvet efter sin mand til fonden, og da hun selv døde i 1965, var fonden enearving til hendes formue.
 

Portrait Hans Lundbeck
Hans Lundbeck

1915

H. Lundbeck & Co. bliver grundlagt af Hans Lundbeck.

Portrait Grete Lundbeck
Grete Lundbeck

1954

Lundbeckfonden blev formelt etableret den 4. marts 1954, da Grete Lundbeck som hovedaktionær og bestyrelsesformand underskrev fundatsen.

Lundbeckfondens fundats blev revideret i 1991 i forbindelse med, at fonden blev fusioneret med Grete og Hans Lundbecks Legat.

Lundbeckfonden

1967

Lundbeckfonden bliver eneejer af H. Lundbeck.

Chr. Hansen

1989 

Lundbeckfonden bliver den kontrollerende aktionær i Chr. Hansen Laboratorium A/S. Fonden bevilger 26 mio. DKK.

Lundbeck

1999

H. Lundbeck A/S er børsnoteret. Lundbeckfondens aktiepost er nu 70%. Fonden bevilger 22 mio. DKK.

ALK

2005

Frasalg af den del af Chr. Hansen Holding der producerer ingredienser. Den del der fokuserer på allergier, ALK, bibeholdes. Fonden bevilger 222 mio. DKK. 

Lundbeckfonden Ventures

2009

Lundbeckfonden Ventures bliver etableret, som en evergreen investeringsfond med fokus på life-science på det internationale marked. 

Falck

2010 / 2011

Lundbeckfonden bliver den kontrollerende aktionær i Falck A/S. Fonden bevilger 504 mio. DKK. 

The Brain Prize

2011

The Brain Prize uddeles for første gang. Den prestigefyldte pris er en personlig pris på 10 mio. DKK.

The Brain Prize er verdens største pris, der der gives til neurovidenskab.

Lundbeckfonden Emerge

2012

Lundbeckfonden Emerge bliver etableret som en early-sage investeringsenhed, med fokus på danskbaseret forskning.

Lundbeckfonden BioCapital

2022

Lundbeckfonden BioCapital bliver etableret og overtager hele den eksistende portefølje af biotek selskaber.

Ferrosan Medical Devices

2022

Køb af aktiepost på 30% i Ferrosan Medical Devices.

Ellab

2023

Køb af aktiepost på 34% i Ellab.

 


Læs og download jubilæumsbogen om fonden

I anledningen af fondens 60-års jubilæum fik historiker, professor, dr. phil. Kurt Jacobsen fra Copenhagen Business School frie hænder og fuld adgang til alle fondens arkiver til at skrive historien om 'Lundbeckfonden – De første 60 år'. Bogen, der udkom i begyndelsen af 2015, er et stærkt fundament for fondens fremtidige virke med respekt og forståelse for fortiden. Bogen kan læses her på siden og kan desuden frit downloades, kopieres og distribueres.


Fundats 

Fundatsen er det centrale dokument, der beskriver reglerne for fondens økonomiske og juridiske forhold. Det betyder, at fundatsen indeholder fondens formål, aktiviteter, ledelsesforhold og uddelinger. Fundatsen er det, der i foreninger kaldes vedtægter.

Læs Lundbeckfondens fundats