fbpx

Ubehandlet halsbetændelse kan blive dødelig bakterie-klyngebombe

Videnskabelig rapport peger på, at der bør forskes mere i, hvordan praktiserende læger udreder og behandler halsbetændelser. Både for at prøve at undgå livstruende bakterieangreb og for at holde snor i antibiotikaforbruget.

Hvert år gennemfører de praktiserende læger i Danmark tilsammen 1,2 millioner konsultationer, der drejer sig om halsbetændelse – det svarer til, at hver femte af os én gang om året søger læge på grund af dette ubehag. Men hvilken undersøgelsesprocedure følger lægen egentlig, og hvilken behandling ender vi typisk med at få?

De spørgsmål besluttede overlæge Tejs Ehlers Klug fra Øre-Næse-Halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital sig i samarbejde med tre kolleger for at kigge nærmere på. Og deres undersøgelse, som baserer sig på svar fra 266 praktiserende læger i Region Midtjylland, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Medical Practice.

”Halsbetændelser opfattes tit som en meget banal sygdomstilstand, men sådan er det ikke nødvendigvis. Halsbetændelser kan være direkte livstruende – og alene her i landet er de hvert år skyld i omkring 2.000 tilfælde af halsbylder, som må fjernes via operation. I virkeligheden er halsbetændelser – og behandlingen af dem – et komplekst felt. Og det påpeger vi i vores undersøgelse”, siger Tejs Ehlers Klug, der har fået støtte fra Lundbeckfonden til at gennemføre projektet.

Standardproceduren
De praktiserende lægers organisation har udarbejdet nogle guidelines – en slags standardprocedure – der beskriver, hvordan man efter organisationens opfattelse diagnosticerer og behandler en patient, der dukker op i konsultationen med symptomer på en halsbetændelse.

Baseret på svarene fra de 266 læger i Region Midtjylland viser den nye undersøgelse imidlertid, at kun én procent af de praktiserende læger i Danmark følger disse guidelines slavisk, mens 99 procent bruger en eller anden form for modificeret metode.

Spørgsmålet er, om det udgør et problem: ”Og det kan man hverken svare éntydigt ’ja’ eller nej’ til” forklarer Tejs Ehlers Klug:

”I de fleste tilfælde vil lægen tage en hurtig test i form af et lille skrab i svælget for at se, om patienten har en streptokok A-betændelse. Viser den her-og-nu analyse af prøven, der foretages, at det er tilfældet, vil der typisk blive udskrevet penicillin som standardbehandling – eller et præparat af typen makrolider, hvis patienten er allergisk over for penicillin”.

I en del tilfælde udskriver lægerne imidlertid også antibiotika selv om streptokok A-testen er negativ, viser den nye undersøgelse. Forklaringen er, at der kan være en række andre bakterier på spil, men altså bakterier, som ikke fanges af streptokok A-testen. Derfor kan lægens rationale være, at der muligvis er tale om en sådan anden infektion, og derfor får patienten, for en sikkerheds skyld, noget antibiotika.

Men denne tilgang kan nemt være uhensigtsmæssig, vurderer Tejs Rehlers Klug:

”For i sagens natur betyder den, at der i et eller andet omfang bliver udskrevet antibiotika uden grund – fx hvis der i virkeligheden er tale om virus, der jo ikke kan behandles med antibiotika. Og i sidste ende er denne usikkerhed blot med til at øge forekomsten af antibiotikaresistens – som uundgåeligt stiger, jo mere antibiotika, der bliver skrevet ud”.

Derfor er der i virkeligheden brug for at udvikle en ny test, som kan fange en række af de vigtigste – det vil sige: de mest uønskede – bakterier, der kan være på spil i forbindelse med en halsbetændelse, siger Tejs Ehlers Klug.

Det vil kræve en del arbejde at udvikle en sådan test, for den skal foruden streptokok A også kunne identificere streptokok C og G og Arcano-bakterien. Samt, ikke mindst, Fuso-bakterien, som i særklasse skaber problemer i forbindelse med halsbetændelser, fortæller han.

Halsbylder og død
Fuso-bakterien kan slås ned med antibiotika, men bekæmpes den ikke i tide, kan konsekvenserne være alvorlige – fx i form af halsbylder, der sætter sig bag mandlerne. Og har de først etableret sig, skal de fjernes med skalpel.

Men Fuso-bakterien kan også vise sig fra en endnu grummere – og direkte livstruende – side, fortæller Tejs Ehlers Klug:

”Nemlig i form af Lemierres syndrom. Det sker heldigvis yderst sjældent, i Danmark har vi formentlig totalt fem-ti tilfælde om året. Dem lykkes det som regel at få behandlet, så patienten overlever, men med års mellemrum er Lemierres syndrom alligevel årsag til et dødsfald herhjemme”.

Når Fuso-bakterien i forbindelse med noget, der begyndte som en tilsyneladende upåfaldende halsbetændelse, udvikler sig til Lemierres syndrom, skabes der samtidig – billedlig talt – en slags lumsk ’bakterie-klyngebombe’.

”Der sker det, at Fuso-bakterierne spreder sig til den store halsvene, hvor de laver en blodprop”, forklarer Tejs Ehlers Klug:

”Den indeholder Fuso-bakterier, og på et tidspunkt begynder blodproppen at sende mindre propper ud i blodbanen. De kan havne mange forskellige steder og i mange forskellige organer, det er meget farligt”.

Af en eller anden grund, som forskningen endnu ikke har styr på, rammer disse ’bakterie-klyngebomber’ alt overvejende yngre mennesker, typisk i 15-25 års alderen.

Samtidig ser det ud til, at blodpropper fremkaldt af Fuso-bakterier er et stigende problem, hvilket blandt andet vækker bekymring i USA. Hvorfor der synes at kommer flere af disse ’bakterie-klyngebomber’, ved forskerne heller ikke.

De tre øvrige læger og forskere, der står bag undersøgelsen, er: Maria Rusan, Pernille Rosbjerg Hansen og Kasper Basse Reinholdt.

Nyheder

228 mio. kr. til hjerneforskning og personlig medicin
6. september 2019
Psykedeliske veje ud af depressionens osteklokke?
5. september 2019
Mikroskopiske motorer i mavesækken sendt til tjek
26. august 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge