The Brain Prize

Lundbeckfondens toppris: The Brain Prize

Verdens største hjerneforskningspris er dansk og stiftet af Lundbeckfonden. 1 mio. Euro gives hvert år til en-tre primært europæiske hjerneforskere, der har haft banebrydende indflydelse på hjerneforskningen. Prisen og de tilknyttede aktiviteter er samtidig spydspidsen for Lundbeckfondens ambition om at gøre Danmark til verdens førende hjerneforskningsnation.

Ideen om en ambitiøs og prestigefyldt hjerneforskningspris blev født i Lundbeckfondens bestyrelseslokale i 2010. Året efter blev The Brain Prize uddelt for første gang, og på få år har prisen opnået prædikatet som den fornemste hjernepris i verden.
The Brain Prize er en værdifuld brobygger. Vinderne skal stille sig til rådighed for dansk hjerneforskning det kommende år, så på den måde får danske hjerneforskere mulighed for at skabe netværk og lære af internationale topforskere.

The Brain Prize har de sidste par år haft over 100 kandidater at vælge imellem til prisen. Kandidater, der alle er blevet indstillet af deres kollegaer. Et internationalt bedømmelsesudvalg indstiller deres valg til Lundbeckfondens bestyrelse, som så træffer den endelige afgørelse.

thebrainprize_large.jpg

Læs mere om The Brain Prize