Bevillingsbetingelser

Lundbeckfonden Bevillingsbetingelser

Som bevillingshaver skal du følge de til enhver tid gældende “Lundbeckfondens generelle bevillingsvilkår“. For enkelte bevillinger kan der være særlige retningslinjer, som du i givet fald vil få tilsendt.”

Lundbeckfonden forventer, at forskere, der modtager støtte, udfører deres forskning på baggrund af almindeligt anerkendte standarder for god forskningspraksis, herunder, ”The Danish Code of Conduct for Research Integrity” fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, “Good Research Practice” fra Medical Research Council og “Guidelines for Good Pharmacoepidemiology Practices” fra International Society for Pharmacoepidemiology. Dette omfatter interaktion med andre forskere, indsamling, generering og analyse af data, ansøgning om støtte til forskning, publicering af forskningsresultater samt anerkendelse af direkte og indirekte bidrag fra fagfæller, samarbejdspartnere og andre.

Det forudsættes, at forskere, der modtager støtte fra Lundbeckfonden, er tilknyttet institutioner, der har deres egne offentliggjorte standarder og retningslinjer for god forskningspraksis, og at bevillingshaver følger sådanne retningslinjer. Yderligere forudsættes det, at institutionerne har formelle beskrevne procedurer, som følges i håndteringen af mistanke om videnskabelig uredelighed.

Det er desuden en forudsætning for modtagelse af bevilling fra Lundbeckfonden, at alle relevante love og regler i relation til forskningsprojektet overholdes af bevillingshaver, værtsinstitutionen og de forskere og andre personer eller tredjemænd, der tilknyttes forskningsprojektet.

Responsible Research and Innovation

Lundbeckfonden tilslutter sig, at forskning skal udføres i overensstemmelse med ”Responsible Research and Innovation” jf. EU’s HORIZON 2020. Lundbeckfonden forventer derfor, at bevillingshaver og andre forskere tilknyttet projektet i deres forskning bestræber sig på at leve op til Responsible Research and Innovation.

Lundbeckfonden

Nyheder

Meld dig til Ph.d. Cup 2018
22. november 2017
Vinder af Junior Brain Prize afdækker vigtige mekanismer bag fedme
22. november 2017
Nyt studie kortlægger calcium-pumpen ned til mindste molekyle
21. november 2017