fbpx

Talentpris til ung forsker ved Aaarhus Unversitet

Tomasz K. Wojdacz, 30 år, er uddannet bioteknolog fra University of Silesia, Polen og Aarhus Universitet samt Ph.D. fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Tomasz har udviklet og patenteret en metode til at bestemme mængden og placeringen af bestemte kemiske grupper (methylgrupper) på DNA molekyler. Ændringer i disse gruppers mønstre vil kunne benyttes som biomarkører ved individuel diagnosticering og behandling bl.a. af kræftsygdomme, psykiatriske lidelser og aldersrelaterede sygdomme.

Tomasz har allerede en særdeles omfattende liste af publikationer i internationale tidsskrifter og har modtaget flere priser for sin forskning. Tomasz har vundet den regionale Venture Cup og modtog samtidig Aarhus Universitets Innovationspris. Tomasz Wojdacz er ansat som post doc. ved Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet.

Lundbeckfonden uddeler hvert år talentpriser til forskere under 30 år, som har præsteret særligt lovende forskning indenfor sundheds- og naturvidenskaberne. De unge forskere modtager – foruden hæderen – 100.000 kr. hver. Prismodtagerne er udvalgt på baggrund af indstillinger fra ledende forskere ved de danske universiteter og højere læreanstalter.

Nyheder

Lundbeckfonden udvider ledelsen med to stærke profiler
8. august 2019
Event: Fra trip til koma – bliv klogere på din bevidsthed
6. august 2019
Lymfekræft i huden kunne holdes nede med antibiotika 
25. juli 2019

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge