fbpx

Samfundsansvar

Lundbeckfonden er en ansvarlig samfundsaktør

Det er et stort ansvar at være hovedejer af store virksomheder og uddele omkring en halv milliard om året til sundhedsvidenskabelig forskning. Det stiller krav om åbenhed og transparens, både fra os selv og fra vores samarbejdspartnere, hvad enten det er vores datterselskaber eller modtagere af vores uddelinger. Derfor er CSR – Corporate Social Responsibility – en integreret del af vores måde at arbejde og tage beslutninger på.

Som en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde ønsker vi at gå forrest i vores etiske retningslinier. Derfor har vi blandt andet oprettet en whistleblower-ordning, udarbejdet og offentliggjort vores skattepolitik og sat klare mål om kønsdiversifikation i vores ledelse. Vores investeringskodeks ligger til grund for vores kapitalforvaltning, og når vi uddeler forskningsmidler skal modtagerne følge vores standard for god forskningspraksis.

Lundbeckfonden er desuden den eneste private danske fond, der har tilmeldt sig UN Global Compact.

Lundbeckfonden vil være åben omkring politiske mål, metoder til at indfri målene og samarbejdspartnere. Fonden er i en strategiproces, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt (sep. 2020) kan lægges fyldestgørende information på hjemmesiden. Det er naturligt, at PA-arbejdet evalueres årligt for at sikre sammenhæng mellem mål og midler.

Hvis du har spørgsmål kan du kontakte Margrethe Nabe-Nielsen, Head of Public Affairs på mnn@lundbeckfonden.com // 28 55 57 29

Lundbeckfonden

Nyheder

90 mio. kr. til 18 talentfulde forskere
19. oktober 2020
Søren Dinesen Lumdbeckfonden
Psykiatriforskning udløser stor videnskabelig pris
13. oktober 2020
Christian Sandøe Musaeus Lundbeckfonden
Han satser på demensområdet
13. oktober 2020