Seks hjerneprofessorer får 232 mio. kr.

Hjernen skal højere på dagsordenen. Derfor uddeler Lundbeckfonden nu 232 mio. kr. til seks professorer, der hører til blandt de førende hjerneforskere i Danmark.

”Hjernen er vores mest komplekse organ. Den styrer stort set alle vores interaktioner med omverden, og samtidig rummer den vores psykiske identitet. Fordi hjernen er så kompleks, er der stadig store fundamentale huller i vores viden om, hvordan den virker, og hvad der går galt i en række sygdomme. Derfor har vi har valgt at sætte hjernen i centrum for Lundbeckfondens uddelinger,” siger Jan Egebjerg, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

”Hjernesygdomme er en alvorlig trussel mod det enkelte individ og samfundsøkonomien – ikke mindst, fordi verdens befolkning bliver ældre. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund hæver ambitionsniveauet, så Danmark kan udvikle sig til at blive en af verdens førende hjerneforskningsnationer. Et af Lundbeckfondens bidrag til den målsætning er vores professorprogram,” siger han.

Målet med Lundbeckfondens professorprogram er at støtte udviklingen af stærke hjerneforskningsmiljøer centreret om internationalt anerkendte topforskere. En Lundbeckfonden professor forventes at bidrage til banebrydende forskning, men ligeså vigtigt er det, at de er med til at udvikle og være engagerede mentorer for den næste generation af dygtige forskere.

De seks professorer er:

Poul Nissen, Institut for Molekylærbiologi og Genetik – DANDRITE, Aarhus Universitet
Poul Nissen vil undersøge specifikke proteiners tredimensionelle struktur og dynamik fra atomart til subcellulært niveau. Han vil analysere og lave modeller af proteinstrukturerne for at forstå de grundlæggende mekanismer, der opretholder og organiserer neuroner og forbindelserne mellem dem. Han vil bl.a. med avancerede teknikker – som kryo-elektronmikroskopi og røntgenkrystallografi – studere en struktur i neuronerne, som kaldes Axonal Initial Segment. Det er her, nerveaktiviteten dannes, og strukturen er dermed afgørende for et neurons signalering til andre neuroner.

Jelena Radulovic, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Jelena Radulovic’ forskning benytter avancerede teknikker som optogenetik og kemogenetik i museforsøg for at forstå den præcise molekylære mekaniske bag dårlige minder og deres rolle ved udviklingen af depression. Hvordan hjernen bearbejder, lagrer og genkalder negative minder, menes at spille en betydelig rolle i udviklingen af fx depression, post-traumatisk stress og afhængighed. På sigt kan hendes forskning føre til udvikling af nye behandlingsmuligheder for disse sygdomme.

Messoud Ashina, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og Rigshospitalet Glostrup
Messoud Ashina vil som en del af sin forskning undersøge og identificere nye behandlingsprincipper for migræne. Fokus for hans studier er klinisk forskning, hvor han bl.a. inducerer migræne hos patienter for at følge og forstå de processer, som starter et migræneanfald. Han vil fx belyse, hvilken rolle neuroinflammation spiller for udviklingen af et migræneanfald, og han vil undersøge, om aktivering af en undergruppe af kaliumkanaler kan skabe basis for en ny fremtidig behandling af migræne.

Andreas Kjær, Københavns Universitet og Rigshospitalet
Andreas Kjær vil udvikle molekyler til identifikation og behandling af glioblastom, som er en særdeles alvorlig form for kræft i hjernen, hvor patienterne efter diagnose har en gennemsnitlig overlevelse på kun godt et år. Han vil bl.a. udvikle en metode, der bedre kan lokalisere kræftcellerne i hjernen, så alt kræftvæv kan identificeres og fjernes ved et kirurgisk indgreb. Derudover vil Andreas Kjær udvikle en ny lokal indre strålebehandling med isotoper, hvor patienten får indsprøjtet radioaktive isotoper bundet til et stof, der kun binder til kræftcellerne. Målet er en mere præcis bestråling af kræftcellerne og dermed øget effektivitet og færre bivirkninger.

Leif Østergaard, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Leif Østergaard skal forske i, hvad der sker, når blodgennemstrømningen i hjernens mindste blodkar, kapillærerne, begrænser adgangen til ilt og næringsstoffer, så hjernevævet er i fare for at gå til grunde. Han vil med både kliniske studier og dyreforsøg afdække den mulige sammenhæng mellem dysfunktion i hjernens kapillærer og udviklingen af demens hos ældre med risikofaktorer for blodprop i hjernen eller Alzheimer’s sygdom.

Ole Kiehn, Afdeling for Neurovidenskab, Københavns Universitet
Ole Kiehn skal belyse de kredsløb og centre i hjernen, der styrer kroppens bevægelser. Ved hjælp af avancerede dyremodeller og teknikker vil han og hans team kortlægge, monitorere og manipulere specifikke neuronale kredsløb, der forbinder rygmarven, hjernestammen og hjernen. Han vil forsøge at besvare et af de fundamentale spørgsmål indenfor neurovidenskab: hvordan nervesystemet styrer komplekse kontekst-bestemte bevægelser. En større forståelse af, hvordan disse områder i hjerne og rygmarven fungerer, kan have stor betydning for behandling af sygdomme, hvor vi mister kontrol over vores bevægelser, f.eks. Parkinsons sygdom eller ved traumer i nervesystemet.​​​​​​