fbpx

Sigdetvidere! App om sms’er til alle tider

For mange unge er det utænkeligt at man ikke kan gå omkring mens man taler i telefon, og nærmest ubegribeligt, hvis der ikke er bogstavtastatur til sms’erne på mobilens skærm. Men hvordan kommunikerer man med sine venner, sin gruppe og sin stamme, hvis man kun har trommerytmer, morsekoder eller en drejeskivetelefon til rådighed?

Onsdag d. 29. oktober præsenteres projektet Sigdetvidere på Experimentarium City med deltagelse af bl.a. undervisningsminister Christine Antorini og forskningschef i Lundbeckfonden Anne-Marie Engel. Sigdetvidere er et inspirationsmateriale bestående af en teknologihistorisk app og en række udfordringer målrettet grundskolens ældste elever. Samspillet mellem menneskelig kommunikation og teknologiens udvikling er udgangspunktet, når eleverne skal føle på egen krop, hvilke begrænsninger og muligheder teknologi kan give, når man skal have sit budskab ud til omverdenen.

Fra jungletromme til drejeskivetelefon

Bent Johan Poulsen, der er project manager på Experimentarium, har været med til at udvikle Sigdetvidere. Han forklarer, at projektet sender eleverne ud på en teknologihistorisk tidsrejse, der kræver både opmærksomhed, kreativitet, samarbejde og fysisk bevægelse.

App’en er en slags tidsrejsespil, hvor brugeren blandt andet skal bruge forhistoriske teknologier. Vi starter med at omdanne telefonen til en tromme. Senere hen skal man prøve kræfter med noget så nutidigt som en drejeskivetelefon. Eleverne vil opdage, at det bliver lettere og lettere at kommunikere – og afstanden, man kommunikerer over, kan hele tiden øges.”

App’en kan suppleres af et inspirationsmateriale, der tager flere aspekter af teknologi op. Bl.a. app-innovation og en byggeopgave, hvor man skal lave en højttaler.

For Anne-Marie Engel, der er forskningschef i Lundbeckfonden, er det oplagt at fonden støtter et projekt, der både sætter fokus på teknologi og de unges hverdagsliv:

“200 års jubilæet for undervisningspligten er en helt særlig begivenhed, som vi fra Lundbeckfondens side gerne vil være med til at markere. Naturvidenskaben er op igennem de 200 år blevet en mere og mere væsentlig del af elevernes grunduddannelse, og de naturvidenskabelige og teknologiske fag er i dag en meget vigtig del af pensum. Lundbeckfonden vil gerne medvirke til at styrke fokus på disse fag yderligere, og derfor faldt det naturligt at give grundskolen en lille “fødselsdagsgave” i form af et undervisningsprojekt, som samler teknologi, historie og innovation, og som møder de unge i øjenhøjde.

Lanceringen af app’en og inspirationsmaterialet finder sted på Experimentarium City, Trangravsvej 10-12, 1436 København K, i tidsrummet 11.45-12.45. Pressen er velkommen under hele arrangementet.

Kontakt Skole i 200 år: kommunikationsansvarlig Majken Astrup tlf.: 21 42 04 1721 42 04 17, projektleder Anne Katrine Gjerløff, tlf: 21 42 01 3521 42 01 35.

 ”

Nyheder

90 mio. kr. til 18 talentfulde forskere
19. oktober 2020
Søren Dinesen Lumdbeckfonden
Psykiatriforskning udløser stor videnskabelig pris
13. oktober 2020
Christian Sandøe Musaeus Lundbeckfonden
Han satser på demensområdet
13. oktober 2020

Lundbeckfonden

Lundbeckfonden Ventures

Lundbeckfonden Emerge